Desserter – - Side 24
Browsing Category

Desserter

Desserter, is, Søde sager

DEN NEMMESTE BLÅBÆR IS

Denne her is blev faktisk lavet da vejret var lidt mere sommerligt og på det tidspunkt hvor man bare havde lyst til is hele tiden. Det er ikke en helt normal is, da denne er lavet på græsk yoghurt. Et nemt sundere alternativ til den normalt lidt federe is. Den græske yoghurt er blandet med blåbær, lidt sirup og grove hvide chokolade stykker. De grove stykker chokolade er fantastiske og deres søde smag er dejlig til den lidt syrlige græske yoghurt. Næste gang skal der eksperimenteres med andre bær, f.eks. jordbær eller hindbær. Isen er lavet uden ismaskine (sådan en ejer vi desværre ikke, endnu), og det fungerede rigtig fint. Den skulle blot røres lidt i engang hver halve – hele time indtil den havde den rigtige konsistens. En is der er svær at holde fingrene fra, når først man har fået første skål :-) Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

SOMMERDESSERT MED JORDBÆR

Sommervejret har jo været så fantastisk i weekenden, og det skulle fejres med en lækker sommerdessert, da vi fik vores forældre og lillebror på besøg. Vi fik nydt vejret, selvom Laura skulle læse en smule. Christine var på stranden mandag og ellers var der tid til lidt solbadning på altanen engang i mellem. Desværre er vejret begyndt at gå lidt den anden vej, men derfor skal i da ikke snydes for denner her sommerdessert. Derudover behøver den jo ikke at blive serveret en varm sommerdag, selvom den helt sikkert gør sig bedst en lun sommeraften med et glas kold asti – mums! Desserten består af bagt kage – skåret i firkanter, blandet med friske jordbær og vaniljecreme. Andre friske sommerbær kan også sagtens blandes i, hvis man har lyst. Desserten stammer fra det senest ankomne spis bedre, hvor der helt sikkert skal laves flere opskrifter fra. Vi håber i fik nydt sommervejret og så ber’ vi til vejr-guderne om at det gerne snart må komme igen – for det her blæsevejr er da ikke til at holde ud! På Den anden side er det nemmere at koncentrere sig om at læse, når vejret ikke er så godt ;-) Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

HJEMMELAVET LAGKAGE MED RABARBERSKUM

Kristi Himmelfartsdag havde min (Laura) kæreste fødselsdag og jeg havde fået lov at lave en lagkage. Det er første gang jeg har lavet en lagkage helt selv fra bunden – og det gik faktisk OK hvis jeg selv skal sige det. Opskriften på bundene kommer fra min mormor (en hun faktisk fik af sin mor), som laver verdens bedste lagkager – derfor tænkte jeg at det var den helt rette at spørge om en opskrift :). I lagkagen er der rabarberskum, som jeg fik inspiration til fra smagsløjers opskrift på chokolade cupcakes med hindbærmousse. Der skulle egentlig hindbær i, men da min mor kom med et bundt rabarber lige inden jeg skulle lave lagkagen, blev hindbærrene byttet ud med rabarber. Moussen er rigtig god og virker ikke for ‘fed’ når man spiser den, rabarberne giver lagkagen et frisk pust – så der (måske) er plads til et stykke mere! På toppen blev der pyntet med friske jordbær, som altid er en sikker vinder sammen med rabarber. Rundt i kanten pyntede jeg med lidt chokolade-fisk, da min kæreste elsker dykning og derfor fisk :)

