Uhm findes der noget bedre end en skøn frisk og farverig juice!? Det er desværre ikke så ofte de laves herhjemme og måske det er en kombination af at juiceren står langt inde i skabet og at der (selvom den er nem at gøre ren) stadig er mere arbejde i det end at skænke et glas mælk/vand fra kanden. Det er lidt i perioder, når man finder ud af hvor godt det smager, så kan man ikke lade hver ;)! Der er tidligere blevet lavet både citrus juice, vinter juice og gulerods/æble juice og her er der så endnu en til samlingen, der er yndlings lige for tiden :) Mængderne kan justeres efter smag – denne her har lige den smag vi ønsker med den syrlige citron og den lidt skarpe ingefær! Portionen kan snildt ganges op og opbevares i en kande i køleskabet så der, når man har lyst, er frisk juice med æble, gulerod og ingefær
Drikke
Sidste år da jeg (Christine) var i Australien og havde besøg af Laura besøgte vi en juicebar hvor vi blev fan er en skøn yoghurt smoothie med bær! Den skulle forleden genskabes og det gik faktisk helt okay. Den blev lavet til frokost i et take-away glas, så den kunne komme med i skole til middag :) En drik der mætter helt tilpas og som smager super godt! Smoothien er lavet med frosne bananer, frosne hindbær og blåbær, mælk samt skyr. De frosne bær kan sagtens varieres efter hvad der er i fryseren Så det på samme måde også kan fungere som en “ryd op i bærerne i fryseren” – smoothie ;) Prøv også gerne smoothien til morgenmad eller som dessert – det er virkelig en fedtfattig omgang hvor både den søde trang og snack lysten kan blive stillet. Dem kender vii jo nok alle til ;)!
Det er faktisk vores chef på arbejdet, der har introduceret os for denne udgave af en iskaffe. Han har boet i Grækenland hvor man laver frappé ud fra instant kaffe, sukker og vand – dette piskes til en skummende lys masse og derefter kommes der isterninger i. Vi har det lidt svært med sort kaffe og derfor valgte vi at komme mælk i også.
Det er klart den bedste iskaffe vi har fået til dato og vi har allerede nydt den et utal af gange. Glasset fyldes til slut op med isterninger og så er den ellers klar til at blive nydt :-) Det gode ved denne her iskaffe er at den næsten ingen forberedelse kræver, man behøver ikke at have kold kaffe på køl, og den kan altså laves og nydes lige når man har lyst uden ventetid.
Sommeren er ovre os og det betyder at vi får spist en masse vandmelon! Vi elsker vandmelon og det får os sådan i sommerstemning. Denne her vandmelon lemonade er helt perfekt til de varme sommerdage og er super nem at bikse sammen. Vandmelonen vi brugte til denne drik var heldigvis rigtig smagfuld og ikke spor melet, men hvor kan de hurtigt blive kedelige hvis de mangler smag eller er melede, ikke noget vi er spor fan af! Hvis vandmelonen ikke har vildt meget smag, kan det godt være man skal holde lidt igen med vandet, men smag til alt efter behov. Vores vandmelon havde en skøn sødme, men måske nogle vil kræve lidt sukker. I drikken er det bare vandmelon der er blendet med citronsaft og vand. For at give lidt ekstra smag har vi også tilsat et par skiver ingefær. Hvis man er helt vild med ingefærsmagen kan man evt. blende det med i drikken. Køl vandmelon lemonaden ned med et par isterninger eller frosne citronskiver og pynt evt. med lidt mynthe – så bliver det vist ikke mere sommerligt!
Som i nok har set på instagram (@twinfood) er vores lillebror blevet student og vi havde torsdag besøg af en skøn fyldt studentervogn, der selvfølgelig skulle have lidt spændende at drikke. Lillebror ønskede en punch og vi gik i tænkeboks med ingredienser. Vi foreslog solero tema og den var i top :-)! Af sprut blev der brugt bacardi Razz, der blev blandet med passionsfrugt sirup, mangojuice, dansk vand, sprite og til pynt og for at gøre den lidt festlig tilsatte vi frosne bær og is. Mængderne i opskriften her svarer til 1 glas, som vi gangede op til meget større forhold. Det krævede lidt prøvesmagninger af små mængder inden forholdene var helt perfekte ;-)! Om studenterne bare var meget tørstige eller om de elskede punchen vides ikke, men den kæmpe skål vi havde lavet var hvert fald tømt efter det lille visit på kun 20 min.
