Så kom dagen endelig, hvor vores kogebog kom på markedet og hvor vi helt officielt kan kalde os kogebogsforfattere!! Vi har glædet os så meget. Siden vi selv fik den færdige bog at se har vi glædet os så meget til at vise den til Jer! Som titlen så fint siger så handler bogen om pizza – pizza i alle mulige kombinationer. Konceptet med bogen er at man kan bygge siden egen pizza op lige som man vil. Vi kommer med eksempler på forskellige deje; grove, deje med grøntsager og en glutenfri. Herefter et afsnit om saucer; og lidt fif til en god pizza. Efter disse afsnit er bogen delt op efter dagens måltider; morgenmad, frokost, aftensmad og dessert, hvor vi laver alle mulige kombinationer. Man kan dog nemt lave sine egne udgaver af vores forslag, for der er ingen der siger at man skal vælge den same dej eller sauce som vi har gjort – der er frit valg. Deruover er der også et afsnit med pizzaer til madpakken, som vi selv har haft stor glæde af i vores studietid. Vi vil selvfølgelig smadder gerne sende en masse bøger ud til jer med små fine hilsner fra os.
Så hvis i kunne tænke jer vores nye bog med en lille hilsen, har i inden d. 1. oktober mulighed for at bestille et (eller flere) eksemplar(er) ganske simpelt. Om det skal være en hilsen til jer selv eller til en mor, en god veninde, en bror eller søster som skal have den i gave bestemmer i helt selv. For at få et signeret eksemplar skal i sende os en mail til cl (@) twin-food.dk med følgende:
Fulde navn + telefonnummer
Adresse på modtager
og så skal i skrive om det skal være en hilsen til jer selv, eller om det er en speciel person. Og så skal i selvfølgelig skrive den hilsen som jeres modtager skal have, hvis det er den model i vælger, ellers kommer der bare en lille hilsen fra os i
Bogen kommer til at koste 185,00 (inkl. fragt), som i forbindelse med mailen skal overføres til konto 5061 0001095048 eller med mobile pay til: 28 73 05 59. Vi sender i løbet af et par dage bekræftelse pål mail, når vi både har modtaget penge og mail. Det er derfor vigtigt at i husker at skrive både navn og telefon nummer i mail, så i får jeres bog, når i har betalt. Bøgerne bliver sendt ud efter d. 1. oktober, når alle bestillinger er registreret.
8 Kommentarer
Årh, er virkelig ked af, at jeg ikke så det her indlæg før – men køber jeres bog, uanset om der er hilsen i eller ej. :)
hvor er du sød, men ærgeligt at du overså indlægget :-)
Vi kører formentlig med en konkurrence op til jul med signerede eksemplarer, bare så du ved det ;-)
Forstår ikke helt hvor den kan købes hehe :)
Hej Sara,
Den kan købes i diverse boghandlere, men også på nette , eks. hos Saxo : https://www.saxo.com/dk/vi-elsker-pizza_laura-falkensteen-overgaardchristine-falkensteen-overgaard_indbundet_9788717045804 :-)
kære Christine og Laura spændende med jeres Pizza bog, vil prøve at købe den i boghandelen, men vil gerne have jer til at signere den!! Måske når i kommer til Mallorca , Casa Bodil . Tillykke med udgivelsen KH Bodil
Kære Bodil,
Hyggeligt at du også følger med her. Vi vil meget gerne sende dig en signeret bog, så måske du kan sende din adresse til vores mail cl@twin-food.dk?
Vi kommer selvfølgelig også gerne til Mallorca!
KH
Laura og Christine
Hej, Er det muligt at købe jeres bog her, da den syntes at være udsolgt online feks i Saxo? Mvh Annette
Hej Annette,
Vil du sende os en mail på cl@twin-food.dk, så kigger vi nærmere på det,
Mvh