Læs mere

Cookies, Desserter, Søde sager

PEANUT BUTTER OG CHOKOLADE COOKIES

Vi havde peanut butter i køleskabet, og det skulle selvfølgelig bruges på noget nyt, nemlig nogle cookies. Denne her version er fedtfattig, og de smager så dejligt. De blev bagt på fridagen i torsdags, for lige at give lidt ekstra forkælelse. Dejen er en dej, der stammer fra nogle cookies, som vi har bagt meget da vi boede hjemme – her er der bare tilsat peanut butter. Den består af brun farin, æg, grahamsmel, havregryn, vaniljesukker og bagepulver, udover peanut butter. Derudover er der rørt nødder og mørk chokolade i dejen, men det er ikke nødvendigt hvis ikke man har lyst. Salten fra peanut butteren er tilpas og gør at cookies’ne ikke bliver for søde. Spis dem til kaffen eller forkæl dig selv og tag en med i madpakken. Nyder i det gode vejr ligesom os? Den har stået på grill de sidste par dage, og hvor er det skønt med en altan, hvor man lige kan få lidt sol :) Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

FEDTFATTIG CHOKOLADE MUG CAKE

De fleste af jer har nok hørt om disse mug-cakes. De har floreret rundt på forskellige amerikanske blogs og jeg er blevet lige begejstret for hver gang jeg har set en opskrift. Kan det virkelig passe, at man kan lave en chokoladekage i en kop på kun 5 minutter (med både forberedelses- og bagetid) – og så i en mikroovn?! JA det kan det. Hvis man en aften pludselig får lyst til noget sødt, er dette en perfekt måde at ordne det problem. Man kan godt smage at den ikke er ligeså smagfuld, som en chokolade kage, der har taget en time at lave, men i betragtning af at den kun tager 5 min at lave – synes jeg at den smager helt udemærket! I fredags ville min (Laura) kæreste og jeg have noget sødt til dessert. Han havde set nogle lave denne mug cake, og synes også, at vi skulle prøve. Vi anede ikke hvor meget den hævede, så vi lavede den kun i en kop – det fortrød vi dog hurtigt, for det væltede udover det hele. Derfor er det smartest hvis man fordeler denne opskrift i to glas. Man kan næsten komme alt i disse kager, og man ville nemt også kunne lave en blåbær mug cake – det kan være der skal eksperimenteres lidt med det :)

Læs mere

Desserter, Søde sager

SUND CHOKOLADEMOUSSE

Nogle dage trænger man bare mere til en lille dessert end andre. Det trælse er bare at desserter ofte ikke er de sundeste, og selvom de ikke er det – ja så spiser man dem alligevel ;-). MEN men men denne her dessert er faktisk ikke nogen synd at spise. Nogle vil måske synes, at det godt kan smages, at det er en sundere en af slagsen- men den overraskede os faktisk positivt og kan varmt anbefales til dessert-trængende. Hoved ingrediensen er banan. Disse er blendet med kakao, lidt sirup, vaniljesukker og kaffe. Den dejlig svampende effekt fås fra bananerne der moses, og afhængig af hvilken konsistens man ønsker, kan man enten tilføje mere banan for at gøre den fastere eller mere kaffe for at gøre den mere flydende. Hvis man ikke er til kaffe, kan man sagtens skifte denne ud med vand eller mælk i stedet. På toppen dryssede vi med frysetørrede jordbær, som gjorde den ekstra god! Vi spiste den glædeligt på sofaen til lidt tv og blog-skrivning, OG det er ikke sidste gang, at dette kommer til at ske! Læs mere

Bagværk, Desserter, Madklub, Søde sager

RABARBERKAGE MED MARENGSTOP

Sæsonen for rabarber er så småt ved at være skudt igang! I lørdags var vi hjemme ved vores forældre til middag, hvor der blevet serveret denne her fuldstændig fantastiske rabarkage. Det var her vi havde medbragt blinis med rødløg, creme fraiche og stenbiderrogn til forret. Kagen er super nem at lave- på toppen er der marengs med rabarber og hakkede hasselnødder. Marengsen bliver helt sprød og gør det rigtig godt til den svampede kage. Alle var vilde med den, også dem, der normalt ikke synes kage er super spændende. Nå men, som nævnt i et andet blogindlæg var det i denne her uge vores tid til at have madklub og som en lille lækker dessert valgte vi at gentage succesen og i stedet servere kagen for vores søde veninder. Vores blev ikke helt lige så god, som den vores mor havde lavet (typisk). Vi havde ikke en bradepande med de rigtige mål og det resulterede i en færdig kage der hang lidt ud over kanterne. Af en eller anden mystisk grund var det som om, at det kun var den ene halvdel af kagen der var færdig – men smagen var der og der var ingen der klagede :-) Læs mere

