Vi er kommet med i et eksperiment for Jakobsens, der laver honning og sirup. I løbet af 2012 vil vi modtage 4 pakker med forskellige sirupper og honninger samt opskrifter hertil – et projekt vi glæder os meget til at være med i! :-) Vi har fået vores første ambassadør pakke hvori der var 4 forskellige ting – Jakobsens økologisk blomster honning, Jakobsens lys og mild honning, Jakobsens agave sirup og Jakobsens flydende dansk honning. Til disse 4 produkter hører også 4 forskellige opskrifter, hvor hindbær smoothie var en af dem! (de sidste 3 kommer også på bloggen efterhånden som de er lavet) Den bestod af appelsinjuice – vi valgte friskpresset, da det giver mere friskhed, frosne hindbær og jakobsens agave sirup. Som alle andre smoothies var denne her også super nem. Den var frisk og perfekt som morgenmad eller frokost. Vi plejer at putte flere forskellige bær og evt. bananer i vores smoothies, men udelukkende hindbær giver en super dejlig smag – hvis man altså kan lide hindbær. Smagen kommer meget mere frem, og sammen med det syrligere appelsin og den sødlige sirup er det helt perfekt.
I fredags var jeg til et grill-arrangement oppe på uni med nogle fra mit hold – min første grill aften i år! Solen skinnede og det var super hyggeligt. Vi havde delt det ud, så vi hver især tog lidt med. Jeg skulle have pølser med og da jeg i supermarkedet kom forbi marsmallows, var der simpelthen ingen undskyldning for hvorfor de ikke også skulle med i kurven!? Sammen med marsmallow røg der selvfølgelig også en pakke kiks med – jeg tænkte at det skulle være vores dessert ;-) Det er så hyggeligt at stå og grille skumfiduser når mørket er faldet på og grillen stadig varmer. Det var et hit med marsmallow sandwich og jeg synes derfor ikke at det var noget i skulle snydes for. Dagen efter lavede jeg disse s’mores, som ikke tager mere end 30 sekunder at lave! En skumfidus på en kiks, 30 sek i mikroovnen og derefter en kiks mere – MUMS! Jeg prøvede også en med mørk pålægschokolade, er du vimmer det smagte også godt! :-) Det er en super nem snack-dessert, som man lige kan bikse sammen, hvis man får venner/veninder på besøg. Jeg synes dog, at noget af hyggen ryger lidt, når man ikke står om en gril – men de smager nu meget godt alligevel og så lugter ens tøj heller ikke efter! :-)
Vi elsker at eksperimenterer med opskriver. Både med gamle opskriver, som vi ofte laver – men også helt nye opskrifter, som vi aldrig har prøvet at lave før. Denne hører til sidst nævnte. Vi har aldrig prøvet at lave en chicken tamale pie før, og havde faktisk ingen idé om hvordan den skulle smage eller hvad dælen det fancy navn betød. Vi fik inspiration fra lidt forskellige opskrifter og byttede en del af tingene ud, med ting vi foretræk. Retten består af en bund med majs, mel, æg og mælk, som først skal bages for sig. Derefter kom der tomatsauce, gouda og kylling ovenpå. Vi spiste kun denne ret til aftensmad med lidt rucola, men hvis man ville kunne man sagtens lave en salat til også! Man ville nemt kunne lave den som en vegetar variant, ved at erstatte kyllingen med fx svampe, squash, peber eller aubergine.
Ja, så blev det endnu tid til en ret med quinoa, og nok ikke en helt almindelig quinoa-ret. Inspirationen til opskriften kommer faktisk fra vores lillebror, som viste os den. Han var sikker på at det var lige noget for os, og han tog på ingen måde fejl ;-). Disse quinoa muffins, hvor vi har tilsat gouda, krydderpølser, løg og lidt rucola egner sig til både frokost, tilbehør til aftensmad eller en brunch. De var ikke særlig svære at lave og kan sagtens laves i forvejen, hvis de fx skal bruges til en brunch. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan komme i disse muffins. Næste gang vi laver dem, vil vi prøve at lave dem uden kød og i stedet komme lidt forskellige grøntsager i. Man kan sagtens fryse dem ned og tage dem op fra dag til dag til madpakken! :-)
Vand med smag er noget man kan drikke året rundt. Alt efter årstiden kan man jo komme de frugter/grøntsager i vandet, som der er sæson for. Her har vi valgt at lave noget friskt myntevand, som udover at smage godt også skulle være smadder godt for huden! – Derfor er det jo ren win-win situation at drikke sådan et glas :-) Vi har lavet en kande, som vi har stående i vores køleskab, så vi, når vi har lyst, kan snuppe et koldt glas. Til aftensmaden kan det normale vand godt være lidt kedelig, og her vil denne drik være lækker. Den er super nem at lave og kræver ikke de vilde ingredienser. Der er et hav af varianter af vand med smag, nogle af mulighederne kan findes på Valdemarsro og ellers er det bare at gå igang med at eksperimentere! Til en sommer dag på altanen/terrassen ville et glas myntevand gøre det rigtig godt og gerne sammen med et glas koldt hvidvin.
