Bagværk – - Side 24
Browsing Category

Bagværk

Bagværk, Brød, Tilbehør

HVIDLØGS KNUDER

Disse små knuder er perfekte suppebrød! De er bløde i det og lidt fedtede på toppen. Det er en almindelig bolledej jeg har brugt, og på toppen kom der en blanding af smeltet smør, tørret basilikum og hvidløg. Inspirationen er fundet på foodgawker, hvor jeg nok bruger lidt for meget af min tid :-)! Udover suppe kan brødene også bruges til en god salat eller lasagne. Man kan altid krydder med andet på toppen, fx ost! Lige en lille opdatering fra Christine, så I også kan følge lidt med i hendes liv. I weekenden nåede hun toppen af Kilimanjaro, og jeg kan forestille mig – som hun skrev – at det var helt fantastisk flot! I denne uge går turen mod Zanzibar hvor der bliver tid til at slappe lidt af. Jeg er ret misundelig, specielt når vejret er så koldt, blæseligt og regnfuldt som nu. Læs mere

Bagværk, Burger, Nemme hverdags retter

CHORIZO BURGER

Da jeg var nede og besøge Christine i Sydney, var vi på en restaurant, som hed Moo. Det er en restaurant-kæde, som ligger rundt omkring i Sydney. De serverer alle mulige burgere både med kød og vegetar-udgaver. Da vi spiste der, fik vi bare en almindelig burger med ost, men da jeg så på menu kortet, så jeg, at man også kunne få en med chorizo. Jeg elsker chorizo og tog ideén med hjem. I mandags fik min kæreste og jeg disse burgere med chorizo. Slagteren, som ligger i M.P bruunsgade i Århus, har en sindsygt god chili chorizo, som vi før har købt. Skiverne er kæmpe store og passer derfor perfekt til en burger :-)! Vi kom to halv-tynde skiver i hver burger og med lidt ost oven på var det vildt lækkert! Læs mere
Bagværk, Desserter, Søde sager

APPELSIN/MANDEL KAGE

Disse kager blev bagt i torsdag, efter jeg havde fået besked på, at tage kage med i skole fredag. Jeg orkede ikke at lave en kage der kræver det store, og derfor blev det denne. Den er hurtigt og lave, og der skal ikke mange ingredienser i + den smager godt! Appelsin juicen giver kagen et frisk pust, som jeg synes er lækkert. Der var rigeligt med kage og derfor tog jeg også lidt med over til min veninde, som jeg skulle være sammen med fredag aften. Vi lavede hjemmelavet sushi med crispy ebi, som jeg er helt pjattet med. Total ynglings sushi :-)! Kagen blev spist til Vild Med Dans finale, hvor vi begge var enige om, at det var de rigtige der vandt! Lidt creme fraiche gør bestemt ikke kagen dårligere. Læs mere

Bagværk, Nemme hverdags retter, Tærter, Vegetar

GULERODS/RICOTTA TÆRTE

Det er ved at være længe siden der har stået tærte på menuen herhjemme. Jeg prøver altid at finde på en ny kombination, så det ikke er den samme der bliver lavet. Denne er en ny en af slagsen og virkelig nem og lækker! Det eneste fyld der er i, er faktisk ricotta og gulerødder. I ricotta’en har jeg tilsat lidt ekstra krydderier som chili, basilikum og lidt paprika – her kan man jo bare tilsætte hvad man lige har lyst til. Gulerødderne blev bagt ca. 20 min i ovnen inden jeg kom dem i tærten. Tærtedejen er ikke en sprød en af slagsen, men jeg synes den er fin og så er den meget let at lave. Øverst på tærten, oven på gulerødderne, kom jeg en anelse flydende honning. Hav en dejlig torsdag :-)! Læs mere

Bagværk, Frokost, Morgenmad, Pizza

MORGENSMAD- & FROKOSTPIZZA

Som I nok har kunne fornemme på bloggen, her på det sidste, er det gået lidt pizza i den. Det skyldes, at vi i Australien købte en kogebog med pizzaer, det er helt vildt så mange lækre pizzaer der er i den bog! Til denne pizza blev der fundet inspiration i den nye pizza-bog, dejen blev dog skiftet ud. Det er nok ikke mange, der vil gå med til pizza om morgenen, men når det er denne pizza der er tale om, er det ikke et problem :-) Nederst på pizza bunden er der lagt lidt ost – det blev til en med revet gouda og en med ricotta- derefter lidt spinatblade og serrano skinke. På toppen er der slået et æg ud. Jeg har før set udslået æg på pizza, men aldrig selv prøvet det. Det er bestemt noget jeg kan anbefale! Pizzadejen kan laves i forvejen og opbevares i køleskabet, så er det hurtigt lige at rulle dejen ud og lave den til morgenmad en dag hvor der er god tid og man kan nyde den :-) Udover morgenmad kan den også sagtens spises til frokost! I aften skal jeg ind og se Anders Matthesen i Musikhuset i Århus – jeg glæder mig og er sikker på det bliver en vildt sjov oplevelse. Læs mere

