En varm suppe en kold vinterdag er altid et kæmpe hit. Denne her er lavet af ganske få ingredienser; løg, hvidløg, bouillon og tomatsauce. Herudover kan man krydre med alle sine yndlings krydderrier. Vi lavede den i løbet af dagen, så den blot manglede en lille opkogning efter vi kom hjem fra fitness. Med denne lille opkogning blev der puttet tortellinier i suppen, hvor de blev kogt færdige. Vi elsker fyldte pastaer, og her har vi brugt dem som erstatning for brød, selvom man selvfølgelig sagtens kan have begge dele ;-) Derudover har vi drysset med stegte champignoner, der blev krydret med basilikum og hvidløg og tilsidst en god klat hytteost, der lige giver prikken over i’et!
Ingredienser (2 pers.)
1 løg
1 hvidløg
1 l. kyllingebouillon (terning opløst i vand)
500 ml fin tomatsauce
2 laurbærblade
Paprika
Salt og peber
Til toppen
Hytteost
200 g ristede champignoner
400 g tortellinier
- Hak løg og hvidløg og svits det i en gryde
- Tilsæt kyllingebouillon, tomatsauce, laurbærblade, paprika og smag til med salt og peber
- Lad suppen stå længe og simre, gerne et par timer
- Steg champignon på en pande og krydder med dine yndlings krydderrier (vi valgte basilikum og hvidløg), vær’ sikker på at al væde er ude af svampene og fordampet
- Lad tortellinierne koge i suppen efter anvisning på pakken
- Hæld den færdige suppe med tortellinier i en skål, drys med ristede svampe og en klat hytteost
4 Kommentarer
Yum! Havde ellers aftalt med mig selv, at jeg ikke skulle have suppe i dag, men det her indlæg gør min suppe-trang ubærlig (;
– Kit
Hehe, supper er bare lækre – vi er hvert fald helt vilde med dem :-)
Det ser så lækkert ud!
Må erkende, jeg har tyet til den lette løsning med færdigkøbt tomatsuppe – tiden er ikke altid den letteste at jonglere med ;-) Men må lige spice den lidt op med tortellini og hytteost – så bliver det lidt mere delikat! Knald god ide :-)
Tak for fantastiske opskrifter og lækre billeder :-)
Tusind tak ;) Færdigkøbt tomatsuppe bliver altså også spist herhjemme og det er nemlig super godt lige at pifte det lidt op med diverse grøntsager og tilbehør :)!
Rigtig god aften!