Hovedretter – - Side 13
Browsing Category

Hovedretter

Hovedretter, Tærter, Tilbehør, Vegetar

TÆRTE MED CHERRY TOMATER, ARTISKOKKER OG OLIVEN

I forgårs fik vi et nyt omgang “Spis Bedre”, som vi fast får hver måned. I bladet var der en opskrift på en lækker tærte, og det gik op for os, at det faktisk er længe siden vi har fået tærte. Vi elsker tærte, så i går aftes blev det til tærte :-) Det blev med inspiration fra Spis Bedre bladet, dog med lidt ændringer. På tærten kom vi cherry tomater, gode sorte oliven og artiskok hjerter. På toppen puttede vi lidt friskt mozzarella. Tærten blev rigtig god, det var specielt godt med artiskokhjerterne. Den kan fungere som hovedret i sig selv, men også sagtens som tilbehør. Læs mere

Fisk, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta

OVNBAGT LAKS MED PESTO

I aftes var det fiske-aften og vi ville lave noget laks. Det blev til laksefileter smurt med pesto og chili/hvidløgs pasta serveret med fuldkornspasta og en sauce på madlavningsfløde, peber og forårsløg.  Retten tog ikke mere end 30 min, og mens laksen var i ovnen, blev saucen lavet klar. Meget nem og lækker ret, der sagtens kan bruges som fest måltid – så lækkert smagte det i hvert fald. Vi har før prøvet at lave laks med pesto og hytteost, som også klart kan anbefales. Riv evt. lidt citronskal over – det er også godt til fisk. Vi var heldige at denne laks blev tilberedt perfekt, det er ikke altid nemt ift. tykkelse på fileterne, men de her var super saftige. Så hvis jeres laks har nogenlunde samme størrelse så giv den 15 min. i en forvarmet 200 grader varm ovn. Læs mere

Forret, Hovedretter, Kød

DUMPLINGS

Dumplings, hmm…. hvad er dumplings?? sådan havde jeg det lidt da jeg så navnet for første gang. Det lyder nuttet, og faktisk er de små poser man får lavet ud af dej også ret nuttede :-). Inde i posen kan man putte en masse lækre ting fx kød, kylling eller fisk. Jeg valgte at lave en blanding af hakket svinekød, porrer og snack peber. Dejen lavede jeg selv, og det var virkelig simpelt. Til dumplings’ne serverede jeg kun sød chilisauce, men man ville også sagtens kunne servere dem til suppe, ris eller pasta. En rigtig lækker og let ret at lave. Kan nemt bruges som en forret. Læs mere

Hovedretter, Kød

KALVESCHNITZEL MED PESTO OG MOZZARELLA

Denne her ret var faktisk hovedretten til min valentines middag. Har før fået det serveret hos en veninde, hvor det bare var et kæmpe hit. Kalveschnitzlerne blev først banket flade, smurt med pesto og derefter rullet med mozzarella. Der skulle også have været friske grønne asparges i, men det kunne jeg desværre ikke finde. Er sikker på det også er muligt at komme andre ting i, f.eks. brie, emmentaler eller soltørrede tomater. Jeg serverede kalveschnitzlerne på en bagt mos af rødbede og kartoffel, også med opskrift fra en veninde. Derudover havde jeg nogle friske forårsløg, der hurtig blev kogt i lidt vand.
Sammen med stegte kammuslinger til forret og red velvet cupcakes til dessert, var det en super lækker middag :-) Læs mere

Fisk, Hovedretter

STJERNESKUD Á LA TWIN FOOD

I weekenden har vi været på arbejde, hvor vi blev inspireret til denne ret. Vi arbejder på en restaurant, hvor der bliver serveret gode danske retter. Alt fra en sildetallerken til stjerneskud til pariserbøf og æggekage. Hvis man er til gode tradtionelle danske retter, er det helt sikkert et sted, man skal besøge :-). Vi valgte at lave et lidt simplere stjerneskud end normalt. Den dampede- og stegte fiskefilet, lagde vi oven på et stykke rugbrød og på toppen kom vi rigeligt med rejer – vi elsker rejer, og har gjort det siden vi var helt små! Da vi ikke havde noget kaviar, kom det ikke på. For at gøre det lidt mere lækkert, lavede vi en dressing, som vi smurte på rugbrødet, og som vi også hældte udover rejerne. Det hele smagte virkelig godt sammen. Læs mere

