Hold nu op hvor vi nyder det lækre sommervejr! Der går næsten ikke én dag hvor vi ikke sidder ude på altanen og nyder vejret. Ofte har vi en lækker kold smoothie i hånden- vi har nemlig næsten altid lyst til noget koldt og frisk når vi opholder os i solen.
Vi har prøvet med forskellige smoothies, men fælles for dem alle er, at de indeholder frosne bananer. Og netop derfor har vi også fryseren fuld af frosne bananer her om sommeren.
I det her indlæg får i opskriften på de smoothies som vi oftes drikker. Der er en med banan/hindbær, en med banan/mango og en udgave med banan/kaffe. Vi har også prøvet en helt plain, kun med banan. Man kan selvfølglig også tilføje jordbær, blåbær eller ændre bær i stedet for hindbær eller mango. Eller man kan tilføje kakao i stedet for kaffe. Den frosne banan gør dem super cremede og giver en dejlig blød konsistens.