
Jeg havde et par snackpebre i køleskabet, som skulle bruges. De blev brugt til denne ret, hvor jeg kom en blanding af hytteost og spinat ned i dem – derefter blev de bagt i ovnen. Pebrene er virkelig lette at lave og kan nemt fungerer som tilbehør til en finere ret eller fx kylling. Hvis man har lyst, kan man også komme hakket oksekød i hytteost/spinat blandingen, og spise pebrene som en ret i sig selv. Jeg er vild med hytteost og spinat sammen og denne kombination er også rigtig lækker i pebrene. På toppen rev jeg lidt gouda for at gøre dem ekstra sprøde :-) Alt efter hvor store pebrene er, kan det være de skal have lidt mere/mindre end jeg gav dem. Mine var rimelig mellem og de fik 30 minutter!