Bagværk, Cookies, Desserter, Søde sager

COOKIES MED KOKOS, ROSINER OG CHOKOLADE

Nu begynder ugerne efterhånden at synge på sidste vers. Er faktisk startet på de sidste to uger, hvilket jo er helt vildt, det var som i går jeg ankom hertil og nu er det allerede slut. På fredag er der sidste eksamen og så er der ca. 1 uge tilbage inden jeg drager mod Tanzania. Nå men det betyder jo også at der skal ryddes ud i lageret og det gør jo ikke noget, når man har ingredienser til lidt lækkert ;-) De her cookies består af havregryn, chokolade, rosiner og kokos. Normalt er jeg ikke så begejstret for rosiner i cookies, fordi jeg altid tror det er chokolade og føler mig lidt snydt, men det er faktisk slet ikke så ringe. Jeg kan bedst lide dem lidt bløde – det er jo smag og behag, så man kan sagtens give dem længere tid i ovnen. Der kan sagtens også tilsættes nødder eller andet tørret frugt, hvis man også gemmer det på lageret.  Læs mere
Bagværk, Desserter, Pizza, Søde sager

PIZZA MED PEANUT BUTTER OG BANAN

Dette var nr 2 pizza der skulle prøves efter den lækre chokolade/jordbær pizza. Her har vi smurt peanutbutter ud på en bagt pizzabund og ovenpå kom vi bananer i skiver og hakket mørk chokolade og mandler. Smadder lækkert synes vi – peanutbutter og banan er bare gode venner :-) Pizzaen blev lavet sidste aften Laura var i Australien, hvor der virkelig skulle hygges! Det blev gjort i bedste maner med senge på gulvet og filmen Blåmænd på computeren, den er simpelthen så sjov den film, heh.  Læs mere

Bagværk, Desserter, Livet i Sydney, Pizza, Søde sager

PIZZA MED CHOKOLADE OG JORDBÆR

En fuldstænding genial dessert, der bare smager himmelsk. Vi prøvede faktisk sådan en dessert da vi var ude og spise i weekenden og ville derefter prøve at lave en selv. Bunden er lavet af klassisk pizzadej, hvor der ovenpå er kommet chokolade, jordbær, mandler og hvid chokolade. Hvis man virkelig skal forkæles kan man komme en klat is ovenpå – det gør det bestemt ikke dårligere! Derudover vil man (nu når det ikke helt er jordbær sæson hjemme i DK) også kunne bruge andre bær, eller f.eks. banan. Vi har allerede flere dessert pizzaer i hovedet, der snart skal afprøves – mums! I dag er sidste dag for Laura, hun flyver mod Danmark kl. 21.50 (lokal tid Sydney) og skal rejse i 32 timer inden hun når DK! Vi har haft en fantastisk tid sammen og nydt hinandens selskab! Christine har nummer 2 eksamen i morgen ud af 4 og så er semesteret også ved at være slut :-)

Læs mere

Bagværk, Brød, Livet i Sydney, Tilbehør

OLIVEN/RØD PEBER FOCCACIA

Til dette brød fik vi inspiration fra et af de mange hyggelige bagerier i Surry Hills her i Sydney. En dag til frokost vi fik nemlig et olivenbrød. Det var simpelthen så lækkert og væden fra olivene gjorde brødet ekstra lækkert der omkring. Vi prøvede os frem med en normal bolle-dejs opskrift, hvor vi bare tilsatte lidt mere mel end normalt – sådan at dejen blev fast. Dejen blev rullet ud til et langt stykke så olivene og de bagte røde peberfrugter kunne lægges i lag. Vi lavede det i en bradepande hvor der først kom et lag dej, derefter pressede vi olivene og peberfrugter ned i dette lag og lagde et lag dej til ovenpå – i alt blev det til 3 lag dej og til toppen havde vi også oliven og peberfrugt, som vi trykkene godt ned. Brødet egner sig rigtig godt til et tapasbord eller fx en god salat, som vi spiste det til. Læs mere

Bagværk, Desserter, Livet i Sydney, Søde sager

BROWNIES MED HVID- OG MØRKCHOKOLADE

Endnu en sød sag der er blevet produceret i Sydney. Allerede første dag vi var ude og købe ind købte vi store chokolade chips af både hvid og mørk chokolade – vi vidste vi nok skulle finde noget vi kunne bruge dem til. En del af dem blev brugt til denne brownie, men vi har stadig flere, som vi skal have fundet ud af hvad vi skal bruge til (måske de her cookies), det bliver nok ikke så svært :-) Brownie smager SÅ godt og det vigtigste for os er, at den ikke er tør – hellere underbagt end overbagt, specielt når vi snakker brownie og så bare med masser af chokolade. Ovnen hernede er lidt svær at finde ud af, da den ikke varmer lige meget i begge sider, derfor blev den ene side af denne brownie desværre lidt til den tørre side – men den smager nu stadig godt. I aften skal vi grille med de andre fra huset hvor vi begge skal smage kænguru kød for første gang, det bliver lidt sjovt. Vi har hørt at man skal passe meget på at de ikke for for meget, for så bliver de meget tørre :-) Læs mere