Vi spiser rigtig meget kylling og det er vi blandt andet også blevet bekræftet i, ved at kigge lidt igennem bloggens arkiv. Vi synes simpelthen der var så mange gode opskrifter, som vi selv helt havde glemt, at vi har samlet 10 af dem til jer. Der er masser af flere, så man kan bare skrive kylling i søgefeltet, eller gå til kyllinge-afsnittet under opskrifteindekset, hvis man skal have endnu flere ideér :) Nedenfor har vi varieret kyllinge-retterne lidt, hvor vi blandt andet også har medtaget en af vores yndlings, nemlig pad thai med kylling. Den går man altså bare aldrig galt i byen med!
Ingredienser (3-4 personer)
400-500 gram kylling
1/2 dl sesamfrø
1 dl teriyaki sauce
2 spsk honning
Saft fra 1/2-1 lime
Salt og peber
Tilbehør: nudler (vi brugte ægnudler)
Til toppen: evt. flere sesamfrø og hakkede forårsløg
- Skær kyllingen ud i mindre stykker
- Bland teriyaki sauce, honning, sesamfrø, saft fra 1/2 lime, salt og peber i en pose
- Kom den skårne kylling op i posen og vend det hele godt rundt
- Stil kyllingen på køl i marinade i ca. 1 time
- Steg kylningen på panden i noget af marinaden (kom lidt ekstra marinade på undervejs)
- Hak forårslåg og skær evt. lidt limes i både
- Kog nudlerne efter anvisning på pakken
- Server de kogte nudler med teriyaki kylling, lidt forårsløg, sesamfrø og limebåde. Man kan også komme lidt ekstra teriyaki sauce over
Ingredienser (ca. 3 personer)
300 gram kylling
3 æg
ca. 2 cm ingefær
2 fed hvidløg
4 forårsløg
1-2 tsk hakket chili
3 spsk fiskesauce (det er noget man ikke skal lugte til, for føj hvor det lugter, men det smager fint ;-))
8 spsk soya
300 gram risnudler
Til servering: 1 bakke bønnespirer, 1 håndfuld hakkede peanuts, lidt flere hakkede forårsløg, stærk chilisauce, et par skiver citron/lime
- Hak hvidløg, chili og ingefær fint – hak også forårsløg groft
- Skær kyllingen ud i ønskede størrelser
- Kom risnudlerne i en skål og hæld kogende vand over dem (når vandet er lunkent gentages dette, hæld vandet fra når risnudlerne virker næsten færdige)
- Hæld lidt olie i wok’en og kom hvidløg, chili og ingefær på når den er varm
- Tilsæt kylling til panden og steg den næsten færdig
- Tilsæt æggene til den ene side af wok’en og lad dem stege lidt, hak dem derefter i stykker, så der kommer små æggestykker i retten – bland dem godt sammen med kyllingen og de andre ting i wok’en
- Tilsæt de næsten færdig kogte nudler og derefter soya og fiskesauce (her kan man smage til ift. om der skal mere i)
- Vend det hele godt rundt og lige inden servering vendes de groft hakkede forårsløg i
- Kom pad thai’en i en skål og drys med bønnespirer, hakkede peanuts, lidt citron saft, stærk chili sauce og evt. lidt mere hakket chili
Ingredienser (12 stk)
Kyllingefars
200 g kylling (fillet eller fars)
5 små forårsløg
10 soltørrede tomater
Skal 1/2 lime
1 æg
1 dl rugflager
1/2-1 tsk salt
Lidt peber
Crust
1 dl hakkede pistacienødder
1/2 dl sort sesam
1/2 dl lys sesam
- Kom alle ingredienserne til farsen op i en blender og blend til en ensartet masse
- I et fad eller en skål kommes crusten; hakkede pistacienødder og sesam
- Form små boller af farsen og kom dem op i fadet med sesam og pistacienødder
- Vend kuglerne godt rundt så de er helt dækket og kom dem på en bageplade med bagepapir
- Bag dem ved 200 grader i ovnen i ca. 15 min (tjek om de er færdigbagte, ellers giv dem lidt mere)
Ingredienser (til 2 personer):
300 gram kyllingefillet/inderfillet
2 æg
rasp
mel
Krydderier: Paprika, knust chili, peber, salt, tandoori
- Skær kyllingen ud i ønsket størrelse
- Vend først kyllingerne i mel, derefter æg, rasp, æg og tilslut rasp igen
- Læg stykkerne på en bredepande med bagepapir. Kom evt. lidt olie over hvis man ønsker dem ekstra sprøde
- Bag dem i en 200 grader varm ovn (varmluft) i 20 min – vend dem efter 10 min
- Server nuggets’ne med en form for dyppelse fx ketchup, creme fraiche, chili-mayo eller sur/sød sauce
Ingredienser (2-4 personer)
2 dl quinoa kogt i 4 dl vand
1 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
ca. 400 gram kyllingebryst skåret i mindre stykker
300 gram optøet spinat
5 stk. hakket soltørrede tomater
2 mellem gulerødder skåret i stave
Lidt revet ost og rasp til toppen
- Kog quinoa i vand i ca. 20 min (indtil alt vandet er væk) (Lav sauce (se længere nede) og nedenstående imens)
- Steg løg og hvidløg på en pande i lidt olie
- Tilsæt kyllingen og brun den af
- Kom den optøede spinat og soltørrelde tomater på panden og vend det hele godt rundt
- Tilsæt den kogte quinoa sammen med den færdige hvide sauce (se opskrift nedenfor) – vend det hele godt sammen
- Kom massen i et ovnfast fad og læg gulerødderne rundt på toppen
- Bag den i ovnen i ca. 30 min ved 200 grader
Hvid sauce
1 1/2 spsk smør
2 1/2 spsk mel
3 dl mælk
salt og peber
- Smelt smør i gryden og kom mel i – lad det samle sig til en klump
- Tilsæt mælk lidt ad gangen og pisk imens
- Fortsæt med at tilsæt mælken, indtil konsistensen er god (vi synes at de 3 dl mælk passede godt)
- Smag til med salt og peber
Ingredienser (1 stor portion):
125 g frisk pasta
1 æg
1 håndfuld optøede haricot verts
4-5 store champignons
5 store soltørrede tomater
Friske spinatblade
130 g kylling
1 1/2 spsk grov peanutbutter
Salt og peber
- Skær kyllingen i mindre strimler/stykker og bland den med peanutbutter i en pose og læg det gerne i køleskabet 1/2 times tid
- Steg kyllingen på en varm pande og krydder med salt og peber
- Kog pasta efter anvisning på pakken, når vandet er hældt fra slås et æg ud og blandes godt med den varme pasta – hvis det slås i når pastaen er helt varm, når det at sætte sig og er altså ikke råt.
