Nemme hverdags retter – - Side 16
Browsing Category

Nemme hverdags retter

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pizza, Vegetar

SPRØD PIZZA MED RODFRUGTER

Jeg er ret vild med pizza, har endnu ikke prøvet en pizza, som jeg ikke har synes godt om. I går ville jeg prøve at lave en, der ikke var blevet lavet i lejligheden før. Jeg gik i tænke boks. Vi havde et par kartofler i køleskabet der skulle bruges, men jeg ville ikke bare lave den normale kartoffelpizza. Ikke fordi jeg ikke er vild med den, for jeg synes den smager fantastisk, men netop fordi jeg ville prøve noget nyt. I stedet blev det til en pizza med forskellige rodfrugter. Udover kartoffel kom der også pastinak, gulerod og rødbede på pizzaen. Jeg prøvede en ny opskrift på pizzadej og den blev lækker! På bunden kom der på den ene lidt chili/hvidløg pasta og på den anden en god tomat-mayo – begge to blev smadder gode! På toppen kom der friskt mozzarella og lidt olie – olie for at gøre dem ekstra sprøde :) Da pizzaerne var færdige blev der spredt lidt feldsalat udover dem. Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta, Vegetar

15 MINUTTERS PASTARET MED RICOTTA OG SPINAT

Dette er faktisk en ret, som jeg har haft lyst til at prøve længe. Retten tager ca. 15 min at lave (selvfølgelig afhænger det af hvor længe pastaen skal have), men lover at det ikke er meget galt ;)! Hvis man har frisk pasta kan den måske laves på bare 5 min! Efter pastaen er kogt al dente, skal den blandes med ricotta og spinat – her blev der også tilføjet lidt forårsløg. Faktisk kan man nemt tilsætte hvad man lige har i køleskabet sammen med ricotta. Retten var lige som jeg havde tænkt cremet og lækker. Det er en perfekt ret til de dage hvor man er sent hjemme og ikke orker at stå særlig længe i køkkenet. Den kan også sagtens fungerer som tilbehør til kød, fjerkræ eller kylling. Min kæreste lavede ovnbagt kylling med citronpeber til, det var super lækkert! Hvis man vil forkæle sig selv lidt ekstra, kan man komme lidt parmesan på toppen :) Læs mere

Hovedretter, Kød, Livet i Sydney, Nemme hverdags retter, Pasta

PASTA MED CHORIZO, SQUASH OG TOMAT

I lørdags havde vi den skønneste dag med høj sol og blå himmel. Vi havde holdt øje med vejrudsigten og besluttet at lørdag skulle vi lege ordentlige turister. Vi startede tidligt ved Operahuset og Sydney Habour Bridge. Derefter tog vi færgen til Manly – som bare er et fantastisk sted, med en lækker lækker strand. Derudover ser man Sydney skyline, Operaen og Habour Bridge ude fra, så der blev klikket massere af billeder (har selvfølgelig lige sat lidt stemningsbilleder ind ;-)). Da vi kom hjem var det madtid, og som en nem ret blev det altså til denne her pastaret. Den tager maks 30 min. Af kød valgte jeg chorizo-pølse, en spansk pølse med masser af krydderri. Derudover blandede jeg squash, hakkede tomater og lidt sweet potato i som grøntsager. Det er muligt at tilsætte alle sine yndlings grøntsager, hvilket gør retten nem, da den kan varierer ift. hvad man har i køleskabet. Kan forestille mig det også er godt med kylling, peberfrugt og svampe. Læs mere

