Snacks – - Side 15
Browsing Category

Snacks

Snacks, Tilbehør, Vegetar

RØDKÅLSPESTO

Efter rødkålssalen med appelsin og valnødder havde vi stadig 2/3 af et rødkål tilbage i køleskabet. Det skulle bruges og allerede dagen efter blev lidt mere af det brugt. Det blev brugt til denne rødkålspesto, hvor vi blendede rødkålen, efter at have skåret den i mindre skiver. Der blev tilsat hvidløg og olie som i en almindelig pesto. Derudover kom vi solsikkekerner i og saft fra 1/2 lime.

Pestoen smagte virkelig godt og er super god, hvis man lige har lidt rødkål, der skal bruges i køleskabet. Herhjemme blev den brugt som fyld i en mexicansk pandekage, men kan også sagtens bruges som en snack, hvor man kan dyppe gulerods- eller agurkestænger i den. Hvis man er til den stærke side, kan man også altid tilføje lidt chili :-)! Læs mere

Forret, Snacks, Vegetar

SNACK MED GEDEOST OG HONNING

Disse små snack-bidder lavede jeg faktisk inden jeg tog afsted til Sydney – så det er ved at være et godt stykke tid siden. Indlægget havde gemt sig, og siden de smagte så godt, synes jeg ikke bare, at det skulle gå til spilde :-)! Opskriften stammer fra Jakobsen og var en af de opskrifter vi skulle prøve sidst vi modtog en pakke fra dem. Snack’en egner sig perfekt som en forret eller som en velkomst snack. Jeg synes de var helt vildt gode og gedeost sammen med honning er bare en lækker kombi :-)! Der skal ikke bruges mere end 4 ingredienser; Spinatblade, gedeost, et godt flute og honning. Derudover er de også sindsygt hurtigere at lave, da det egentlig bare er, at lægge lidt spinatblade på en skive flute, derefter gedeost og på toppen lidt honning. Hvis man er til gedeost vil jeg love at man vil elske denne lille snack! Læs mere

Livet i Sydney, No bake, Snacks, Søde sager

HJEMMELAVEDE PEPPERMYNTE LINSER

 

Hvis man elsker pariserlinser, er de her et sikkert hit, mums hvor er de gode. Ideén kom en af de sidste dage Laura havde i Sydney, hvor vi havde lyst til at prøve en pepermynte essence, vi havde købt. Pebermynte massen blev lavet af æggehvider, mel, mælk og så lidt essence afhængig af hvor meget smag man ønsker. Først blev massen stillet på køl, hvorefter den nemt kan formes til små kugler, der dyppes i smeltet chokolade. Derefter kom de på køl igen og lidt efter er de klar til at blive smagt. Afhængig af om man bedst kan lide massen hård eller lettere flydende kan de opbevares i fryseren eller køleskabet. Laura er stadig på vej hjem til DK og skulle senere lande i Düsseldorf inden turen går mod København. Vejret har i Sydney i dag været fantastisk og efter 2. eksamen blev der slappet af i solen :-) Læs mere

Livet i Sydney, Snacks

NACHOS

I fredags stod den på fødselsdagsfest og det betød også at det var nødvendigt med lidt tømmermænds mad til om lørdagen. Vi havde derfor sørget for at have handlet ind til nachos i huset, for vi vidste godt at vi dagen efter ville være for dovne til at skulle ud og handle. Vi får sjældent nachos, så når vi får skal det altså være med hele molevitten og masser af ost!! Vi nød dem i baghaven med masser af sol og de var bare så lækre. Herefter drog vi på stranden og senere grillede vi med de andre i huset, hvor vi for første gang prøvede kænguro bøffer. En rigtig afslapningsdag :) I dag har vi bestilt en guide-tur til Operahuset og vil derefter gå over Sydney Harbour Bridge. Vi håber i får en dejlig dag og sender en masse solskin hjem til Danmark :) Læs mere

Desserter, Livet i Sydney, Snacks, Søde sager

CHOCOLATE CHIPS OG KIKSE BARER

Allerede da vi var ude og købe ind første dag, ville Laura have sig et madblad. Efter at vi begge havde læst det igennem, synes vi faktisk at det var ret godt. Denne opskrift er set i en simplere version i bladet, hvor der i stedet for m&m’s er brugt cholate chips og derudover har vi tilføjet havregryn. Det endte ud med at være søde bidder, hvor vi er enige om, at smagen minder om af rå kagedej – hvilket betyder, at de er virkelig gode!! :-) Hvis man har lyst, kan man altid tilsætte lidt nødder eller tørrede frugter i stedet for chokoladen. Man ville også kunne overtrække dem i chokolade i stedet for at komme det i. Det er slet ikke en bar som skal spises til eftermiddagssnack hver dag, men den er god til de tidspunkter man trænger til lidt sødt.  Læs mere