Fisk, Forret, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta

SORT PASTA MED CREMEFINE OG RØGET LAKS

I går skulle vi spise med vores veninde. Vi var alle enige om, at vi skulle have noget mad, der var nemt at lave – vi orkede ikke det helt store. Det blev til denne ret, som består af pasta med en cremefin sauce, hvori vi har rørt stegte svampe, forårsløg og peberfrugt. Vi toppede med lidt røget laks. Det var en virkelig lækker og nem ret, som man også sagtens kan servere, hvis man får gæster. Den sorte pasta havde vi liggende i skuffen, og synes at den skulle bruges til denne lejlighed. Vi var egentlig lidt spændte på om den smagte anderledes end normalt, men det synes vi ikke at den gjorde. Til retten serverede vi også et lækkert flute, som vi havde købt hos SchweizerBageriet – hvor vi også faldt over en flot chokoladekage til kun 9 kr.  (den var så billig fordi de kørte med et fødselsdagstilbud). Chokolade kagen tog vi til dessert sammen med en masse friskt frugt. Læs mere

Burger, Fisk, Hovedretter

LAKSEBURGER

Fisk er bare så lækkert – og ja noget vi helst skal have nok af. Vi elsker laks og fandt noget laksefars hvori vi rørte syltede agurker, pikantost, lidt fuldkornshvedemel, løg og lidt krydderier. Det syrlige fra agurkerne er rigtig godt sammen med fisken. Det er nemt at købe klar fiskefars og selv blande sine ingredienser i, hvis man ønsker en afveksling. En rigtig nem fars, der blev til en lækker laksebøf. Sammen med tomat, agurk, løg og friske spinatblade blev bøffen puttet i en burgerbolle, hvor vi havde erstattet durummel med kamut-fuldkornsmel – det gjorde dem bare så gode! Læs mere

Hovedretter, Kød, Madklub

SPINAT/RICOTTA BOLLER I TOMATSAUCE

Vi havde tirsdag aften madklub med vores veninder, hvor vi lavede denne ret. Det var lidt et eksperiment, da vi i et blad havde set de her spinat/ricotta boller og selv ville prøve at tilsætte hakket svine/kalvekød. Resultatet blev faktisk rigtig godt. Der skal lidt mel i dejen for at holde på formen, da de ellers smuldre helt fra hinanden. Tomatsaucen er nem at lave, mest bestående af hakkede tomater og tomatpuré piftet op med lidt squash og aubergine. Vi serverede vilde ris til, men er sikker på at pasta eller kartofler også ville gå rigtig fint. Hvis i skal prøve et lille alternativ til spaghetti/kødsauce eller kødboller i tomatsauce, så prøv dem her! Læs mere

Forret, Hovedretter, Pasta

HJEMMELAVET RAVIOLI MED SVAMPEFYLD

Hjemmelavet pasta eller ravioli er altså bare bedre end det man kan købe. Det tager til gengæld også længere tid at lave, men når resultatet bliver så godt som det gør, er det intet problemt at lave! Man skal dog sørge for, at man har god tid – for det er ikke noget man bare lige mixer sammen. Vi har altid rigtig godt kunne lide ravioli og i weekenden ville vi prøve, at lave vores egne. Vi valgte at putte noget svampefyld i, som hovedsageligt bestod af østershatte og ricotta. Vi er så heldige, at have vores egen pastamaskine – og med sådan en er det virkelig nemt at få pastadejen tynd. Hvis man ikke lige ligger inde med en pastamaskine, kan man også sagtens bruge en kagerulle – man skal bare sørge for at rulle dejen ud, så tyndt som man kan. Oven på de færdig lavede raviolier hældte vi lidt italiensk olivenolie, stegte østershatte og basilikum. Retten kan både fungere som en hovedret eller forret. Vi spiste det som det eneste til aftensmad og var helt mætte efter vi havde spist ca. 6 hver. :-) Læs mere

Dip/Salsa, Hovedretter, Kød

KØDBOLLER MED FETA OG TZATZIKI

Græsk mad er egentlig ikke noget, som vi spiser så meget af, ikke fordi vi ikke kan lide det, men nok mest fordi vi ikke har fået inspiration nogen steder fra. Vi faldt dog over denne opskrift, og det hele lod bare rigtig lækkert, specielt tzatziki, som vi ved er en sikker vinder hos os begge. Opskriften lød på kødboller med feta og tzatziki, og det gode ved tzatziki er, at det kan fungerer som tilbehør til virkelig mange ting, fx ovnbagte kartofler eller i en madpandekage. Vi serverede tortillias til kødbollerne og tzatzikien. Læs mere