Hovedretter, Livet i Sydney, Nemme hverdags retter, Pasta, Tilbehør

FEDTFATTIG CREMET PASTA MED SPINAT

Det her er en af de pastaretter der tager 15 min. at lave, men stadig smager forrygende. Vi skulle til Stand-up på universitet i går og det skulle derfor være et hurtigt måltid. Det cremede i pastaretten stammer fra creme fraiche light, så det er ovenikøbet også en fedtfattig en af slagsen ;-) Derudover er der i saucen hakket løg og spinat, en lille smule vand, kyllingebouillon, lidt parmesan samt salt og peber. Det er super smart at tilsætte sådan en bouillon terning, det giver nemlig en masse smag, ellers bliver creme fraiche nogen gange lidt kedeligt selv. Derudover kan man selvfølgelig tilsætte hvad man vil, af kød kunne det være lækkert med kylling eller måske lidt stegt chorizo. Det skal jeg hvert fald prøve næste gang. Nå men på universitet var der i går aftes “UNSW comedy gala”, hvor der var 5-6 forskellige komiker, og det var bare så sjovt. Var lidt i tvivl om om man overhovedet ville kunne forstå deres jokes, men det var heldigvis intet problem ;-) Weekenden kommer til at stå på en masse skole og forhåbentlig en klippegåtur fra Coogee til Bondi, hvis vejret er godt. Ha en dejlig weekend, når i når dertil! Læs mere

Hovedretter, Kylling, Nemme hverdags retter

SPICY KYLLINGEBOLLER PÅ SPYD

I går kom jeg hjem efter en super hyggelig tur i sommerhus ved Vesterhavet. Vi var 4 veninder der tog afsted sammen og nederst i dette indlæg kan i se lidt stemningsbilleder derfra. For lidt tid siden, var der en sød læser, der skrev en opskrift på kyllingefrikadeller på vores facebook side. Jeg har aldrig før lavet kyllingefrikadeller, og da hun skrev det, tænkte jeg, at det måtte være ved at være på tide! I søndags var der et godt tilbud på hakket kyllingekød i netto og så var der ligepludselig ingen undskyldning for ikke at prøve! Det blev egentlig mere til en slags kyllingeboller, som blev lavet på spyd i ovnen. Efter at havde snakket med min veninde om, hvad man kunne komme i dem, blev det til oliven, soltørrede tomater, chili, hvidløg, persille og basilikum. Alle ingredienserne gjorde at de blev rigtig gode. For en uges tid siden modtog jeg en pakke fra gaea, med nogle lækre sager og der var bl.a. oliven iblandt – derfor passede det perfekt at prøve dem her. Olivene var meget smagfulde og ville også nemt kunne bruges i en salat! De soltørrede tomater blev importeret med hjem fra vores ferie i Firenze og bliver nydt i høj stil hver gang de bliver brugt :) Disse kyllingeboller holdte til to aftener ved os. Dagen efter kom de i en tortilla, hvor de de også var super lækre!
Her til morgen skal jeg ned og spise morgenmad men mine søde veninder – perfekt start på dagen! Læs mere

Nemme hverdags retter, Pasta, Vegetar

OVNBAGT PASTA MED KANTARELLER

Opskriften her var faktisk en min lillebror synes jeg skulle prøve. Inspirationen med at bage pastaen i ovnen stammer fra Jamie Oliver – resten der kom i, var hvad der lige var i køkkenet. Kantarellerne, som jeg vil sige er hovedingrediensen i denne ret, stammer fra Læsø ligesom krabbekløerne. På Læsø vokser kantarellerne vildt og hvis man er heldig at vide hvor de er at finde, kan man komme hjem med en hel del. Disse var nogle jeg fik fra mine chefer, de har sommerhus deroppe og ved lige hvor man skal lede :) Kantarellerne blev stegt på panden i smør med hvidløg. Inden pastaen kom i ovnen, blev den kogt og derefter vendte jeg soltørrede tomater, basilikum, stegte kantareller og æg i. På toppen kom der en masse revet parmesan, som bliver helt sprødt når retten bliver bagt i ovnen, mums! Det var egentlig meningen at jeg ville have hældt fløde ved pastaen inden den kom i ovnen, men jeg glemte simpelthen at købe det og i stedet blev det til æg – som jeg iøvrigt sagtens kan anbefale! I eftermiddag står den på sommerhus med de dejligste veninder indtil søndag, så de næste par dage er det Christine i kommer til at høre fra ;) Læs mere

Fisk, Hovedretter, Livet i Sydney, Nemme hverdags retter

BAGTE TUNFRIKADELLER

En anden form for frikadeller er de her lækre bagte tunboller. De er nemme og man kan tilsætte alle sine yndlings ingredienser! Jeg har tilsat rødpeber, persille, hakket spinat, chili og ellers tun, æg, citronsaft og fuldkornshvedemel. Der blev lavet en kæmpe portion, hvor bollerne blev frosset ned i små portionsposer, som bare er mega nemme at tage op og varme i ovnen eller mikro’en. Jeg valgte at bage tunbollerne for at spare lidt på fedtet ift. når de steges – sikkert ikke den store forskel, men synes også det sviner mindre :) De blev formet i hånden og lagt i en bageplade hvorefter de blev bagt i ovnen. Tunbollerne blev serveret oven på lidt fuldkorns spaghetti hvor der til sidst blev drysset med parmesan og persille. En utrolig nem og meget smagfuld ret, som virkelig kan varieres med forskellige ingredienser. Næste gang skal der prøves med soltørrede tomater eller måske feta. I lørdags var vi en stor dansker flok på vinsmagning i Hunter Valley. En fantastisk smuk oplevelse, som i nederst i indlægget finder lidt stemningsbilleder fra!

Læs mere

Hovedretter, Kylling, Nemme hverdags retter, Snacks

FLADBRØD PÅ PANDEN

Disse fladbrød blev lavet til aftensmad en aften i det italienske! Vi gjorde meget ud af, at maden skulle være let og overskuelig – efter en hel dag ved poolen er der underligt nok ikke særlig meget man kan overskue, hehe. 1 times tid inden vi skulle spise blev dejen til brødene lavet og så passede det perfekt med, at man kunne sidde og nyde et glas koldt hvidvin på terrassen imens. Fladbrødene kan sagtens fungerer som en snack, hvor man fx laver noget pesto eller aioli til. Vi valgte at spise dem til aftensmad, hvor vi kom forkelligt fyld på. På nogle kom der tun rørt op med en dressing og frisk basilikum – som vi havde købt på et kæmpe marked i Firenze. På nogle andre kom der tomatsauce, tandoori (og Ja – selvfølgelig tog jeg lidt af mit ynglings krydderi med til Italien ;) ) stegt kylling, soltørrede tomater (som også var købt på markedet) og ruccola. Virkelig en overskuelig og nem aftensmad! Læs mere

Kylling, Nemme hverdags retter, Pasta

CREMET AVOCADOPASTA MED TANDOORI KYLLING

I går efter arbejde kørte Christine mod Thisted med kæresten for at besøge hans forældre over weekenden. Det betyder at jeg er alene hjemme, eller faktisk ikke helt for min kæreste bor her nærmest, når Christine ikke er hjemme :-). Min kæreste og jeg læser det samme og sidder derfor begge med eksamen til op over begge ører – heldigvis er der ferie på torsdag!

I går aftes skulle aftensmaden være nem og hurtig og vi lavede derfor denne cremede pastaret med avocadocreme og kylling. Avocadocremen er tæt på at være en meget fint blendet guacamole, hvor jeg også tilsatte lidt olie, philadelphiaost og creme fraiche. Da pastaen var færdigkogt skulle avocadocremen bare blandes i – og her har man faktisk en super god ret! Den kan nemt spises vegetarisk, men vi valgte at tilsætte kylling som vi havde blandet med lidt tandoori krydderi på panden! Som dip til chips eller gulerødder- og agurkestænger fungerer avocadocremen også rigtig godt.

Jeg håber at I kan nyde weekenden og ikke har alt for meget eksamenslæsning :-) Læs mere

Forret, Nemme hverdags retter, Salater

JORDBÆRSALAT MED ASPARGES, AVOCADO OG MANDLER

Efter vi så opskriften på den jordbærsalat som Maria fra smagsløjer havde lavet, ville vi prøve at lave en hurtigst muligt! Smagsløjer er iøvrigt en blog vi synes i skal kigge forbi hvis I ikke allerede kender den – super lækker mad og lækre billeder! Vi havde en del jordbær tilovers fra rugklapperne med brie og jordbær, som skulle bruges – derfor var det jo perfekt at lave en jordbærsalat. I salaten kom der udover jordbær også spinatblade, asparges, avocado, gedeost og lidt hakkede mandler. Derudover havde vi også lavet en dressing til salaten, som bestod af olie, lidt eddike, citronsaft og birkes! Birkes behøver man ikke at tilsætte, men vi synes det ser rigtig fint ud og det giver lidt ekstra knas :-). Vi spiste salaten til aftensmad med et par ciabattaboller, som var til overs, men man ville sagtens også kunne serverer den til noget lækkert kød eller som en forret. Læs mere