Hovedretter – - Side 14
Browsing Category

Hovedretter

Hovedretter, Salater, Tilbehør

OVNBAGTE RODFRUGTER

Rodfrugter er et lækkert tilbehør her i vintertiden, og kan da også sagtens bruges som en ret for sig i en lækker salat. Vi elsker rodfrugter, specielt jordskokker, men de var dog desværre ikke i den rodfrugte-pose vi fandt. Vi havde gulerod, pastinakker og rødbeder, som egentlig bare blev skåret i stænger, rørt med lidt olie og krydderrier og derefter bagt i ovnen. Til sidst blev der drysset med lidt frisk basilikum. Et lille tip er at vende dem med en lækker fetaost og perlespelt – en super lækker salat :-) Læs mere

Bulgur/Kerner, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

QUINOA MED FIGNER, MOZZARELLA OG SERANOSKINKE

Denne salat stammer fra det elskede Spis Bedre blad. Dog er de friske figner erstattet med tørrede – vi ved ikke hvorfor men de var ikke nemme at anskaffe sig. En nem salat, der kun tager den tid at lave som quinoaen skal koge. Sammen med quinoaen blandede vi de tørrede figner, mozerella, seranoskinke, cherry tomater og hakket frisk spinat. En frisk og mættende ret. Til salaten serverede vi en skåret rugbolle. Selvom quinoa ikke er en kornsort, vil man helt sikkert også kunne bruge enten bulgur eller couscous i denne salat – det gode ved quinoa er, at det har et højt protein indhold. Det er vigtigt at skylle quinoaen godt før brug, da de har et højt indhold af saponiner, som godt kan gøre quinoaen bitter. Udover i salater, kan quinoa også sagtens anvendes i bagværk eller grød.  Læs mere

Hovedretter, Tilbehør

RICOTTA OG SPINAT LASAGNE

Vi har efterhånden fået en del lasagneopskrifter ind på bloggen, men vi synes nu, at denne er en af dem, som vi helt sikkert vil anbefale jer, at i prøver. Det er en meget nem og lækker vegetar lasagne med svampe, spinat, lidt tomatsauce og ricotta (som virkelig giver lasagnen en cremet og blød konsistens)- og selvfølgelig lasagneplader. Selvom der skulle ricotta i, tillod vi os også at komme lidt morneysauce i. Da tomatsauce tit kan virke dominerende i forhold til andre ting, valgte vi ikke at komme særlig meget i.  Man ville sagtens kunne have taget flute til eller fx tilføje laks eller kylling. Når der nu ikke er kød i lasagnen, kunne den også fungere som tilbehør. Læs mere

Hovedretter, Indisk, Kylling

CHICKEN MASALA

I denne uge var det vores tur til at holde madklub for vores veninder. Vi er alle gode til at lave lækre eksperimenterende retter, og vi lavede, som vi aldrig havde prøvet før. Vi søgte lidt på nettet og faldt over denne indiske ret, nemlig Chicken Masala. Vi har faktisk aldrig prøvet, at lave noget indisk før, og var derfor lidt spændte på hvordan det skulle gå – da vi ikke havde nogen idé om hvordan det skulle smage. Selvom der skal en del krydderier i, er det faktisk ikke en særlig svær ret at lave – og så er det jo faktisk alle krydderierne, der går retten så lækker som den er. Da naan brød også stammer fra Indien, var det selvfølgelig oplagt at servere disse til denne Chicken Masala. Læs mere

Hovedretter, Tilbehør

KARTOFFELLASAGNE MED BØNNER

Vi faldt over denne opskrift, da vi forleden var hjemme ved vores veninde til madklub, hvor vi nærstuderede de kogebøger der nu stod i reolen. Inspirationen kom fra en bog fra Aarstiderne, vi har dog lavet lidt om på opskriften. Det er en ret, der skal meget få ingredienser i – og den er super let at lave. I vores lasagne brugte vi fuldkorns lasagneplader, i mellem pladerne kom vi kartoffel skiver, bønner og morney sauce. På toppen havde vi revet lidt gouda. Man ville sagtens kunne tilføje flere grøntsager, som fx svampe eller aubergine. Denne ret kunne nemt også bruges som tilbehør til kød :-) Læs mere

