Frygt ikke for at der nu er gået paleo-kost i bloggen, for det er ikke noget vi som sådan går op i – vi fandt bare nogle skønne boller vi var nødt til at prøve. Vi har fået inspiration til bollerne fra instagram, hos den søde bruger @annaeiholm. Bollerne kræver ikke meget andet end en masse kerner og æg og så kan man selv tilsætte grønt efter ønske. Vi har tilsat revet gulerod, men squash eller måske peberfrugt ville bestemt også være en mulighed. Af kerner er der lidt frit valg, bare mængderne svarer noglelunde til de angivne. Portionen her er forholdsvis stor og halvdelen blev lavet til knækbrød – ikke helt så sprøde som de almindelige, men helt sikkert et godt alternativ, hvis de skal laves uden mel :-)! Bollerne er nogenlunde som det berømte paleorugbrød, som vi nok også hellere må prøve en dag – indtil videre er det blevet bollerne ;-)!
Ingredienser (15-18 stk.):
370 gram revet gulrød
100 gram solsikkekerner
1 håndfuld hakkede hasselnødder
7 æg
200 gram sesamfrø
200 gram græskarkerner
200 g hørfrø
2 tsk salt
1 dl olie
- Bland alle ingredienserne sammen i en skål
- Form boller med en ske og kom dem på en bageplade med bagepapir
- Bag dem i ovnen ved 160 grader i ca. 35 minutter
TIP: Noget af dejen kan smøres tyndt ud på et stykke bagepapir og laves til knækbrød. De bliver ikke helt ligeså sprøde som knækbrød, men er stadig lækker som en lille eftermiddagssnack :-)!
– Laura og Christine
22 Kommentarer
Hold da op hvor ser de lækre ud (og sunde!) Er virkelig glad for mange kerner i brød, det mætter på en helt anden måde ;)
Hilsen fattig-bloggeren
Tusind tak :)! Du har helt ret, og de her er bare super skønne :)!
Jeg har prøvet paleo brødet
http://www.madling.dk/stenalderbrod/
Jeg var ikke helt så begejstret for det, jeg synes det er for kernefyldt. Næste gang jeg laver det med lidt mel, men gulerødder er også en god mulighed. De plejer at gøre brød så lækkert saftigt.
Flotte billeder I har taget. Rigtig god weekend :-)
Spændende, vi må også prøve det :)! Det er nok lidt en smagssag, men man kan jo altid varierer det lidt med andet brød :)!
Og tusind tak ;)!
Helt sikkert, det er en smagssag :-)
Jeg synes de blev lige knasende nok – som at spise “rene” kerner. Må prøve med lidt mel og revet gulerødder ;-)
Jeg er kørt lidt død i stenadlerbrødet, men måske jeg skal prøve disse – tænker gulerødderne gør godt :)
De minder formentlig meget om brødet – men gulerødderne gør det helt sikkert rigtig godt :)!
Mmh ser fantastisk ud!!
Nanna Freving // http://www.nannafreving.com
Tusind tak, Nanna :)!
Vilka härliga och fröiga bröd!
http://pernillabredolt.com
Tak Pilla, de var skønne ;)!
Jeg er netop i gang med at bage disse boller. Men dejen/massen er virkelig tynd! Skal den være det? Og umiddelbart ligner det på billederne at I også har hørfrø i bollerne, men de står ikke i opskriften??
De er i ovnen nu, håber de bliver gode. :)
Hej Pernille. Det er en fejl fra vores side. Er lige i USA så kan ikke rette det i opskriften- men der skal 200 gram hørfrø i- håber at de stadig bliver OK :-) beklager fejlen. Kh Laura
Hej, Nej hvor ser de lækre ud! Kan de opbevares i fryseren? :-)
Det kan de sagtens – det har vi selv prøvet :-)!
Husk at rette det med hørfrøene. Kunne bare se at det ikke var blevet rettet og der var en som havde opdaget det :) Bare til en hjælp.
Tak for bloggen.
Jep – det har du fuldstændig ret i – det er gjort nu og tak for reminderen ;-)!
De ser superlækre ud, og skal helt sikkert prøves! Ved i hvor længe de ca. kan holde sig? :)
Tusind tak :) Et par dage i køleskabet – dog egner de sig også rigtig fint til frysning ;)
De ser lækre ud. Kan der ikke sagtens bruges mandler i stedet for hasselnødder?
Hej Malene
tusind tak :) Du kan bruge lige de nødder du vil, bare det svarer til samme mængde ;)
[…] Blomsterberg, der havde gang i nogle mørkekerneboller til madpakken. Vi har tidligere lavet de berømte kerneboller, hvor der ikke tilsættes mel, og tænkte at vi da måtte kunne gøre dem “mørke” […]