Desserter, Snacks, Søde sager

S’MORES

I fredags var jeg til et grill-arrangement oppe på uni med nogle fra mit hold – min første grill aften i år! Solen skinnede og det var super hyggeligt. Vi havde delt det ud, så vi hver især tog lidt med. Jeg skulle have pølser med og da jeg i supermarkedet kom forbi marsmallows, var der simpelthen ingen undskyldning for hvorfor de ikke også skulle med i kurven!? Sammen med marsmallow røg der selvfølgelig også en pakke kiks med – jeg tænkte at det skulle være vores dessert ;-) Det er så hyggeligt at stå og grille skumfiduser når mørket er faldet på og grillen stadig varmer. Det var et hit med marsmallow sandwich og jeg synes derfor ikke at det var noget i skulle snydes for. Dagen efter lavede jeg disse s’mores, som ikke tager mere end 30 sekunder at lave! En skumfidus på en kiks, 30 sek i mikroovnen og derefter en kiks mere – MUMS! Jeg prøvede også en med mørk pålægschokolade, er du vimmer det smagte også godt! :-) Det er en super nem snack-dessert, som man lige kan bikse sammen, hvis man får venner/veninder på besøg. Jeg synes dog, at noget af hyggen ryger lidt, når man ikke står om en gril – men de smager nu meget godt alligevel og så lugter ens tøj heller ikke efter! :-) Læs mere

Desserter, Drikke, Morgenmad

FEDTFATTIG BANAN MILKSHAKE

I lørdags var vi hjemme og spise. Det var kun vores mor der var hjemme, da vores lillebror og far var taget til Barcelona for at se El Classico. Vores mor fortalte, at hun lige havde bestilt en ny stavblender, som kunne lave skummet mælk om til helt tykt mælkeskum. Vi så en film af det på youtube, og det var faktisk ret vildt – konsistensen blev den samme som ved flødeskum, bare uden alt det fede. Da vi kom hjem om aftenen, så vi at vi havde et par overmodne bananer – de kom med det samme på køl. Om morgenen lavede vi denne lækre banan milkshake, der kun består af banan, mælk og vaniljesukker. Vi ville prøve vores egen stavblender, og så hvor tyk en konsistens vi kunne få, ved bare at piske mælken med denne. Konsistensen blev rigtig god, faktisk helt perfekt til milkshake, så det er bestemt ikke sidste gang vi prøver det. Bananen kan sagtens erstattes med fx hindbær, kakao blåbær eller jordbær. Nu drak vi vores til morgenmad, men til dessert ville man også sagtens kunne komme lidt smeltet chokolade i :-) Læs mere

Desserter, Frokost, Morgenmad

JORDBÆRKOLDSKÅL

Nu når vi går mod sommer, får vi lyst til koldskål hver gang solen skinner. Det har den gjort lidt de sidste par dage, hvor vi har fået denne jordbær koldskål til frokost. Faktisk har vi også fået den til morgenmad med lidt müsli, hvor vi bare lavede den aftenen inden. Opskriften er næsten den samme, som blåbær koldskål her er der bare jordbær i i stedet for blåbær. Koldskålen er meget frisk og smager bare helt vildt godt! Vi har ikke blendet koldskålen så længe, og derfor er jordbær stykkerne ret grove. Man kan altid blende den så længe man vil og derfor få jordbær stykkerne så små som man nu har lyst. På toppen er der drysset lidt kakaopulver, kammer junker (selvfølgelig) og lidt frysetørret jordbær. Super lækker og nem ret, som vi vil lave mange gange endnu inden sommeren er kommet og gået igen :-)

Læs mere