Dip/Salsa –
Browsing Category

Dip/Salsa

Dip/Salsa, Forret, Frokost, Snacks, Tilbehør, Vegetar

SPRØDE BIMI® BROCCOLIER MED GEDEOSTDIP

Reklame for Bimi® Broccoli

Vi elsker de snacks, som udover at være nemme, også kan imponere de fleste uden at man har stået i køkkenet i flere timer. Det er egentlig ikke så ofte længere at vi deler opskrifter på lige netop snacks, selvom vi har et hav liggende i kategorien Snacks (både salte og søde) og derfor mente vi at det var ved at være på tide igen.

Vi har denne her gang brugt de meget fine Bimi® broccolier som hovedingrediens i de her sprøde snacks med gedeostdip. Det er en grøntsag som betragtes som en blanding mellem kinesisk kål og broccoli. Det passer godt, da hovederne ligner små broccolibuketter. Vi synes de er vildt søde og så pynter de så fint i diverse retter, hvor de nemt kan dampes, lynsteges eller koges. Derudover synes vi selvfølgelig også at de har en skøn smag – lidt som broccoli men bedre ;-) Hvis I er nysgerrige kan I lære meget mere om dem her og også finde andre spændende opskrifter. Vi tænker at vi skal prøve en skøn bruschetta næste gang!

Vi har taget de fine Bimi® broccolier og svøbt dem i serranoskinke og filodej. Herefter er de bagt i ovnen, som både tilbereder Bimi® broccolierne, så de får en helt perfekt konsistens og så gør det filodejen lækker sprød. Man kan ved bagning med fordel lige sætte ovnen på grill tilsidst for at give mere farve og sprødhed, men pas på for det kan gå hurtigt!

Som dyppelse, for det synes vi sådan en snack her kræver, har vi lavet en bagt gedeostdip. Og vi må lige sige at, hvis man er vild med gedeost, så SKAL I prøve denne her! Den er primært lavet af gedeost og flødeost blendet sammen, som herefter er bagt i ovnen. Det er en lækker dip som også kan bruges til meget andet. Dog synes vi at det spiller skønt sammen med det grønne fra Bimi® broccolierne, seranoskinken og det sprøde fra filodejen. Altså, en ganske god snack, som kan serveres til de fleste anledninger, f.eks som forret, måske på et tapasbord, til brunch, en frokost buffet eller måske som velkomstsnacks.  Læs mere

Dip/Salsa, Fisk, Snacks

NYTÅRSMENU: 10 LÆKRE VELKOMSTSNACKS

Nytåret nærmer sig og vi har traditionen tro selvfølgelig samlet lidt inspiration til nytårsmenuen. I indlægget her har vi samlet 10 skønne snacks, som vi forestiller os vil gøre det godt til et glas bobler i selskab med Dronningens nytårstale.

Vi skal faktisk begge holde nytår udenlandsk i år, Laura skal på ski i Val Thorens, mens Christine tager en tur til Warsawa. Så, for vores vedkommende skal nytårsmenuen faktisk nydes ude, så der bliver ikke noget hjemmelavet hos os i år.

Nedenfor finder i vores idéer til nytårsmenuen fra de tidligere år.

Læs mere

Dip/Salsa, Fisk, Hovedretter, Nemme hverdags retter

NEM PASTA MED CREMET HVID BØNNESAUCE OG LAKS

Når aftensmaden skal være nem, er denne ret virkelig en sikker vinder! Den tager ikke meget mere end 30 min. at lave (hvis altså bønnerne er forkogte ;-)) og så smager den smadder lækkert! Man kan snildt lave ekstra af saucen, den er nemlig også ret god som dip til gulerødder eller som smørelse på en mad!

Det smarte med den hvide bønnesauce er, at man sagtens kan lave den i forvejen. Den er super hurtig at blende sammen og man kan med fordel have den i en beholder i køleskabet og blot varme den op lige inden den skal bruges. Vi har valgt at komme den oven på squash, men den kan sagtens bruge til helt normalt pasta. Vi spiste varmrøget laks til, men man kan toppe med lige hvad man har lyst til. Derudover vil man også sagtens kunne komme stegt kylling på i stedet for laks.

Saucen er ret tyk, da det er det vi bedst kan lide :-) Hvis man ønsker den tyndere kan man komme en anelse mere yoghurt eller olie i, når man blender alle ingredienserne.

Læs mere

Brød, Dip/Salsa, Snacks

PITA CHIPS MED RYGEOSTCREME

Vi lavede for et par uger siden en omgang pitabrød og dem, der var tilovers kom vi i fryseren. De er super skønne at have i fryseren til en dag, hvis man gerne vil have hjemmebagte pitabrød uden at skulle igang med det store bageprojekt. De tør desuden hurtigt op, hvorefter de kan få en hurtig tur i ovnen eller på brødristeren og så er de klar til brug.

Vi trængte til en lille hjemmelavet snack i weekenden og brugte nogle af vores pitabrød på nogle hjemmelavede pita chips. For at gøre dem endnu lækrere serverede vi en rygeostcreme til. Det er ikke et must med hjemmelavede pitabrød og man kan også sagtens bruge købte, men nu når vi alligevel havde nogen i fryseren, kunne vi ligeså godt tage dem.

Pita chips er en af de nemmeste hjemmelavede snacks, som vi tror vil falde i de flestes smag! Vi dryssede vores med en anelse olie, salt og enkelte krydderier, men det kan man gøre lige som man vil! Læs mere

Dip/Salsa, Frokost, Snacks

AVOCADO HUMMUS

Vi elsker at have forskellige dips i køleskabet, og det bliver ofte til en omgang hummus. I efteråret prøvede vi med en græskarhummus, som var super lækker og denne her gang har vi prøvet med en anden ingrediens, avocado.

