

Puha! Så er det blevet mandag igen, og weekenden er slut. Mandag er altid hård og skal helst gøres så nem som mulig. En nem start på ugen er denne her suppe, der hurtigt kan gøres lækker og smagfuld. Denne her suppe består af meget få ingredienser, og kan nemt stå og simre i løbet af dagen. Derudover skal den ikke blendes og er altså hurtig klar til servering. Søndage er stille og rolige dage hvor der tit spises nem mad. Vi har før skrevet at vi spiser meget pizza, men suppe er faktisk også noget der tit bliver lavet søndag. I suppen skal porre og oksekød først svitses. Derefter tilsættes bouillon og tilsidst en pakke pikantost. Herefter skal suppen faktisk bare stå indtil servering med et lækkert stykke brød. Vi lod den stå i 2-3 timer og serverede med creme fraiche og lidt revet mynte på toppen.