Forret, Hovedretter, Supper

KARTOFFEL/BLOMKÅLS SUPPE

Opskriften på denne cremede kartoffel/blomkålssuppe stammer fra Aarstiderne. Få af ingredienserne har vi dog byttet ud. Suppen er rigtig god, som aftensmad til en kold vinterdag og den er faktisk ikke særlig tung – også selvom man spiser to portioner (har vi selv erfaret :-)). Blomkål er egentlig ikke noget, som vi får så tit, men i en suppe sammen med kartoffel og porrer, eller bare alene – er det super lækkert. Udover suppe, har vi ikke rigtig brugt det, så sig endelig til, hvis I har nogle forslag! Grøntsagerne er kogt op med lidt vand, hvortil der var tilsat bouillonterning. På toppen dryssede vi med serranoskinke, stegt i ovnen, samt lidt frisk hakket persille og røget salt. Til suppen blev der serveret naanbrød. Læs mere

Bulgur/Kerner, Hovedretter, Tilbehør

RISOTTO PÅ PERLERUG MED SVAMPE OG SQUASH

Som vi nok har skrevet før, så elsker vi risotto. I går aftes ville vi prøve at lave en variant som vi aldrig har prøvet før – risotto lavet på perlerug! I risottoen kom vi svampe, hytteost og squash i, på toppen rev vi lidt parmesan. Det er en super lækker ret til de her lidt kolde og regnfulde vinterdage, og så der er næsten ingen grænser for, hvad man kan komme i :-). Vi ville prøve med perlerug, da det er en lidt sundere alternativ til ris. Risottoen er lavet med grøntsags bouillon. Til opskriften er der fundet inspiration fra en af Claus Meyer’s opskrifter på perlebyg tilberedt som risotto. Læs mere

Hovedretter, Kylling, Nemme hverdags retter, Pasta

PASTA MED HJEMMELAVET GREEN CURRY

I aften havde vi lyst til noget nemt. Det blev til fuldkornspasta med green curry. Vi lavede vores egen udgave af green curry, da vi ikke havde alle ingredienserne til den “rigtige”. I vores curry blev det til kylling, squash, svampe, kokosmælk, green curry paste og lidt yoghurt natural. Vi serverede curry’en oven på pasta og derefter hældte vi peanuts, rosiner og ananas over. Vi rev lidt limeskal på toppen. Det var en virkelig let ret at lave, og det smagte virkelig godt! Det gode ved retten er, at man selv kan bestemme hvor stærk den skal være. Vi kan ikke lide vildt stærke ting, så vi kom ikke så meget curry paste i – men hvis man kan lide stærke ting, kan man bare komme rigeligt i :-) Læs mere

Bagværk, Hovedretter, Pizza

CALZONE – LAVET PÅ LAVASTEN

Vi var så heldige at få en lavasten i julegave, som vi her til aften forsøgte os med. Vi lavede en calzone med svampe, frisk spinat, skinke og ost og det var simpelthen super lækkert. Dejen blev dejlig sprød og var virkelig nem at arbejde med. Vi fulgte en opskrift på pizzadej, der var vedlagt pizzastenen og det er faktisk den bedste hidtil – så den kan klart anbefales, og der var rigeligt!!! Læs mere

Hovedretter, Ris

RISOTTO MED SVAMPE OG SPINAT

Her til aften, har vores mor været på besøg. Vi valgte at lave risotto, da det ikke kræver så mange ingredienser. Vi synes at den vi har lavet tidligere var super godt og ville lave en lille variation :). Man skal dog have god tid, når det skal laves, da den helt klart bliver bedst når man rører godt i den. Da vi både havde spinat, tomater og svampe i køleskabet, var det hvad vi puttede i. I denne har vi også tilsat chorizo pølse, da det simpelthen giver risottoen sådan en god smag. På toppen er der revet lidt parmesan ost. Læs mere