- Side 82
Snacks, Tilbehør, Vegetar

RØDKÅLSPESTO

Efter rødkålssalen med appelsin og valnødder havde vi stadig 2/3 af et rødkål tilbage i køleskabet. Det skulle bruges og allerede dagen efter blev lidt mere af det brugt. Det blev brugt til denne rødkålspesto, hvor vi blendede rødkålen, efter at have skåret den i mindre skiver. Der blev tilsat hvidløg og olie som i en almindelig pesto. Derudover kom vi solsikkekerner i og saft fra 1/2 lime.

Pestoen smagte virkelig godt og er super god, hvis man lige har lidt rødkål, der skal bruges i køleskabet. Herhjemme blev den brugt som fyld i en mexicansk pandekage, men kan også sagtens bruges som en snack, hvor man kan dyppe gulerods- eller agurkestænger i den. Hvis man er til den stærke side, kan man også altid tilføje lidt chili :-)! Læs mere

Fisk, Nemme hverdags retter, Vegetar

FISKEFRIKADELLER MED LIME OG CHILI

Det er desværre slet ikke ofte nok vi får fisk herhjemme. Efter at have set en opskrift i et blad (alt for damerne eller spis bedre) på fiskefrikadeller, besluttede jeg, at det var det der stod på menuen en dag i den kommende uge. I fiskefrikadellerne skulle der lime og chili og det lød bare vildt godt. Udover lime og chili kom jeg også hakket persille i og nedenfor kan i se min opskrift på de lette fiskefrikadeller. Fiskefasen kan både være laks, torsk eller en blanding :-)! Hvis man synes farsen virker for våd, kan man altid komme lidt havregryn eller mel i.

Læs mere

Salater, Tilbehør, Vegetar

RØDKÅLSSALAT MED APPELSINER OG VALNØDDER

Denne salat er en rigtig klassiker her op til jul. Den blev lavet for et par dage siden, da vi manglede lidt tilbehør til aftensmaden. Den kan peppe enhver ret op og er utrolig nem at lave. Jeg har set flere varianter af salaten hvor der både er tilsæt æble, appelsin og granatæble. Her har jeg dog valgt bare at tilsætte appelsin, men er sikker på det også vil smage lækkert med de andre ting. Rødkålen blev skåret i tynde skiver, så den er mere behagelig at spise rå. På toppen blev der drysset med valnødder og her synes jeg også sagtens man kan bruge hakket mandler eller solsikkekerne, hvis man ikke lige har valnødder på lager. Til salaten lavede jeg en dressing af lime og honning.
Nemme hverdags retter, Tilbehør

GRØNNE BØNNER I SERRANO SKINKE

Hvis man står og mangler nemt og hurtigt tilbehør, er denne ret perfekt! Inspirationen kommer fra min veninde, Simone, som lavede dem til madklub. Jeg var tilfældigvis i køkkenet da de blev lavet, så jeg fik set hvordan hun gjorde. Det er super simpelt og så smager de bare af vildt meget! Det eneste man behøver er frosne bønner og serrano skinke. Serrano skinken skal vikles omkring bønnerne og derefter bare i ovnen – man kan krydr med krydderier, hvis man har lyst til det. Lidt revet parmesanost vil sikkert heller ikke gøre dem dårlige! Min kæreste og jeg har fået dem som tilbehør to dage i træk nu og er stadig ikke trætte af dem :-) Læs mere

Giveaway

VINDERE AF FROOSH GIVEAWAY

I går aftes kl 20 nul nul dut blev vinderen af vores give away, hvor man kunne være heldig at vinde 5 x 12 stk Froosh smoothies, fundet! Den heldige vinder er kommentar nr. 73, som er Yvonne med kommentaren: “Hvor lækkert :) ja, jeg kan lige så godt indrømme.. Jeg når Aldrig at spise 6 frugt om dagen :( det var da en snild måde at drikke en smoothie og så ikke ha dårlig samvittighed .. Smart. Jeg er med ;)”! – Vi skal bruge din adresse Yvonne – så du må gerne sende den på mail til: Lauraovergaard@hotmail.com

Vi vil gerne sige kæmpe tak til alle jer der læser med hver dag. Vi fik hele 198 kommentarer på vores give away og det var meget mere end vi havde troet!
Vi elsker når i kommenterer på vores indlæg og jeres søde ord og kommentarer er helt klart det der gør, at vi synes det stadig er sjovt at blogge!
Husk at i kan følge os på både facebook og bloglovin’ og så selvfølgelig også på Instagram under navnet Twinfood!

I stedet for kun at udgive opskrifter har vi overvejet, om I synes det kunne være sjovt fx at se det køkken, som vi laver mad i? Eller et indlæg om hvad vi ikke kan leve uden i et køkken?
Hvad siger I til de to forslag og skriv endelig i kommentar feltet hvis I har en idé til andre indlæg :-)!
– Christine og Laura
Drikke, Søde sager

VARM CHOKOLADE PÅ SMÅ PINDE

Vejret bliver koldere og koldere og det betyder at jeg får mere og mere lyst til varme ting at drikke. Kaffe er en sikker vinder for mig, men for at det ikke altid skal være det, jeg tager en kop af om eftermiddagen, lavede jeg disse pinde. Det smarte ved dem er at man kun behøver 1-2 pinde (alt efter størrelse) og varm mælk og vupti så har man varmchokolade! Her blev der lavet tre forskellige slags; hvid chokolade, mørk chokolade og en blanding af hvid og mørk chokolade. I den mørke chokolade blandede jeg kakaopulver, lidt sukker og lidt salt i. Den hvide er ren chokolade, da jeg synes det ville være synd, hvis den mistede sin fine farve :-)! Det er ligegyldigt hvilke forme man bruger, de skal bare ikke være for store, jeg havde nogle hjerteforme liggende, så mine blev pinde med små hjerter på. Det er ikke meget Christine har tid til at blogge for tiden. Det skyldes at hun i går kom til Tanzania hvor hun skal besøge sin kæreste indtil hun rammer DK igen d. 22 december – jeg glæææder mig!! Læs mere
Hovedretter, Nemme hverdags retter, Tilbehør

MINI GRØNTSAGSLASAGNER MED CHORIZO

Der var lidt chorizo til overs fra dagen, hvor vi havde fået burgere med chorizo. Det skulle selvfølgelig ikke gå til spilde! Jeg synes lasagne i små muffins portioner er en vildt nuttet idé, så det ville jeg prøve at lave. Det blev en grøntsags variant, hvor man kan undlade chorizo-pølsen, hvis man vil have den vegetarisk. Jeg valgte at rive gulerødder og rødbeder groft, da det var det jeg lige havde i køleskabet. Man ville også sagtens kunne tilsætte squash eller andre rodfrugter. På toppen blev der drysset med feta, men en anden slags ost vil også sagtens kunne gå! Beklager indlægget kommer så sent i dag, men der er ikke så meget signal i det nye sommerhus. Egentlig lidt rart at være isoleret på den måde engang i mellem :-) Læs mere

Salater, Tilbehør, Vegetar

SALAT MED RØDBEDE, FETA OG VALNØDDER

Denne salat blev lavet en dag i ugen, hvor jeg manglede en let salat. Det passede perfekt med at der var rødbeder på tilbud i netto til 5 kr. for en pose – så salaten blev lige pludselig ret billig! Det eneste der er i er rødbeder, fetaost og valnødder. Derudover lavede jeg en dressing af citron og honning, som gjorde salaten en anelse sur. Salaten er meget nem at lave og kan laves i forvejen, hvis man fx får gæster. Rødbederne skal skæres i skiver og derefter bages i ovnen med lidt olie. Når de er færdige kommes de på et fad og der drysset med fetaost og valnødder. Man vælger selv hvilken fetaost man vil bruge, men jeg kan bedst lide den hvide der hedder PUK eller sådan noget, som man selv skærer. I weekenden skal jeg tilbringe min tid sammen med mine forældre i vores ny-bygget sommerhus – så der er en masse der skal på plads og laves :-) Håber I allesammen får en dejlig weekend!  Læs mere
Forret, Snacks, Vegetar

SNACK MED GEDEOST OG HONNING

Disse små snack-bidder lavede jeg faktisk inden jeg tog afsted til Sydney – så det er ved at være et godt stykke tid siden. Indlægget havde gemt sig, og siden de smagte så godt, synes jeg ikke bare, at det skulle gå til spilde :-)! Opskriften stammer fra Jakobsen og var en af de opskrifter vi skulle prøve sidst vi modtog en pakke fra dem. Snack’en egner sig perfekt som en forret eller som en velkomst snack. Jeg synes de var helt vildt gode og gedeost sammen med honning er bare en lækker kombi :-)! Der skal ikke bruges mere end 4 ingredienser; Spinatblade, gedeost, et godt flute og honning. Derudover er de også sindsygt hurtigere at lave, da det egentlig bare er, at lægge lidt spinatblade på en skive flute, derefter gedeost og på toppen lidt honning. Hvis man er til gedeost vil jeg love at man vil elske denne lille snack! Læs mere

Bagværk, Burger, Nemme hverdags retter

CHORIZO BURGER

Da jeg var nede og besøge Christine i Sydney, var vi på en restaurant, som hed Moo. Det er en restaurant-kæde, som ligger rundt omkring i Sydney. De serverer alle mulige burgere både med kød og vegetar-udgaver. Da vi spiste der, fik vi bare en almindelig burger med ost, men da jeg så på menu kortet, så jeg, at man også kunne få en med chorizo. Jeg elsker chorizo og tog ideén med hjem. I mandags fik min kæreste og jeg disse burgere med chorizo. Slagteren, som ligger i M.P bruunsgade i Århus, har en sindsygt god chili chorizo, som vi før har købt. Skiverne er kæmpe store og passer derfor perfekt til en burger :-)! Vi kom to halv-tynde skiver i hver burger og med lidt ost oven på var det vildt lækkert! Læs mere