- Skær haricots verts, soltørrede tomater, frisk spinat og champignons i mindre stykker
- Steg champignons på en pande til vandet er afgivet
- Bland alle grøntsagerne i pastaen og servér
KYLLINGESALAT
Ingredienser (1 stor portion)
400 g kylling (rester eller andet kogt/stegt kyllingekød)
1,5 dl valnødder
1 æble
1 dl tranebær
2 spsk grov sennep
1 spsk karry
500 g creme fraiche
Salt og peber
Til servering: rugbrød, karse og ruccola
- Skær kyllingen og æblet i mindre tern og hak valnødderne
- Bland kylling, hakkede valnødder, æble, tranebær med sennep, karry og creme fraiche
- Smag til med salt og peber
CREMET AVOCADOPASTA MED TANDORI KYLLING
Ingredienser (2 pers.)
1 pakke frisk pasta
2 stk. modne avocado
1-2 fed hvidløg
2 spsk philadelphia ost
Salt og peber
2 1/2 spsk olie
Saft fra en halv citron
300 gram kylling + lidt tandoori krydderi
- Kog pasta som anvist på pakken
- Kom lidt olie i en pande og steg kyllingen, her kan man evt. tilsætte lidt krydderi hvis man har lyst, vi tilsatte tandoori.
- Blend avocado med hvidløg, philadelphia, citron saft, olie, salt og peber
- Bland avocado-massen med pasta og kom kylling udover
HVEDEKERNESALAT MED PESTOR OG KYLLING
Ingredienser (til 2 pers):
1 squash
2 1/2 dl hvedekerner
250 gram kylling
Hjemmelavet pesto af 1 håndfuld basilikum, 1 håndfuld persille, 2 fed hvidløg, parmesan, olie og lidt mandler
Evt. parmesan til pynt
- Sæt hvedekernerne over i en gryde med dobbeltmængde vand ift. kernerne – kom salt i vandet. Lad kernerne koge i 40-45 minutter, hvis ikke alt vandet bliver optaget, hældes det bare fra
- Skær squash i lange skiver og gril dem indtil de er bløde
- Lav pestoen ved at blend alle ingredienserne sammen i en blender – tilsæt olien lidt efter lidt indtil den rette konsistens er nået
- Steg kyllingen på samme pande som squash blev lavet på
- Skær kyllingen og squash i mindre stykker og bland hvedekerner, squash, kylling og pesto sammen i en skål
- Kom salaten op i en mindre skål og pynt evt. med lidt parmesan
RIS MED KYLLING I PEANUTBUTTERSAUCE
Ingredienser (2-3 pers.)
250 g brune/vilde ris
6 dl vand
250 g kylling
5 g ingefær
1/2 grøntsags bouillon terning m. 1 dl kogt vand
2 fed hvidløg
6 mellemstore svampe
1 forårsløg
2 snack pebre
3/4 dl peanutbutter
1 tsk rød karry pasta
3 tsk soya
1 dåse kokosmælk
evt. lidt jævning
Salt og peber
- Tilsæt ris og de 6 dl vand til en gryde og kog risene færdige (30-45 min. afhængig af type)
- Steg kyllingen på en pande gerne med lidt krydderi, hvis man ønsker (vi brugte tandori krydderi)
- Tag kyllingen al panden og steg svampe, forårsløg, snack peber, hvidløg, ingefær indtil at væden er afgivet fra svampene
- Tilsæt kyllingen til grøntsagerne sammen med bouillon (opløst i vandet), peanutbutter, karry pasta, soya og kokosmælk
- Lad det hele blive blandet godt til en ensartet masse. Hvis man ønsker den tykkere kan man evt. jævne den lidt (vi jævnede den med lidt maizena)
- Smag til med salt og peber
- Placer en mængde ris på en tallerken og put en skefuld sauce med kylling ovenpå :-)
No Kommentarer