Fødselsdag –
Browsing Category

Fødselsdag

Forret, Fødselsdag, Grill, Salater

29 ÅRS FØDSELSDAGSFERJRING

Vi fylder i dag 29 år og har allerede stress over hvordan de 30 nærmer sig, selvom de fleste siger, at det slet ikke er så slemt. Måske er det mest fordi, at man har haft en eller anden forestilling om, hvor man ville være når man var 30 og den ikke helt er nået endnu ;-)

Det er i år allerførste gang i vores 29 år at vi faktisk er på arbejde/i skole på vores fødselsdag. Da vi var mindre har det altid været sommerferie på vores fødselsdag, og siden vi begge fik fuldtidsarbejde for lidt mere end 2 år siden, har vores fødselsdag været hhv. lørdag og søndag. Så det var altså lidt mærkeligt i morges, hvor vi egentlig bare stod op og cyklede afsted mod arbejde. Christine med en kage til hendes afdeling, mens Laura venter til i morgen, hvor hun skal have boller med til morgenmad.

Vi har fejret fødselsdag i weekenden og skal selvfølgelig også fejre mere senere i dag. I lørdags havde vi en flok søde piger på besøg til middag og hygge. Vi har samlet lidt af de forskellige ting, som vi serverede i løbet af aftenen til inspiration. Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Fødselsdag, Morgenmad

CROISSANTER

Da vi havde fødselsdag tilbage i starten af juli havde vi inviteret nogle af vores veninder på brunch. Vi har længe gerne ville prøve at lave vores egne croissanter, men har nok været lidt bange for “projektet”. I og med at der blev inviteret til brunch, så vi næsten ingen undskyldninger for ikke at prøve med hjemmelavede croissanter :-). Vi var godt klar over, at det var lidt et sats og sørgede for at lave så meget mad, at man ikke ville lægge mærke til, hvis de nu skulle mangle ;-)

Vi synes selv, at de blev virkelig gode – meget sprøde og luftige, som vi godt kan lide dem. Og de folk der smagte dem, var heldigvis også meget tilfredse. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi selv laver dem og man bliver nok bedre efterhånden. Opskriften nedenfor giver en ret stor portion, men de kan nemt fryses. De skal fryses efter “rulning” men inden de bages, som beskrevet nærmere nedenfor. På den måde er der hurtigt friskbagte croissanter en weekend morgen!  Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

SOMMERKAGE MED HINDBÆR OG SMÅ KYS

sommerkage

mazarinkage

Vi ved at sommeren, i hvert fald i følge kalenderen, er slut, men derfor skal i ikke snydes for en kage, som vi nød henover sommeren. Kagen er en lagkage med masser af sommerstemning, og selvom vi kalder det en sommerkage kan man altså nyde den hele året. Man kan nemt udskifte bærerne med andre bær/frugter afhængig af hvad, der er i sæson. Bundende er lavet med udgangspunkt i en marzarinkage-dej, hvor vi har vendt rabarber stykker i. Imellem de to bunde er en creme lavet på fløde og hvid chokolade og på toppen en masse små marengskys og hindbær. Bærerne/frugterne, der kommer i dejen kan sagtens være fra fryseren, og vi er sikre på at brombær (som jo er i sæson nu), vil se mindst ligeså pæne ud på toppen af kagen :) Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

MINI BROWNIE-LAGKAGER MED HINDBÆRMOUSSE

browm2

Laura havde i sidste uge tilbudt at stå for desserten til vores lillebror’s kærestes fødselsdag, og det var altså i den forbindelse, at de her små søde lagkager blev lavet. Lagkagebundende er lavet af brownie og så er vi tilføjet en lækker hindbærmousse imellem. Derudover er der på toppen pyntet med friske hindbær og brændt hvid chokolade. Hindbær og chokolade er altid en lækker kombi, og det samme gør sig gældende i de små kager. Fremgangsmåde kan godt virke lidt omfattende, og kagerne skal laves i flere step, men så snart man har alle delene klar, er de nemme at samle. Derudover kan flere af delene laves dagen inden servering! Vi valgte at udstikke små bunde og portions anrette lagkagerne, men hvis man vil have kagen som én stor lagkage, vil vi anbefale, at lave en bund med hindbærmousse ovenpå hvor der på toppen kan pyntes med friske hindbær og brændt chokolade. (Scroll down for english version) Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

LEMON BARS LAGKAGER MED MARENGS-TOP

lemb2

Disse små nuttede kager, stammer helt tilbage fra vores fødselsdag i juli. Vi har længe gerne ville prøve at lave lemon bars, og efter at Christine var så heldig at en spansk pige fra hendes projekt gruppe på uni, tog dem med til hele gruppen, fik vi opskriften – og så var der i hvert fald slet ingen undskyldning for ikke at lave dem ;-) Da det nu var vores fødselsdag byggede vi dem op som en lille lagkage, hvor vi imellem to lag havde lagt et lag lemon curd. Kagen er lavet i en bredepande og normalt skærer man kagen ud i små firkanter og drysser med flormelis. Vi pyntede lidt ekstra med en top af marengs og små flag :-). Kagerne behøves selvfølgelig ikke at blive serveret til fødselsdag og kan også sagtens laves som en et-lags-kage, der blot skæres i stykker. Vi elsker kagens syrlighed, som passer rigtig godt med den søde marengs-top (Scroll down for english version) Læs mere

Bagværk, Brød, Cookies, Desserter, Fødselsdag, Hjemme hos Twin Food, Snacks, Søde sager

