Hovedretter – - Side 5
Browsing Category

Hovedretter

Frokost, Hovedretter, Livet i Sydney, Nemme hverdags retter

KARTOFFEL TORTILLA MED SPICY SALAMI

Dette er lidt af en ‘reste’ ret, da man egentlig bare behøver kartofler og lidt ekstra. Hvis man har kartofler og æg er det bare med at komme det i, som man ellers kan finde i sit køkken og på denne måde har man en meget nem ret og samtidig undgår man spild af mad :-) I denne tortilla kom vi det i vi kunne finde i Christines køleskab og det blev til spicy salami (virkelig lækker pølse man kan få hernede) squash, revet parmesan og persille. Det blev ikke til særlig mange ingredienser, men retten var stadig virkelig smagfuld. Vi har haft en rigtig lang dag i dag. Kl 8 tog vi hjemmefra og så gik turen ellers mod Blue Mountains, hvor vi vandrede rundt i 4 timer. Vi så en masse flot skov og vandfald. Puha benene er trætte efter sådan en tur!  Læs mere

Fisk, Forret, Hovedretter, Livet i Sydney, Vegetar

FILODEJ MED REJER OG PESTO

Til denne ret er der fundet inspiration hjemmefra, faktisk fra vores forældre. Da Laura var hjemme og spise en dag, inden hun skulle afsted, blev der serveret pasta med tigerrejer og pesto i bagepapir. Pastaen vendt med pesto og tigerrejer smagte simpelthen så godt. Idéen blev taget med herned og i går prøvede vi at lave disse små pakker. Vi kunne kun få de små stykker filodej, der hvor vi handlede og var derfor nødt til at sætte 4 stykker små sammen til en stor. Derudover lagde vi stykkerne dobbelt, så der blev lidt mere “dej”. I pakkerne kom vi kogte friske tortellinier og pesto blandet med rejer og squash. I stedet for tortellinier kan man sagtens bruge andet slags pasta. Pakkerne kan både bruges til for- og hovedret – vi spiste dem som en hovedret og spiste lidt friske salat blade til. Læs mere

Hovedretter, Livet i Sydney, Nemme hverdags retter, Pasta

PASTA MED SQUASH OG CHORIZO

Denne pastaret blev lavet søndag aften, hvor Laura var kommet lørdag aften. Det var derfor den første aftensmad vi spise sammen hernede i Australien :-) Christine havde forskellige ting i køleskabet/fryseren som skulle bruges som bl.a var svampe, squash og chorizo. Disse ting blev blandet sammen med løg, creme fraiche, mælk og parmesanost til en lækker sauce og derefter blev frisk pasta vendt rundt i denne – på toppen kom der lidt ristede pinjekerner. Man kan hurtigt gøre en ret med squash lidt mere festlig at se på, ved at bruge en kartoffelskræller til at rive lange tynde skiver – på denne måde skal squash’en heller ikke have særlig længe på panden, før den er færdig. Retten er også lækker uden chorizo eller fx med kylling. Portionen er rimelig stor og vi havde derfor også til madpakken næste dag, hvor turen gik til Coogee Beach. Vejret er virkelig godt hernede lige nu – i dag har det været 36 grader!! Vi håber, at vejret i DK ikke er alt for regnfuldt og at solen får lov at kigge frem :-)

Læs mere

Hovedretter, Tærter, Vegetar

JAMIE’S TÆRTE MED KARTOFFEL

På en eller anden mystisk måde, glemte Laura sin computer hjemme i DK. Det var ikke det værste der kunne ske, men alligevel er det den eneste af vores to computere der har photoshop og det betyder at vi ikke kan redigerer billederne hernede fra. Der er også nogle indlæg der bliver forsinket, da billederne nåede at blive lagt over på den glemte computer. Heldigvis har vi stadig Christine’s computer, så vi kan uploade til bloggen ;-) Denne tærte er lavet for en del tid siden og var et indlæg, hvor billederne heldigvis var lagt ind på bloggen. Inspirationen stammer fra Jamie’s kogebog, hvor vi har tilsat lidt andre ingredienser i tærten. I æggemassen i tærten er der tilsat moste kartofler, hvilket gør den ekstra god. Filodejen gør tærten rigtig sprød og er god til den bløde kartoffel/æggemasse. Fyldet kan selvfølgelig varieres og i denne tærte kom der chorizo pølse, tomater og forskelligt ost. Laura nyder allerede Sydney en masse og i dag har vi været nede ved Coogee Beach – vejret har været smadder lækkert og vi håber det bliver ved :-) Håber alt er vel i DK! Læs mere

