Salater – - Side 8
Browsing Category

Salater

Salater, Tilbehør, Vegetar

SALAT MED RØDBEDE, FETA OG VALNØDDER

Denne salat blev lavet en dag i ugen, hvor jeg manglede en let salat. Det passede perfekt med at der var rødbeder på tilbud i netto til 5 kr. for en pose – så salaten blev lige pludselig ret billig! Det eneste der er i er rødbeder, fetaost og valnødder. Derudover lavede jeg en dressing af citron og honning, som gjorde salaten en anelse sur. Salaten er meget nem at lave og kan laves i forvejen, hvis man fx får gæster. Rødbederne skal skæres i skiver og derefter bages i ovnen med lidt olie. Når de er færdige kommes de på et fad og der drysset med fetaost og valnødder. Man vælger selv hvilken fetaost man vil bruge, men jeg kan bedst lide den hvide der hedder PUK eller sådan noget, som man selv skærer. I weekenden skal jeg tilbringe min tid sammen med mine forældre i vores ny-bygget sommerhus – så der er en masse der skal på plads og laves :-) Håber I allesammen får en dejlig weekend!  Læs mere
Salater, Tilbehør, Vegetar

BLOMKÅLSSALAT MED HYTTEOST OG MANDLER

Da jeg forleden dag var ude og handle, var der blomkålshoveder på tilbud. Det er sjældent vi får blomkål herhjemme, så den røg med i kurven. Hele vejen hjem gik jeg og spekulerede på hvad jeg skulle lave med det. Jeg kom i tanke om at jeg havde fået fint blendet blomkål på Food Festival, hvor det smagte rigtig godt. Derfor blev mit blomkålshoved også blendet fint og derefter blandede jeg det med kogt æg, hytteost, løg, mandler og persille. Derudover lavede jeg også en lækker dressing af lime og honning, som gav salaten et frisk pust. Salaten blev super lækker og er virkelig nem at lave. Blomkålen skal slet ikke koges, men bare blendes råt. YES, i aften drager jeg på rejse. Skal med toget fra Aarhus Banegård kl 23 og så skal jeg flyve fra København i morgen tidlig – jeg skulle gerne lande i Sydney kl 19:10 lørdag (lokal tid). I kan tro jeg glæder mig til at give Christine den største krammer når hun henter mig i lufthavnen :-)! Læs mere

Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør, Vegetar

AUBERGINE/TOMAT SALAT MED EDAMAME BØNNER

Denne salat kan jeg på ingen måde selv tage credit for. Jeg fik den nemlig ved min rigtig gode veninde, da jeg var til madklub ved hende i løbet af ugen. Egentlig ser den ikke ud af det store, men hold nu op den smager godt og så har den bare en masse smag – lige en salat for mig :-)! I salaten er der aubergine, cherry tomater og edamame bønner. Derudover er der hældt en dressing af balsamico, hakket hvidløg og hakket basilikum udover. Dressingen gør, at auberginerne bliver endnu mere svampet, end de i forvejen er, efter at være bagt i ovnen. Salaten er rigtig nem at lave og jeg vil næsten sige at den kan gå til alt. Jeg var så vild med den, at jeg ikke spiste andet end denne til aftensmad, heh. I går aftes var jeg med min veninde inde og se Magic Mike – den er godt nok sjov ;-)! Læs mere

Livet i Sydney, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

FRISK SALAT MED MELON, JORDBÆR, FETA, SQUASH OG MANDLER

YES, så er foråret endelig kommet til Sydney og det skulle fejres med en lækker frisk sommerlig salat. Ved godt at denne her salat nok ikke helt passer til vejret hjemme i DK, men er sikker på at man også kan spise den selvom der ikke er fuld sol udenfor :-) Ellers må den jo lægges i gemmerne til næste forår! Den er nem og tager ingen tid. Jeg brugte de ingredienser jeg lige havde i køleskabet, så ingredienserne kan sagtens skiftes ud med hvad man lige har. Jeg kan godt lide de syrlige jordbær med den lidt fede feta. Er i det hele taget hel vild med feta. Det bedste er at man i delikatessen i supermarkedet hernede kan købe “Danish Fetta”, aner ikke hvad den har med Danmark at gøre, men godt smager den :-) Det mærkelige er så at vi jo i Danmark kun må kalde det salattern, fordi feta kommer fra Grækenland. Tror de har misforstået noget hernede! Nå men feta eller ej, det her er en lækker salat, der både minder og smager af sommer. Læs mere

Hovedretter, Kød, Salater

TYKSTEGSBØFFER MED SQUASH/CITRUS SALAT

Da min kæreste og jeg var nede og handle i føtex i løbet af ugen, faldt vi over disse tykstegsbøffer til kun 12 kr. De røg med det samme ned i kurven, da de passede perfekt til de ovnbagte kartofler og den lidt syrlige salat, vi havde tænkt os at lave. Min kæreste havde lavet sin egen ‘rub’ som bøfferne blev marineret i, super lækkert og rimelig stærkt, heh. De fik lige tilpas, så de stadig var røde i midten. Som sagt blev der lavet ovnbagte kartofler til bøfferne sammen med en squash salat. Squash salaten tager ikke mere end 5 min at lave og består af citron, parmesan, salt og peber – den har godt af at stå i køleskabet og trække lidt, og kan derfor sagtens laves lidt i forvejen, hvis man fx skal have gæster. Dagen efter vi havde fået bøfferne gik vi i føtex igen, da min kæreste fik en ven på besøg, og bøfferne ville være rigtig gode til lejligheden. Vi havde egentlig planer om, at købe lidt ekstra til fryseren, men der var desværre ikke særlige mange tilbage, så det blev kun til én i fryseren – måske var det OK, for er ikke sikker på der havde været plads til mange flere ;) Det er faktisk ret sjældent, at vi får, det jeg vil kalde en rigtig bøf herhjemme – så den blev virkelig nydt, specielt af kæresten! Læs mere

Salater, Tilbehør

SOMMERSALAT MED GRILLEDE SQUASH, NEKTARINER OG PARMESAN

Jeg ved godt at sommeren er ved at synge på sidste vers, hvert fald i Aarhus. Synes det har regnet en masse de sidste par dage, nogle gange har solen fået lov at titte frem, men det har ikke været meget. Denne salat kan nu nok også godt spises i regnvejr – måske smager den lidt bedre hvis solen skinner, tror jeg :). Det er ved at være lidt tid siden jeg så denne salat på Roost, men da jeg så den, blev den gemt med det samme. Synes simpelthen den så så flot og indbydende ud – og var sikker på det var en salat lige for mig. Den friske salat blev spist til en tærte med asparges. Jeg er allergisk overfor nektariner og ville se om jeg også var allergisk overfor grillede nektariner – tænkte at de måske udskilte et eller andet, men jeg kan nu konkluderer, at jeg også er allergisk overfor de grillede, heh. Allerede 10-15 min efter jeg spiste min første bid af salaten begyndte min hals og øjne at klø og næsen løb. Næste gang jeg laver denne salat tror jeg det bliver med blommer, eller måske pærer – har i nogle ideér til hvad man kan erstatte nektarinen med :-)? Læs mere

Salater, Tilbehør, Vegetar

CREMET RODFRUGTSALAT

Som skrevet i indlægget i går var jeg i sommerhus med nogle tøser over weekenden. Her havde jeg selvfølgelig medbragt nogle madblade, som jeg næsten ikke kunne vente med at kigge i. Jeg havde taget to med, og besluttede hjemmefra, at jeg måtte kigge i det ene fredag og i det andet lørdag – det var faktisk ret svært ikke bare at læse begge blade på vejen derned i bilen! Men jeg holdte min egen aftale, hehe. De to blade jeg havde købt med var Mad! og Spis Bedre, to blade jeg har abonneret på, men abonnementerne er desværre udløbet. Der var lækre opskrifter i begge madblade, og inspirationen til denne opskrift kommer fra Spis Bedre. Rodfrugterne der skal i salaten, kan man selv vælge og jeg valgte kartofler, gulerødder og pastinak. Salaten er egentlig super simpel, da rodfrugterne bare skal koges og derefter vendes i en dressing af creme fraiche, græsk yoghurt, hvidløg og krydderurter. Krydderurterne kom fra altankassen og blev persille og purløg, som der også blev pyntet med på toppen. Læs mere

Salater, Tilbehør

LÆKKER KARTOFFELSALAT MED ÆG OG TOMAT

Denne salat er, for mit vedkommende, en salat som man aldrig kan gå galt i byen med. Den er simpelthen så lækker og jeg elsker måden som æggene gør den lidt cremet på. Vi fik den til min lillebrors 18 år’s fødselsdag i mandags, hvor den blev serveret til et lækkert stykke rosa culotte steg! Opskriften stammer fra Webers nye grill kogebog. Det er en salat jeg selv sagtens ville kunne spise for sig selv til aftensmad, men ellers kan man også sagtens lave kylling eller andet kød til. I salaten er der, sammen med æg og kartofler, også oliven, tomater, pinjekerner og en dressing med olivenolie, citron, salt og peber – på toppen blev der drysset med frisk basilikum. Jeg har helt glemt at fortælle jer, at jeg har bestilt billet ned til Christine. Er afsted fra d. 12 – 30 oktober og jeg glæder mig bare vanvittig meget!! Læs mere

Bulgur/Kerner, Grill, Salater, Tilbehør, Vegetar

COUSCOUSSALAT MED GRANATÆBLE, GRILLET AUBERGINE OG FETA

Vi var til madklub ved vores søde veninde i sidste uge, der bare serverede de lækreste auberginer drysset med granatæble. Da vi i går skulle finde ingredienser til aftenens salat, der gerne måtte minde lidt om sommer, var det to ingredienser der hurtigt poppede op. For at give salaten lidt fyld blev de blandet med fuldkorns couscous, fetaost og friske spinatblade. En lækker frisk og knasende salat. Auberginerne grillede vi i ovnen (desværre ikke på grillen), og det er faktisk det mest tidskrævende til denne salat. Couscous er utrolig nem at tilberede og passer faktisk lidt sig selv. Granatæblet blev tømt for kerner, hvor den smule saft der blev afgivet blev gemt og blandet med i salaten. Der var rigeligt med kerner der nu er gemt til de næste dages morgenmad som drys på müslien. Portionen her er forholdsvis stor, så der også var rester til dagen efter ;-) I Århus ligner det er vejret viser sig fra sin pæne side i dag, hvilket betyder at det er rigtig dårligt læsevejr. Laura skal til sin sidste skiftlige eksamen inden sommerferien i dag og i morgen er der en mundtlig, så hun kan hvert fald ikke nyde vejret i dag. Vi håber i alle får en rigtig god dag :-)! Læs mere

Forret, Nemme hverdags retter, Salater

JORDBÆRSALAT MED ASPARGES, AVOCADO OG MANDLER

Efter vi så opskriften på den jordbærsalat som Maria fra smagsløjer havde lavet, ville vi prøve at lave en hurtigst muligt! Smagsløjer er iøvrigt en blog vi synes i skal kigge forbi hvis I ikke allerede kender den – super lækker mad og lækre billeder! Vi havde en del jordbær tilovers fra rugklapperne med brie og jordbær, som skulle bruges – derfor var det jo perfekt at lave en jordbærsalat. I salaten kom der udover jordbær også spinatblade, asparges, avocado, gedeost og lidt hakkede mandler. Derudover havde vi også lavet en dressing til salaten, som bestod af olie, lidt eddike, citronsaft og birkes! Birkes behøver man ikke at tilsætte, men vi synes det ser rigtig fint ud og det giver lidt ekstra knas :-). Vi spiste salaten til aftensmad med et par ciabattaboller, som var til overs, men man ville sagtens også kunne serverer den til noget lækkert kød eller som en forret. Læs mere