
Efter at have set denne skønne broccoli hos de søde piger bag Plat Du Jour, blev den gemt på computeren med det samme! Inspirationen til salaten kommer fra pigernes blog, hvor der bare er byttet lidt ingredienser ud. Jeg (Laura) lavede den sammen med min kæreste – som elsker broccolisalat, hvor vi serverede den til grill-spydene. Salaten består af broccoli (selvfølgelig), lidt radiser, solsikkekerner, rosiner, rødløg og udover kom der en dressing bestående af skyr, yoghurt, lidt hellmanns mayo, sennep, salt og peber – den er virkelig nem at lave, da den kun tager den tid at lave, som det tager at skære ingredienserne ud! Et par dage efter havde vi stadig ikke fået nok broccoli og vi lavede derfor salaten igen, her tilsatte vi bare tandoori-marineret kylling og pasta – så det i stedet blev til en pastasalat. Denne salat smagte også smadder godt og kan snildt regnes for et aftensmadmåltid i sig selv!
Ingredienser til broccolisalat (1 stor skål):
Inspiration: Plat Du Jour
1 mellem broccoli hoved
1/2-1 rødløg
2 dl rosiner
1 1/2 dl solsikkekerner
1/2 bundt radiser
Dressing:
1/2 dl skyr
1/2 dl yoghurt natural
1 spsk hellmanns mayo
1 tsk sennep
salt og peber
- Skær broccoli, løg og radiser i mindre stykker og kom det op i en skål.
- Tilsæt solsikkekerne og rosiner
- Til dressingen blandes alle ingredienserne sammen i en skål
- Hæld dressingen over salaten.


7 Kommentarer
En vaskeægte klassiker, der vækker barndomsminder. Men opskriften er jo så lækker og perfekt som tilbehør til grill. Hvis der nu snart skulle dukke solskin op igen ;)
Ja lige præcis! ;) Det må vi næsten håbe at der snart gør :) hehe
Rigtig god weekend til dig Marian!
Jeg elsker broccoli salat! Kan godt lide at I har tilsat radiser, det tror jeg bestemt ikke gør den dårligere :-)
Det synes vi heller ikke at de gjorde :) Rigtig god weekend til dig!
A simple but very delicious broccoli salad. I would love it too.
Yes, it's so delicious! So easy and simple :-)
[…] forskellige kategorier/temaer i 2012. Årets mest sete: Brød – Naan brød Salat – Den klassiske broccoli salat Pastaret – Fedtfattig cremet pasta med spinat Suppe – Rodfrugte suppe Pizza – Grov […]