Fisk, Hovedretter, Livet i Sydney, Nemme hverdags retter, Pasta

CREMET PASTA MED TUN OG SWEET POTATO

En nem aftensmad skal der til, når man ikke lige magter det store. Hernede har jeg på min hylde i vores lille tør-rum altid en dåse tun og lidt pasta stående. Det kan altid bruges, hvis ikke man magter at handle – ligesom en lille redning! I køleskabet havde jeg også lidt squash, sweet potato og creme fraiche, der skulle bruges. På panden blev squash, sweet potato og tunen stegt, der blev rørt lidt creme fraiche ved, hvorefter den kogte pasta blev vendt i. Hvis ikke man har de nævnte grøntsager, kan man bare bruge hvad man i stedet har! Retten blev lækker og cremet, og i og med den kun tager 15-20 min. er det et sikkert hit hos mig ;-). Håber i har haft en dejlig weekend hjemme i Danmark. Min har været fantastisk – 2 dage på stranden med fuld sol. Så er sommeren vidst på vej :-) Læs mere

Hovedretter, Pasta, Vegetar

PASTA MED EDAMAME GUACAMOLE OG MOZZARELLA

Denne ret er en sikker vinder hvis man er til guacamole, pasta og mozzarella – og hvem er ikke det?! :-) Den kræver ikke mange ingredienser og er hurtigt mikset sammen. Imens pastaen koger laves guacamolen. Det specielle ved denne guacamole er, at der udover avocado også er tilsat edamame bønner – de gør guacamolen lidt ekstra grov. Jeg valgte at blande guacamolen med pasta og på toppen kom der lidt frisk mozzarella, mmh det smagte godt :-)! Guacamolen kan også sagtens kommes i
burgere eller serveres til en omgang nachos! Jeg håber I allesammen får en dejlig dag i det gode vejr, jeg skal hvert fald ud og gå en tur senere – så håber det bliver ved. Men først står den på læsning! Læs mere

Hovedretter, Kød

LASAGNE BOLOGNESE

Da jeg sad og lavede madplan i søndags, spurgte jeg min kæreste hvad han havde lyst til at spise i den kommende uge. Der gik ikke lang tid før han svarede; Lasagne med KØD i – han synes vist ikke vi får nok kød, heh. Det er længe siden jeg har fået lasagne og det kom på madplanen til mandag. Vi fik altså denne lækre lasagne bolognese til aftensmad i går. I kødsovsen kom vi lidt svampe og reven gulerød, for at give den lidt mere fylde. I lasagnen blev der også drysset med lidt frisk chili, men mest på min kærestes ‘side’ af lasagnen. Han kan spise meget stærk mad og det er lidt som om min grænse for hvornår mad er stærkt, kommer langt før hans. Derfor måtte vi lave en side til ham med ekstra chili og en side til mig, hvor der ikke var så meget chili :-)! På toppen blev der revet lidt gouda og her kan man også sagtens bruge fx parmesan. Denne lasagne er nok den bedste jeg har smagt og var helt perfekt i konsistensen, blød og på inden måde ‘våd’ i det – jeg synes I skal prøve den! :-)

 

Ingredienser (giver én stor lasagne):

500 gram hakket kød (fx 300 gram okse + 200 gram svine/kalv)
1 stor eller 2 mindre gulerødder
1 rødløg
300 gram svampe
2 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
1 dåse (a 140 gram) tomatpure
1/2 dl mælk
lidt frisk basilikum og timian
Salt og peber
Fajita mix (giver lasagnen mere smag og er virkelig lækkert)!
500 mL bechamel sauce/mornay sauce
Lasagne plader