Hotdogs bliver ofte forbundet med fastfood – nogle rigtig usunde krabater med alt muligt usundt. De smager ikke nødvendigvis dårligt, der er bare en lille dårlig samvittighed der tit sniger sig frem når de er spist. Forleden dag i føtex fandt vi nolge lækre oksekødspølser fra levevis og ville af den grund prøve at lave et lidt sundere alternativ. Som tilbehør havde vi rucola, syltede agurker, rødløg, æbler i tynde skiver, ketchup, chili mayo og sennep. Her er der sikkert nogle drenge (og måske piger) der vil ryste gevaldigt på hovedet, da vi faktisk har ødelagt hotdog’en fuldstændig. Men det skal lige siges at det smagte virkelig godt, og det sprøde æble var slet ikke dårligt til oksekødspølsen. Så vi vil mene at det er en god variation til den ellers så klassiske hotdog, hvis man er på udkig efter et lidt sundere måltid. Tiden er stadig den samme – pølserne skal steges på panden, og tilbehøret skal skæres i stykker. Derudover var der hjemmelavede grove pølsehorn, lavet af mælk, gær, yoghurt, rugmel og mel.


I lørdags var vi hjemme og spise. Det var kun vores mor der var hjemme, da vores lillebror og far var taget til Barcelona for at se El Classico. Vores mor fortalte, at hun lige havde bestilt en ny stavblender, som kunne lave skummet mælk om til helt tykt mælkeskum. Vi så en film af det på youtube, og det var faktisk ret vildt – konsistensen blev den samme som ved flødeskum, bare uden alt det fede. Da vi kom hjem om aftenen, så vi at vi havde et par overmodne bananer – de kom med det samme på køl. Om morgenen lavede vi denne lækre banan milkshake, der kun består af banan, mælk og vaniljesukker. Vi ville prøve vores egen stavblender, og så hvor tyk en konsistens vi kunne få, ved bare at piske mælken med denne. Konsistensen blev rigtig god, faktisk helt perfekt til milkshake, så det er bestemt ikke sidste gang vi prøver det. Bananen kan sagtens erstattes med fx hindbær, kakao blåbær eller jordbær. Nu drak vi vores til morgenmad, men til dessert ville man også sagtens kunne komme lidt smeltet chokolade i :-)
Denne her wok-ret er vi blevet præsenteret for, af Christine’s kæreste’s lillesøster. En sund ret, der er virkelig nem og smager fantastisk. Det er muligt at putte alverdens grøntsager i, alt efter hvad der nu er yndlings. Derudover kan man også sagtens variere med type kød. I denne her er der kylling, men der kunne sagtens være brugt okse-, kalkun- eller svinekød også. Af grøntsager blev der brugt svampe, squash og peberfrugter. Det der ren faktisk tager længst tid, når denne her ret skal laves er at koge risene, hvis altså de skal have ligeså lang tid som dem vi lavede. :-) Kyllingen skal først steges på panden, hvor den blev krydret med karry, salt og peber. Bagefter skal grøntsagerne steges på en anden pande i et par minutter. Det er bedst hvis de stadig er lidt knasende i konsistensen. Til grøntsagerne tilsættes den færdig kogte kylling og der hældes kokosmælk over hele blandingen. Server med kogte ris og drys med lidt skåret æble. Og husk denne her ret kan laves mange gange på flere forskellige måder, så bare fordi den er brugt en gang, kan man jo sagtens prøve igen. Hvad er jeres yndlings ingredienser i wok og har i nogle fif?
Af en eller anden grund er vi for tiden fan af mandler som snack. For lidt tid siden lavede vi soya ristede mandler, som bare smagte vildt godt! Mange kender mandlerne fra Johan Bülow eller summerbird, som er dyppet i chokolade og derefter rullet i lakridspulver. Vi ville prøve at lave noget ala dem. Først blev mandlerne ristet i ovnen, hvor de allerede her også sagtens kan fungere som en snack der smager en del forskelligt fra ‘friske’ mandler. Nogle af de ristede mandler blev vendt i hvid chokolade og andre blev vendt i mælke chokolade. Inden chokoladen tørrede helt, blev de rullet i en blanding af kakao og lakridspulver – alt efter hvor meget man vil have at mandlerne skal smage af lakrids, kommes der bare mere lakridspulver i blandingen. Vi smagte os lidt frem og synes vi fik en god smag af lakrids :-) Resultatet blev vildt godt, og så kan man jo spare lidt på selv at lave dem – og så er de faktisk ret nemme at lave!


