SPINAT/RICOTTA BOLLER I TOMATSAUCE –
Hovedretter, Kød, Madklub

SPINAT/RICOTTA BOLLER I TOMATSAUCE

Vi havde tirsdag aften madklub med vores veninder, hvor vi lavede denne ret. Det var lidt et eksperiment, da vi i et blad havde set de her spinat/ricotta boller og selv ville prøve at tilsætte hakket svine/kalvekød. Resultatet blev faktisk rigtig godt. Der skal lidt mel i dejen for at holde på formen, da de ellers smuldre helt fra hinanden. Tomatsaucen er nem at lave, mest bestående af hakkede tomater og tomatpuré piftet op med lidt squash og aubergine. Vi serverede vilde ris til, men er sikker på at pasta eller kartofler også ville gå rigtig fint. Hvis i skal prøve et lille alternativ til spaghetti/kødsauce eller kødboller i tomatsauce, så prøv dem her!

 

Ingredienser til 5 pers.

Kødboller:
450 g. hakket kalve- og svinekød
500 g. ricotta
700 g. spinat
1 tsk. muskatnød
1-2 spsk. hvedemel
Salt og Peber

  1. Lad spinaten tø op og sørg for at pres alt vandet ud af det, så det tilsidst bliver muligt at hakke helt fint, uden det smutter rundt i vand på skærebrættet.
  2. Bland den hakkede spinat med ricotta osten, muskatnød, salt, peber og hvedemelen.
  3. Form til den ønskede størrelse og steg dem på panden i 5-7 min.
  4. Herefter puttes de i gryden med den færdige tomatsauce, hvor de gerne må ligge og koge lidt.

 

Tomatsauce:
1 squash
1/2 aubergine
1 dåse flåede tomater
2 små dåser tomatpuré
4 laurbærblade
2 spsk knust chili/hvidløg puré
2 dl vand
1 dl græsk yoghurt
Salt og Peber

  1. Skær squash og aubergine i tern.
  2. Kom det i en gryde og lad det stege et par minutter.
  3. Tilsæt de flåede tomater, vand, laurbærblade og tomatpuréen og bring saucen i kog.
  4. Kom den græske yoghurt i og knust chili/hvidløg. Lad det hele simre i 5 min. Smag til med salt og peber
  5. Kom de færdigstegte boller i saucen og rør meget forsigtigt rundt.

 

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar