TOMATSUPPE MED TORTELLINI OG HYTTEOST –
Hovedretter, Supper, Vegetar

TOMATSUPPE MED TORTELLINI OG HYTTEOST

En varm suppe en kold vinterdag er altid et kæmpe hit. Denne her er lavet af ganske få ingredienser; løg, hvidløg, bouillon og tomatsauce. Herudover kan man krydre med alle sine yndlings krydderrier. Vi lavede den i løbet af dagen, så den blot manglede en lille opkogning efter vi kom hjem fra fitness. Med denne lille opkogning blev der puttet tortellinier i suppen, hvor de blev kogt færdige. Vi elsker fyldte pastaer, og her har vi brugt dem som erstatning for brød, selvom man selvfølgelig sagtens kan have begge dele ;-) Derudover har vi drysset med stegte champignoner, der blev krydret med basilikum og hvidløg og tilsidst en god klat hytteost, der lige giver prikken over i’et!
Ingredienser (2 pers.)
1 løg
1 hvidløg
1 l. kyllingebouillon (terning opløst i vand)
500 ml fin tomatsauce
2 laurbærblade
Paprika
Salt og peber
Til toppen
Hytteost
200 g ristede champignoner
400 g tortellinier
  1. Hak løg og hvidløg og svits det i en gryde
  2. Tilsæt kyllingebouillon, tomatsauce, laurbærblade, paprika og smag til med salt og peber
  3. Lad suppen stå længe og simre, gerne et par timer
  4. Steg champignon på en pande og krydder med dine yndlings krydderrier (vi valgte basilikum og hvidløg), vær’ sikker på at al væde er ude af svampene og fordampet
  5. Lad tortellinierne koge i suppen efter anvisning på pakken
  6. Hæld den færdige suppe med tortellinier i en skål, drys med ristede svampe og en klat hytteost
tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply A + K = ♥ 6 januar, 2013 at 14:41

    Yum! Havde ellers aftalt med mig selv, at jeg ikke skulle have suppe i dag, men det her indlæg gør min suppe-trang ubærlig (;

    – Kit

    • Reply Laura og Christine 7 januar, 2013 at 16:02

      Hehe, supper er bare lækre – vi er hvert fald helt vilde med dem :-)

  • Reply Trine K 6 november, 2013 at 12:35

    Det ser så lækkert ud!

    Må erkende, jeg har tyet til den lette løsning med færdigkøbt tomatsuppe – tiden er ikke altid den letteste at jonglere med ;-) Men må lige spice den lidt op med tortellini og hytteost – så bliver det lidt mere delikat! Knald god ide :-)

    Tak for fantastiske opskrifter og lækre billeder :-)

    • Reply Twin Food 6 november, 2013 at 20:27

      Tusind tak ;) Færdigkøbt tomatsuppe bliver altså også spist herhjemme og det er nemlig super godt lige at pifte det lidt op med diverse grøntsager og tilbehør :)!
      Rigtig god aften!

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar