



I fredags var mine forældre og lillebror inviteret til hjemmelavede burgere. For at gøre det ekstra lækkert ville jeg prøve at lave en burger-dressing. Opskriften faldt jeg over på en hjemmeside for lidt tid siden og gemte den på computeren. I dressingen er der egentlig bare ingredienser, som man normalt vil komme i en burger + lidt ekstra. Den består af mayo, ketchup, sennep, cornichoner, hvidløg og blev krydret med paprika, cayennepeber og salt. Hele bordet synes at dressingen var et hit (inkl. mig selv), så denne dressing skal hvert fald på bordet igen, næste gang der skal laves burgere.




Disse små knuder er perfekte suppebrød! De er bløde i det og lidt fedtede på toppen. Det er en almindelig bolledej jeg har brugt, og på toppen kom der en blanding af smeltet smør, tørret basilikum og hvidløg. Inspirationen er fundet på foodgawker, hvor jeg nok bruger lidt for meget af min tid :-)! Udover suppe kan brødene også bruges til en god salat eller lasagne. Man kan altid krydder med andet på toppen, fx ost! Lige en lille opdatering fra Christine, så I også kan følge lidt med i hendes liv. I weekenden nåede hun toppen af Kilimanjaro, og jeg kan forestille mig – som hun skrev – at det var helt fantastisk flot! I denne uge går turen mod Zanzibar hvor der bliver tid til at slappe lidt af. Jeg er ret misundelig, specielt når vejret er så koldt, blæseligt og regnfuldt som nu.


Efter rødkålssalen med appelsin og valnødder havde vi stadig 2/3 af et rødkål tilbage i køleskabet. Det skulle bruges og allerede dagen efter blev lidt mere af det brugt. Det blev brugt til denne rødkålspesto, hvor vi blendede rødkålen, efter at have skåret den i mindre skiver. Der blev tilsat hvidløg og olie som i en almindelig pesto. Derudover kom vi solsikkekerner i og saft fra 1/2 lime.
Pestoen smagte virkelig godt og er super god, hvis man lige har lidt rødkål, der skal bruges i køleskabet. Herhjemme blev den brugt som fyld i en mexicansk pandekage, men kan også sagtens bruges som en snack, hvor man kan dyppe gulerods- eller agurkestænger i den. Hvis man er til den stærke side, kan man også altid tilføje lidt chili :-)!


Hvis man står og mangler nemt og hurtigt tilbehør, er denne ret perfekt! Inspirationen kommer fra min veninde, Simone, som lavede dem til madklub. Jeg var tilfældigvis i køkkenet da de blev lavet, så jeg fik set hvordan hun gjorde. Det er super simpelt og så smager de bare af vildt meget! Det eneste man behøver er frosne bønner og serrano skinke. Serrano skinken skal vikles omkring bønnerne og derefter bare i ovnen – man kan krydr med krydderier, hvis man har lyst til det. Lidt revet parmesanost vil sikkert heller ikke gøre dem dårlige! Min kæreste og jeg har fået dem som tilbehør to dage i træk nu og er stadig ikke trætte af dem :-)