



Som i nok ved er vi ret vilde med pizza. Dette er en lidt anden form for pizza, da bunden er lavet ud af fladbrød. Faktisk minder fladbrød meget om Naan (dog ikke med den karakteriske smag af koriander), da de nemt bare kan bruges som en snack. Disse er lidt nemmere at lave end Naan, da de ikke kræver ligeså meget tid. De kan bruges til en lækker salat eller fx en suppe. Har har vi valgt at bruge dem som bund til en slags pizza. Opskriften giver 4 mellem brød, hvor vi på to af dem kom serranoskinke, friskt mozzarella og revet asparges. På de andre to kom vi en blanding af spinatblade, svampe og hytteost. Fladbrødene indeholder ikke noget specielt, vi prøvede at gøre dem ret grove ved at tilsætte rugmel. Vi lavede dem på panden, som giver dem en sprød overflade. Derudover fik de også en tur i ovnen med fyld på. Det var en nem aftensmad, som man nemt kan gøre personlig med ens yndlingsfyld og der var da også en lille rest til frokost næste dag :-)
Laura er taget på Uni for at læse og derudover er der i dag Aarhus halv marathon i hele byen og da vores forældre skal løbe skal Christine da lige ned på hjørnet og holde øje. Er der nogen af jer der skal løbe? – Så hvert fald kæmpe held og lykke!!

Som i nok har fundet ud af via bloggen, kan vi rigtig gode lide kombinationen af spinat og ricotta. Udover ricotta og spinat indeholder disse kugler også forskellige krydderurter fra vores urtehave, bl.a basilikum, purløg, persille og mynte. Vi nyder at vores urtehave stadig lever og prøver at komme de friske krydderurter i alt hvad vi laver – man skal jo tage noget, før at der kan vokse noget nyt op ;-). Ricotta/spinat bollerne serverede vi oven på en salat, der egentlig bare bestod af salat, avocado og mango, men som stadig smagte rigtig godt! Vi har lavet nogen der minder lidt om dem før, disse har bare en sprød skorpe, da de er blevet vendt i æg og derefter rasp. De er blevet bagt i ovnen, men man ville også sagtens kunne friturestege dem. Tilbehør som ovnbagte kartofler ville også sagtens kunne gå til dem :)

En dejlig tærte med tun, hytteost og grønnebønner lavet på en dejlig grovtærte dej. Når vi før har lavet tærter har vi faktisk brugt maizena’s grove tærtedej, og blot tilsat vand. Men denne her gang skulle det være anderledes. Den skulle laves fra bunden, og der skulle eksperimenteres en smule med forskellige ingredienser. Jeg ville gerne have dejen rimelig grov, og uden for meget fedtstof. Resultatet blev en super lækker dej, faktisk nok den bedste grovtærte dej jeg har prøvet. Den bestod af hvedemel, grahamsmel, rugmel, havregryn, yoghurt, lidt olie og vand. Jeg lod den stå en halv times tid i køleskabet. Yoghurten kan godt gøre den lidt klistret, det går over hvis den får lov at stå lidt. Dejen blev forbagt og derefter fyldt med en tun/hytteost blanding, grønnebønner og friske spinatblade hvorefter den blev bagt færdig.