Bagværk, Desserter, Snacks, Søde sager

KOKOSTOPPE MED HONNING

I noget tid har jeg haft kondenseret mælk stående i køleskabet, fra en opskrift, hvor det hele ikke skulle bruges. Jeg blev enig med mig selv om, at det stod og fyldte og da bare skulle bruges :-)! Christine og jeg har før lavet bounties, som jo simpelthen er det nemmeste lige at mikse sammen. Jeg tænkte jeg ville gå i den retning, men bare i stedet lave kokostoppe. Da vi jo har så meget honning på lager, kom der også lidt af det i. Det gav toppene en super dejlig smag, man kan lige fornemme det søde fra honningen når man tager en bid. For en uges tid siden fik jeg en gave fra Dr. Oetker, hvor der bl.a var en vanilje-stangskværner. Lidt lige som en saltkværn, bare med tørrede vaniljestænker i. Den skulle selvfølgelig prøves her. Jeg elsker at bruge vaniljestænger, da de giver de små fine sorte prikker i dejen – samme effekt for man man denne kværner. Hvis man kigger efter på sine hvide toppe, kan man fornemme de fine små sorte prikker – lidt fint :-)! Læs mere

Desserter, Snacks, Søde sager

HVID CHOKOLADE SNACK

konfekt1
I går aftes lavede jeg denne snack til min kæreste og jeg. Vi havde alle ingredienserne i lejligheden, og det var derfor meget hurtigt lige at mikse det sammen. Vi spiste de små snacks til dessert, hvor de gjorde sig super godt til en kop kaffe :-)! Alt hvad man skal bruge til denne chokolade-snack er; hvid chokolade, nødder og kiks – nemmere bliver det simpelthen ikke! Hvis man ikke er til hvid chokolade, kan man selvfølgelig også bruge mørk chokolade i stedet. Det tager vitterlig ikke mere end 10 min (+ frysetid) at lave de små hapsere, så hvis man har lyst til en lækker dessert, og ikke orker det store, er de her et rigtig godt bud – både min kæreste og jeg var hvert fald vilde med dem :-)! Man kan altid tilsætte lidt ekstra til chokoladen, fx skumfiduser eller lidt lakridssmag og drysse med lige hvad man har lyst til – frysetørret hindbær eller lakrids.

Læs mere

Bagværk, Brød, Snacks

HJEMMELAVET RUGSTÆNGER

Jeg har, siden jeg startede på uni igen, haft rugstænger på lager. De er gode at have med i skole, men herhjemme bliver de nok mest brugt som en eftermiddagssnack. Jeg har altid et punkt mellem frokost og aftensmad, hvor jeg bliver nød til at spise et eller andet, og her er disse rugstænger rigtig gode. Jeg prøvede mig lidt frem med de ingredienser der stod på pakken, og så kom jeg lidt ekstra i af andre ting. Af mel blev der både brugt rugmel, fuldkornshvedemel og almindeligt hvedemel – man kan selvfølgelig bare tilsætte det mel man nu lige har hjemme. Derudover kom der også lidt græskarkerner i dejen, hvor man også sagtens kan tilsætte solsikkekerner og/eller hørfrø fx. Dejen skal rulles rimelig tyndt ud, så er man nok mest sikre på at de bliver sprøde – man kan altid tjekke i ovnen om de virker hårde. På toppen blev der på nogle pyntet med græskarkerner og på andre sesamfrø og paprika. De er meget nemme at lave selv, og det er hvad jeg kommer til at gøre fremover – hjemmelavet smager altså bare lidt bedre :-)! Læs mere

Bagværk, Snacks, Søde sager

HONNING RISTEDE NØDDER

Som vi vist har skrevet før, er Christine og jeg med i et projekt med Jakobsens honning. Vi har indtil videre modtaget 3 pakker med en masse lækre honninger og sirup, samt nogle opskrifter vi skal prøve af for dem. Der er 4 stks. honning eller sirup i hver pakke, så lige nu har vi rigeligt honning herhjemme. Der skal ikke bruges mere end 1-2 spsk honning og vi får en hel bøtte. For at få brugt noget af alt den honning, der bare står, lavede jeg disse nødder. Det er egentlig bare ristede nødder i en blanding af honning, kanel og lidt sukker. Nødderne minder mig en anelse om brændte mandler og er virkelig gode til det her lidt koldere og mørkere vejr. Man kan bruge den slags nødder man lige har på lager, her blev det til mandler, hasselnødder og usaltede peanuts. De kan spises som snack, men kan også kommes oven på morgenmaden med fx yoghurt eller skyr.

Læs mere

Snacks, Søde sager

CHOKOLADE KARAMELLER

Når jeg kommer hjem fra uni, og ikke helt ved hvad jeg skal lave (selvom jeg altid kan finde noget at læse), går jeg ofte i køkkenet. I sidste uge blev disse chokolade karameller lavet, og det tager ikke mere end 10 min. at mikse blandingen sammen. Karamellerne er meget nemme at lave og kræver ingen sukker termometer – der er simpelthen ikke noget der kan gå galt ved dem. Det eneste der skal ske er, at kondenseret mælk, smør, hakket chokolade og salt skal blandes i en gryde, når chokoladen er smeltet hældes massen i en form, og der skal den blive indtil den er nogenlunde stivnet. Lyder det ikke næsten for nemt til at være sandt!? :-) Jeg synes de var lækre og man kan jo altid tilføje andre smage. Fx lakrids eller kaffe – er sikker på begge varianter er super gode og skal prøve at lave dem inden for den nærmeste tid, lige nu står der nemlig kondenseret mælk i mit køleskab, som venter på at blive brugt ;-). Læs mere