Smothie’s er altid gode til at få tømt ud i de lidt for modne frugter, bananer, æbler eller hvad man nu har. Denne her gule sag indeholder hovedsageligt nektariner, der sang på sidste vers i vores frugtskål. Derudover er der tilsat banan for at gøre den lidt mere cremet og appelsinjuice for at gøre den lidt tyndere. På toppen er lidt af vores banan-müsli – så kan smoothien godt spises som et helt morgenmads måltid :-) Derudover blev der også pyntet med frysetørrede hindbær. Smoothien har en skøn smag fra de blendede nektariner og sammen med bananen bliver den helt perfekt. Vi får en skøn dag i dag, vores forældre holder sølvbryllup så vi skal til stor fest med god mad, musik og dans i aften :-)!
Når solen virkelig bager og det næsten er for varmt til at være udenfor er det sjældent man ikke lige har lyst til lidt lækkert og koldt at drikke. Smoothien her består hovedsageligt af banan, mælk, kaffe og lidt chokolade. Den tykke konsistens fås fra frosne banan stykker der blendes med mælk, kold kaffe og chokolade. Smag smoothien til med mælk, kaffe og chokolade afhængig af hvor kraftig smagen skal være. Mængderne i denne her opskrift passer os rigtig godt :-)! Undlad gerne kaffen eller chokolade hvis ikke den passer. Nyd den til morgenmad, eftermiddags snack eller i solen, der vil vi mene den er bedst ;-)!
Desuden må i gerne sende lidt held og lykke i Christine’s retning i dag, hun skal nemlig forsvare hendes Bachelorprojekt og er meget nervøs!! ;-)
Opskriften på denne skønne drik kan findes hos Eurowoman
Siden vi har fået de super gode søbygaard med rabarber saft ude på vores arbejde, har vi haft lyst til at prøve det selv. Faktisk lavede vi allerede en portion for en måneds tid siden fra nogle rabarber i fryseren. Saften blev ikke helt som vi havde tænkt os, og vi måtte derfor vente til rabarber sæsonen rigtig var kommet igang til at prøve igen. For en uge siden fik vi 1,5 kg rabarber af vores forældre, fra deres have – og så blev denne saft sat i gang :-)! Inspiration til opskriften stammer fra en af vores mors gamle-gamle sylte bøger, der er dog ændret lidt i mængderne, da vi har svært ved at tilsætte så meget sukker, som der ofte står der skal i. Saften her har godt af at stå i et par dage og trække, sådan at smagen rigtig kommer frem – hvis man ikke kan vente på det og bare har lyst til rabarber saft med det samme, kan man sagtens også lige snuppe et glas, så skal den bare ikke fortyndes ligeså meget som den færdige saft ;-)! Saften er virkelig god og egner sig godt til en sommerstund i solen! Om få timer skal Christine endelige aflevere hendes bachelorprojekt. Så skøn en følelse at noget man har arbejdet med i 4 måneder endelig er færdigt!! Det skal selvfølgelig fejres i aften!!
“Sund Drik” er første kategori vi skal dyste i i Brauns Blender Battle mod Linn. Under denne kategori har vi valgt at lave en drik bestående af avocado, ingefær, honning og spinat. Som væske har vi tilsæt æblejuice og citronsaft – hvis man ikke synes drikken smager nok af citron, justeres dette bare tilslut. Drikken er blevet tænkt godt igennem og vi håber selvfølgelig at I har lyst til at stemme på den! Drikken er super lækker, selvom ingredienserne lyder lidt skøre. Når det hele er blandet sammen er den meget frisk med en lille ”fed” eftersmag af avokado. Smid et par isterninger i glasset og nyd den fx som morgenmad eller eftermiddagssnack. Find opskriften på blandt andet FEMINA’s side og Mad&Bolig, hvor i også kan give os en stemme og samtidig være med i konkurrencen om Brauns Multiquick Blender – det håber vi I vil :-)
Som navnet siger består denne her varme drik af earl grey te og mælk. En dejlig varm drik til en kold eftermiddag/aften under tæppet på sofaen. Vi elsker kaffe, men desværre er Christine allerede blevet så gammel at hun ikke kan drikke kaffe om aftenen, for så kan hun nemlig ikke sove – ØV! Derfor er denne her drik i stedet blevet afprøvet som et lille alternativ til andet te, og den er et hit! Den minder om vores dage som børn hvor vi skulle lære at drikke te. Der blev tilsat en masse mælk og endnu større mængder af sukker ;-). Det er vi dog kommet fra, hvert fald sukker delen, det bliver simpelthen for sødt. Hvis man har små børn derude eller selv skal lære at drikke te er det her en glimrende start, måske tilsat en smule sukker eller honning ;-) Sammen med et par nybagte boller bliver søndag eftermiddag bare ikke bedre!












