
Vi ved godt at hjemmelavet pasta, er noget af et projekt – det synes vi også selv. Af samme grund er det desværre ikke så ofte, at det bliver lavet, selvom det smager hamrende godt!! Vi har en pasta maskine, hvilket nok gør projektet en lille smule nemmere, men det burden også være muligt med en kagerulle og lidt kræfter ;-) Vores hjemmelavede pasta blev til ravioli med lækkert fyld lavet på ærter, parmesan og ricotta med lidt stegte portobello svampe som tilbehør. Dejen er lavet lidt grovere, halvt med hvedemel og halvt med fuldkornshvedemel, og den blev faktisk rigtig god. Man kan selvfølgelig sagtens udskifte fuldkornshvedemel med alm. hvedemel, hvis man hellere vil det. Afhængig af udstyr, størrelse, tykkelse, osv. er kogetiden selvfølgelig lidt vejledende, men prøv og smag undervejs og lav dem lige som I bedst kan lide dem.