  1. Kom lidt smør eller olie i en gryde og svits løg og hvidløg heri
  2. Tilsæt kødet og lad det blive brunt inden svampe og gulerødder tilsættes – lad det simre i ca. 5 min
  3. Tilsæt mælk, hakkede tomter og tomatpure
  4. Kom krydderurter ved og smag til med salt, peber og fajita-mix. Lad den stå og simre i ca. 20 min. Hvis man mener den er for tør, kan der tilsættes lidt ekstra mælk/vand
  5. I et fad lægges lagvis kødsovs, lasagneplader og bechamel sauce indtil alt er brugt op. Slut af med at lag kød og riv lidt ost på toppen
  6. Bag lasagnen ved 220 grader i ca. 40 minutter, tjek at osten er gylden
  7. Lad den køle af i ca. 10 min inden der serveres
Forret, Hovedretter, Snacks

BRØD MED EDAMAME PESTO OG MOZZARELLA

Jeg har længe haft lyst til at lave en edamame pesto – og i sidste uge prøvede jeg så. Den minder egentlig meget om en normal pesto, smagen er bare lidt anderledes. Fremgangsmåden er også meget lig når en basilikumspesto skal laves. I denne edamame pesto valgte jeg at komme hvidløg, parmesan, olie, salt og peber og lidt citron saft – og selvfølgelig edamame bønner. Bønnerne var ikke tøet helt op, men blev bare taget ud af ‘skallen’ og puttet i blenderen. Vi havde et par trekløver boller der skulle spises og det passede perfekt at komme pestoen på dem. På toppen kom der lidt mozzarella og ærtespirer. Pestoen kan også sagtens kommes på ristet brød og fungerer som en snack/forret – man kan evt varme dem til i ovnen med mozzarella på, det er jeg sikker på vil smage smadder godt :). Læs mere

Frokost, Hovedretter, Livet i Sydney, Nemme hverdags retter

QUESADILLA MED SPICY SALAMI, SWEET POTATO OG HYTTEOST

Så er jeg tilbage efter en helt fantastisk springbreak og allerede godt igang med skolen igen. Dejligt at være helt væk, koble af og opleve noget af det her store land. Vi fløj til Brisbane og kom blandt andet forbi Fraiser Island, Whitsundays, Cairns og Great Barrier Reef. En af de sidste dage inden afrejse skulle køleskabet selvfølgelig tømmes, og ud af dette kom denne her lækre quesadilla. Jeg er blevet kæmpe fan af sweet potato, og sammen med hytteost og den spicy salami var det her måltid et hit. Der var også en lille squash rest og sammen med sweet potato blev det grillet lidt i ovnen. Alt blev smækket imellem pandekagerne og så igen grillet, til der var en sprød skorpe. Hjemme i Danmark har jeg før lavet quesadilla i vores “grill-toaster”, så hvis man har sådan en kan den også bruges. Det bliver spændende at se hvad der kommer i den næste quesadilla når køleskabet måske igen skal tømmes. Jeg skal hvert fald lave mange flere!! Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pizza

PIZZA MED FIGNER, SERRANO SKINKE OG FELDSALAT

Sidst vi fik pizza, som var den med rodfrugter, lavede jeg sådan en stor portion pizzadej, at halvdelen blev i køleskabet. Det er faktisk smart at gøre det på denne måde, hvis man ved man snart vil lave pizza igen. Dejen kan sagtens holde sig et nogle dage i køleskabet – og når dejen er lavet, er det så hurtigt at rulle den ud og putte fyld på. Endelig er det blevet sæson for figner, jeg har hvert fald både set dem i Kvickly og Føtex. Nu når jeg havde figner i huset, var det selvfølgelig hvad der skulle på denne pizza. Sammen med figner kom der serrano skinke, parmesan og feldsalat. Bunden blev smurt med lidt god mayo og så kom der også mozzarella på. Figner, serrano skinke og salat skal først på pizzaen når bunden er bagt, det gør at pizzaen er frisk og let i det. Serrano skinken og fignerne var meget lækre sammen. Så er det sidste dag i dag, at der er Food Festival – hvert fald for i år. Jeg skal derned igen, men denne gang med min kæreste. Jeg håber I får en dejlig dag! Læs mere