Sidste forsøg med tamale pie var et hit, og vi ville derfor prøve en ny version – en med kød i stedet for kylling. Dejen er lavet på samme vis, men fyldet er en anelse anderledes. Her er oksekød blandet med en masse krydderrier, cherry tomater, peberfrugt, tomat sauce og rødløg. Inden bagning i ovnen blev der drysset med lidt revet ost. Vi spiste pie’en med friske spinatblade og det var super lækkert. Dejen havde vi gjort en smule grovere ved at erstatte noget af hvedemelem med fuldkornshvedemel. Fyldet var lidt stærkt efter vores mening, så hvis man ikke er til det helt stærke, skal man nok passe lidt på med for mange chiliflager :) Retten har rigtig meget smag vi synes den smager rigtig godt! Hvis man prøve vores Chicken Tamale Pie – og kunne lide den – kan man helt sikkert også lide denne ;) Hvis man ikke spiser kød, kan denne selvfølgelig erstattes af andre grøntsager. I dag skal vi begge to på arbejde og håber at I får mulighed for at nyde det forhåbentlig gode vejr.
Yes yes yes i dag er det helligdag, hvilket betyder dejlig fridag med hygge og afslapning. For mit vedkommende skal dagen gå med en fødselsdags-morgenmad (Laura’s kæreste har nemlig fødselsdag) en omgang i fitness, vaske lidt tøj og i aften kommer min kæreste til middag :) Elsker sådan nogle dage, der bare skal nydes! I går var en lang dag, var sent hjemme og ville derfor lave lidt nemt med ting der fandtes i vores køkken. Laura var på arbejde og jeg var alene til aftensmad. En dåse tun har de fleste, og ellers skal man ikke bruge meget mere end et par pandekager (medmindre man laver dem selv, hvilket jeg slet ikke magtede), lidt feta og en peberfrugt. De øvrige ingredienser jeg puttede i er ikke et must, og det er selvfølgelig også muligt at putte helt andre ting i. Jeg blandede feta med lidt yoghurt natural og en peberfrugt og smurte det på en pandekage. Derefter blev der drysset med tun, lidt majs og friske spinatblade. Den blev grillet i vores smarte toaster et par minutter. Det er muligvis en god ide lige at varme den lidt i ovnen så den bliver sprød og derefter give den grill-stirberne i toasteren. Ellers kan det nemlig godt blive en smattet fornøjelse. Hvis i vil forkæle jeg selv lidt i dag, så lav den til frokost.
Ha en rigtig dejlig helligdag – hvad skal i lave?
…Jo vi har også nogle af de dage hvor vi ikke magter det store og faktisk heller ikke har den store mængde tid. Vi “snyder” også og laver ikke alting fra bunden. Her er et bud på en ret, der kan laves på 10 min, og ikke kræver de store ingredienser. Den er specielt god en dag, hvor man kommer sent hjem fra træning eller arbejde. Vi fandt nogle raviolier med ost, hvilket smagte fint til de øvrige ingredienser, men pas på med at fyldet i raviolierne ikke bliver for kraftigt. De kogte raviolier blev blandet med en hytteost-blanding, der udover hytteost bestod af radiser, serranoskinke, persille, friske spinatblade, citron saft og salt og peber. Hvis man har oceaner af tid kan man selvfølgelig også kaste sig ud i projektet med hjemmelavede raviolier, som vi har prøvet her.

Først og fremmest har vi lige en lille efterlysning: Hvor dælen køber man friske figner i Århus??? Vi har nu to gange nærmest været hele byen rundt og desværre uden held!! Nå men videre til quiche’en, der nok i vores hoved mest er et fancy ord for tærte – måske er vi galt på den? Som i nok kan fornemme ville vi faktisk gerne have haft friske figner i, sammen med gedeosten. Det lykkeds ikke og blev i stedet til tomater og seranoskinke, der faktisk også er rigtig godt sammen med gedeost. Gedeost er en lidt stærk ost, men når tærten bages er det som om at smagen bliver mere mild. Selvom vi elsker ost, kan “rå” gedeost godt blive lidt for stærkt til os, specielt i store mængder. Hvis man har det på samme måde er brie helt sikkert også en sikker vinder i den her tærte. Tærte bunden er et nyt forsøg, der består af vand, mælk, grahamsmel, hvedemel og salt. Æggemassen består af æg, hytteost, mælk og creme fraiche. Quichen blev bagt i ovnen i ca. 45 min., og har godt af at trække lidt efter.


Puha! Så er det blevet mandag igen, og weekenden er slut. Mandag er altid hård og skal helst gøres så nem som mulig. En nem start på ugen er denne her suppe, der hurtigt kan gøres lækker og smagfuld. Denne her suppe består af meget få ingredienser, og kan nemt stå og simre i løbet af dagen. Derudover skal den ikke blendes og er altså hurtig klar til servering. Søndage er stille og rolige dage hvor der tit spises nem mad. Vi har før skrevet at vi spiser meget pizza, men suppe er faktisk også noget der tit bliver lavet søndag. I suppen skal porre og oksekød først svitses. Derefter tilsættes bouillon og tilsidst en pakke pikantost. Herefter skal suppen faktisk bare stå indtil servering med et lækkert stykke brød. Vi lod den stå i 2-3 timer og serverede med creme fraiche og lidt revet mynte på toppen.
I sidste uge havde vi brug for en nem og let aftensmad. Christine var halvsløj og vi orkede bare ikke rigtig det store. Vi havde lidt kartofler tilovers fra vores madklub middag, og ved at kigge lidt rundt i køkkenet, fandt vi ud af, at vi faktisk havde alt til disse kartoffelpizzaer! Det er en ny-prøvet pizzadej, som virkelig bliver god- helt sprød, men stadig luftig i det. Oven på pizzaerne kom vi først en blanding af olivenolie og chili/hvidløg pasta. Derefter kom de meget tyndt skåret kartoffel skiver på, som faktisk blev skåret på altanen i det gode vejr :). Inden pizzaerne kom i ovnen, blev der også puttet lidt porre på. Da pizzaerne var færdige kom der friskt mozzarella på toppen sammen med lidt rosmarin eller persille som pynt. Pizzaerne blev spist ude på vores altan i det helt pragtfulde vejr, vores første aftensmad ude på altanen i dette år! Desværre er vejret begyndt at blive lidt koldt igen her i Århus, men vi håber snart at det holder op, så vi kan spise på vores altan igen!