25 ÅRS FØDSELSDAG

føds5

Vi fyldte i går 25 år.. Puha hvor går tiden hurtigt, vi synes lige vi holdte stor 18 års fødselsdagsfest, men kan da også sagtens mærke at der er sket nogle ting siden. Vi havde en skøn dag – en dag ligesom vi havde ønsket os med dejlige mennesker omkring os hele dagen og lækker mad – så kan man altså ikke ønske sig mere :) Læs mere

Bagværk, Brød, Fødselsdag, Morgenmad, Til madpakken

SPRØDE BOLLER UDEN SURDEJ

rundst2

En god sprød og luftig bolle er noget af det bedste vi ved. Til morgenmad, frokost eller bare som tilbehør til aftensmaden er det altid en sikker vinder. Vi lavede dem her til vores fødselsdag, hvor vi holdte eftermiddagshygge. De blev lavet i små passende størrelser så de ikke fyldte for meget i maven, for der skulle jo også være plads til desserten ;-)!

Dejen indeholder ikke surdej og skal hæve natten over, den er forholdsvis klistret og skal ikke æltes med hænderne. Vi har ikke en fancy maskine og en ganske almindelig pisker kan sagtens få dejen æltet godt sammen – den skal gerne æltes i 10-15 min. Den hævede dej skal hældes ud på et meldrysset bord og herfra skærer man med en dejskraber passende størrelse boller og klatter/folder dem på bagepapir.

Vi kan godt lidt det lidt rustikke look og formede på ingen måde bollerne med hænderne og dryssede kun bollerne med birkes de steder hvor der ikke allerede sad mel. Til den sprøde overflade havde vi en spray-flaske med vand, som vi sprayede lidt vand i ovnen med under bagningen :-)! Læs mere

Bagværk, Desserter, Fødselsdag, Søde sager

MINI LAGKAGER MED HINDBÆRSKUM OG BANAN BUNDE

lagb2

Som de fleste af jer nok ved havde vi fødselsdag i tirsdag og havde en skøn dag. Til eftermiddag havde vi søde veninder på besøg, hvor vi prøvede at lave en lidt anderledes lagkage. Bundene er lavet med inspiration fra en banankage, altså med dejlig banansmag. I mellem bundene kom vi en hindbærskum lavet af kogte hindbær, hakket hvid chokolade, skyr og flødeskum, som vi synes var helt perfekt til bananbundene. På toppen blev der pyntet med mere skum, friske jordbær og lidt hakket mørk chokolade. Lagkagerne blev lavet som små firkantede “portioner”, så hver gæst kunne hapse deres egen lille lagkage. Vi elsker også de traditionelle lagkager og havde faktisk til dessert, efter vores aftenbesøg hos Canblau, lavet en traditionel lagkage med samme hindbærskum imellem nogle købte tykke lagkagebunde (ja vi laver ikke altid alt selv ;-)) og med masser af frugt på toppen. Til en traditionel lagkage kan bruges samme mængde hindbærskum som skrevet i opskriften :-)! Læs mere

Fødselsdag, Frokost, Morgenmad

OVNBAGT ÆG MED SERRANO SKINKE

En rigtig brunch klassiker er denne skål med serrano skinke og æg bagt i ovnen. De er meget nemme at lave, fordi de egentlig bare passer sig selv i ovnen – og man slipper derfor for at holde øje med dem ift. fx scramble eggs. Disse var med til vores fødselsdagsbrunch i sidste uge, da vi synes der skulle være noget æg! Billederne er ikke fantastiske, og det skyldes også at de blev lavet til fødselsdagen, og lige pludselig kom gæsterne altså, hehe :-)! Selvom billederne ikke er de bedste, ændre det dog ikke på smagen, som var rigtig god. Serrano skinken kommer med det salte og derfor behøver man ikke at komme så meget salt på når den er færdig. Disse kan også laves i muffins forme, hvis man ikke har små ovnfaste skåle. Hvor er det bare deprimerende når man ser vejrudsigten i tv og der ligefrem står “ingen sommervejr i sigte” – det kan da bare ikke passe altså – ØV!?? Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

ANNE’S BROWNIE

Denne brownie stammer også fra vores fødselsdag. Den blev serveret som dessert om aftenen – og faktisk også til brunchen :-) Da vi skulle finde ud af hvilken dessert vi ville lave, gik vi med det samme ind på søde Annes blog. Her var vi helt sikre på at finde noget, som vi ville lave – og rigtig nok. Det er lidt tid siden brownien er lagt op af Anne, og da vi faldt over den, blev det hurtig besluttet at det var den der skulle laves! Da vores fad, som brownien skulle i, var lidt større end Annes, lavede vi få justeringer i opskriften. Alt efter hvilken størrelse fad man bruger, og hvor høj ens brownie bliver – skal man justerer bagetiden. Vores var ikke særlig høj og fik faktisk kun 15 min. Vi valgte at serverer brownien med en god vaniljeis, friske jordbær samt lidt jordbærskum.
I dag skal gå med hygge, hygge og hygge. Christine skal med toget kvart i 5 i morgen tidlig mod Kastrup, hvor flyet går 11.20. I aften skal vi spise sammen allesammen; mor, far, lillebror og kærester. Værelset er pakket ned og det hele er næsten ved at være klar. Så sidste indlæg fra Christine på dansk jord i denne omgang. Nu må vi se hvor meget der kommer fra Australien :-)

Læs mere