Denne her avocado hummus er lækker cremet – nok lidt mere end normalt pga. avocado og så har vi tilsat et ordentligt skvat lime for at gøre den lidt mere frisk. Mængderne nedenfor passer vores smagsløg, men det kan jo variere meget, så vi synes i skal smage til undervejs. Det vigtige er at hummus’en får lov at blive blendet forholdsvis længe, da det gør den endnu mere cremet.

Hummus er super nem at variere og man kan nemt tilsætte både gulerod, rødbede eller spinat i stedet for avocado.  Læs mere

Dip/Salsa, Frokost, Nemme hverdags retter, Vegetar

GRÆSKAR FALAFLER MED FETA DIP

Vi beklager den lidt stille tid her på bloggen, vi har åbenbart været lidt langsomme til at komme i gang med 2017. Vi satser dog på at det går godt fra nu af ;-).

Den første opskrift som vi gerne vil dele med jer her i 2017 er nogle lækre græskar falafler. De kan spises til frokost, til aftensmad med lækkert tilbehør eller i en wrap. Vi serverede en feta dip til, som vi synes fungerer rigtig godt. Vi har valgt at bage falaflerne, hvilket gør at man sparer lidt på fedtet, men de bliver bestemt ikke dårligere af at blive stegt i olie på en pande – man kan gøre lige som man vil! Derudover kan man også sagtens eksperimentere lidt og udskifte græskaren med andre grøntsager, der kan give nogenlunde samme konsistens, f.eks. rødbede, pastinak, gulerod, osv. Læs mere

Bagværk, Dip/Salsa, Frokost, Snacks, Vegetar

GRÆSKARHUMMUS

graeskarhumus

Der har været gået lidt græskar-mode i den her på bloggen. Det skyldes, at når vi køber et græskar, ender vi ofte med, ikke at bruge det hele. Derfor har vi altid en lille portion til overs, som vi skal finde på at lave noget med :-)

For et par uger siden blev en rest græskar tryllet om til denne græskarhummus – den var tilovers efter vores skønne tiramisu. Hummus’en blev egentlig lavet som man normalt laver hummus, nemlig med kikærter, hvidløg, tahin og forksellige krydderier. Derudover blev der også tilsæt kogt græskar, som giver hummus’en en lidt anden farve og smag. Det er også muligt at den er en andelse mere cremet.

Husk forresten at deltag i vores adventskonkurrence, hvis i ikke allerede har gjort det – i har mulighed for at vinde vores nye kogebog :-) Læs mere

Dip/Salsa, Hovedretter, Nemme hverdags retter

KOKOSRIS MED GRØNTSAGER, KYLLING OG PEANUTBUTTERSAUCE

kokosris

Det er ofte i starten af ugen, at vi er på udkig efter de nemme retter, som ikke tager lang tid at lave. Dette er én af dem! Den tager ikke meget længere tid, end det tager at få risene kogt. For at give retten et ekstra thai-twist, har vi kogt risene i kokosmælk sammen med ingefær i skiver. Det giver risene en dejlig, men ikke for kraftig smag, af både kokos og ingefær. Efter risene er kogt, er de vendt sammen med gulerødder, peberfrugt og stegt kylling. Og på toppen har vi tilføjet en lækker sauce af peanutbutter, honning, hakket ingefær, lime og soya – det giver virkelig lige prikken over i’et til denne ret :-) Læs mere

Burger, Dip/Salsa, Hovedretter, Kød

GRÆSKE BURGERE

greek-burgers

Endelig… Endelig har det føltes som lidt forår det sidste stykke tid. Det er skønt at man endelig kan blive varmet igennem af solen! Nu håber vi bare at det bliver ved, for man bliver altså lidt gladere af solskinsdage. I dag er vi, som vi plejer, tilbage i Kbh og arbejde. Vi har lavet en lille tradition med vores lillebror, som vi kalder “mandags-middag”, det har vi holdt siden vi alle tre blev samlet herovre og det er bare smadder hyggeligt. Til mandags middagen for nogle uger siden lavede vi disse græske burgere, hvor bøfferne er lavet af oksekød blandet med oliven og fetaost. Hvad menuen star på i aften har vi ikke helt besluttet endnu :) Læs mere

Dip/Salsa, Kylling, Nemme hverdags retter, Snacks, Sundere alternativer

SQUASH KYLLINGENUGGETS

chicken-nuggets squash-chicken-nuggets

 

Så er vi tilbage igen efter en tiltrængt ferie. Hvor har det været dejligt at kunne koble helt af fra arbejde og bare nyde det dejlige vejr og at have god tid, til lige hvad vi havde lyst til. I ferien er der også blevet lavet en masse mad, som vi glæder os til at dele med Jer her på bloggen. Disse kyllinge nuggets, hvor der er tilføjet squash i paneringen, var blandt andet en af de lækre sager, som blev lavet. Det er en god måde at få tryllet lidt grøntsager ind i retten, uden at den gode smag tager skade. Vi tænker at squash sagtens kan udskiftes med fx. gulerod og så kan man snildt tilsætte ens yndlings krydderier i paneringen også. Vi har lavet nuggets’ne i ovnen, men hvis man vil, kan de også snildt laves på panden. For at gøre dem ekstra lækre, serverede vi en fetacreme til, som i kan finde opskriften på nederst i indlægget. Vi håber at I også har haft en dejlig påskeferie :-) Læs mere