Desserter – - Side 23
Browsing Category

Desserter

Desserter, is, Søde sager

MEGET GOD VANILJEIS

Som skrevet før, hører der (næsten) altid en hjemmelavet dessert til, når mine forældre kommer ind i lejligheden og spiser. Sidst de var herinde blev denne vaniljeis desserten. For ca. 1 måned siden købte min mor og jeg en ismaskine i fakta for den nette sum af 150 kr. Jeg ved godt at prisen siger noget om kvaliteten, men vi besluttede os alligevel for at købe maskinen, for at se hvor meget vi ville få den brugt ift. om der i fremtiden måske skulle investeres i noget bedre. Indtil videre har den virket helt fint og vi har begge fået lavet nogle gode is i den! Det eneste problem med den, er at den minimum skal stå i fryseren i 12 timer, og i dette tilfælde fandt jeg først ud af på dagen at jeg ville lave is. Derfor stod den der ikke helt 12 timer og jeg valgte også af den grund ikke at varme massen op, så ville den aldrig være blevet til is. Jeg kom lidt hakket chokolade i isen, men den kan sagtens spises uden. Tror det er en af de bedste vaniljeis jeg har smagt, den var bare lækker og smagte vildt godt! Heldigvis var resten af familien også enige, specielt min lillebror var vild med den :) Nederst i indlægget er der et par billeder af en is jeg skulle lave for Jakobsens, der kom m&m’s i og så var sukker erstattet med honning. Honningen gav den en spændende smag, som jeg ikke helt kunne finde ud af om jeg kunne lide. Hvis man er til honning, kunne det være man skulle prøve at erstatte sukker med honning ;)! Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

SOLBÆR ROULADE

Forleden da jeg var hjemme ved mine forældre, fik jeg igen lyst til at lave noget med bærrene i deres have. Denne gang blev der kun brugt en slags bær – nemlig solbær. Solbærrene blev lavet til en marmelade, som jeg smurte i en roulade (hih, det rimer). Jeg har aldrig lavet roulade før, men efter min mor for en del tid siden serverede en hindbær roulade – som smagte vildt godt, har jeg ville prøve at lave en. Det bedste tip er nok at lave marmeladen som det første og lade denne sætte sig. Derefter laves roulade dejen og når den er bagt, skal marmeladen hurtigt på dejen (mens den stadig er varm) – så undgår man at rouladen går i stykker. Rouladen kan nemt gøres nemmere hvis man køber en god marmelade og smører denne i. Jeg kan se rundt på forskellige blog’s er der er blevet lavet marmelade. Og hvis man allerede har en lækker marmelade, tager det vitterlig ingen tid at lave sådan en lækker sag her :) Læs mere

Desserter, Snacks, Søde sager

OREO BITES MED PEANUTS OG LAKRIDS

Jeg kan rigtig godt lide at eksperimenterer! Det gør det lidt ekstra sjovt, at man ikke rigtig ved om det ender med at smage godt eller skidt. Jeg bruger altid ingredienser jeg elsker og derfor er det sjældent at det ender med noget, som jeg ikke lide :-) Heh. Disse små bidder indeholder oreo og cream cheese – derudover er der også kommet lidt lakridssirup i og peanuts! Omkring herlighederne har jeg penslet et lag mørk chokolade. Inden chokoladen tørrede helt dryssede jeg med lidt hakkede peanuts og derudover kom der også en anelse lakridspulver på toppen. Jeg synes selv de blev vellykkede og fungerer godt som en lille snack til en kop kaffe – eller hvis man bare har lyst til lidt sødt ;-) Læs mere

Desserter, Grød, Søde sager

RØDGRØD MED FLØDE

Jeg nyder altid at være ude ved mine forældre. Her om sommeren er der en grund til at nyde det ekstra meget, da alle bærrene i deres have begynder at modnes. Den sidste uges tid er hindbærrene blevet mere og mere mørkerøde. I lørdags da jeg var hjemme ved mine forældre, havde jeg lyst til at lave noget med de lækre sommerbær. Jeg har aldrig før lavet rødgrød – og har måske også kun smagt det få gange. Derfor blev jeg enig med mig selv om, at det var på tide at prøve! Begge mine forældre har fået det som barn, så jeg vidste, der var noget at leve op til :-)! Bærrene der blev brugt, var dem der var modne i haven – det blev til hindbær og solbær. Derudover var der også et par flotte rabarber, som også kom i. Rødgrøden blev virkelig god, og jeg blev selv overrasket over, hvor godt den faktisk smagte. Heldigvis var resten af familien enige med mig, så det er hvert fald ikke sidste gang jeg laver denne opskrift. Solbærrene giver en rigtig god og kraftig smag tid grøden – man skal nok passe på med ikke at komme for mange i. Til rødgrøden blev der selvfølgelig serveret lidt fløde, som jeg havde valgt at piske lidt op. Nogle vil nok mene, at man også kan bruge mælk, men nu når der var fløde i køleskabet, var der ikke rigtig en undskyldning for ikke at bruge det ;-)! Læs mere

Desserter, is, Søde sager

HYLDEBLOMSTSORBET

Sommeren er ovre os (måske ikke lige så meget i dag :-)) og vores køleskab er fuld af hyldeblomst saft. Med de to ting in mente, kunne det kun betyde én ting – nemlig at jeg skulle lave en omgang hyldeblomst sorbet. Det er ikke noget jeg før har prøvet, men efter vores andre forsøg med en sundere is gik godt, skulle dette nok også gå fint :) Da Christine og jeg stadig ikke ejer en ismaskine, er isen her også lavet uden – og det fungerer faktisk helt fint. Det eneste der er, er at man skal røre i den et par gange, så man undgår at isen krystalliserer. Isen er meget simpel og består kun af hyldeblomstsaft, vand, lidt sukker og æggehvide. Jeg havde lidt problemer med at hviderne og hyldeblomst massen ikke blev blandet ordentligt. Da den først var sat på frys – det hjalp dog at røre i den og få det hele godt mixet – bare så man er opmærksom på det. Isen smagte super godt og jeg synes den havde den helt rette smag af hyldeblomst. Hvis man godt kan lide stærk saft, skal man nok tilsætte lidt ekstra af den koncentrerede hyldeblomstsaft. Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

ANNE’S BROWNIE

Denne brownie stammer også fra vores fødselsdag. Den blev serveret som dessert om aftenen – og faktisk også til brunchen :-) Da vi skulle finde ud af hvilken dessert vi ville lave, gik vi med det samme ind på søde Annes blog. Her var vi helt sikre på at finde noget, som vi ville lave – og rigtig nok. Det er lidt tid siden brownien er lagt op af Anne, og da vi faldt over den, blev det hurtig besluttet at det var den der skulle laves! Da vores fad, som brownien skulle i, var lidt større end Annes, lavede vi få justeringer i opskriften. Alt efter hvilken størrelse fad man bruger, og hvor høj ens brownie bliver – skal man justerer bagetiden. Vores var ikke særlig høj og fik faktisk kun 15 min. Vi valgte at serverer brownien med en god vaniljeis, friske jordbær samt lidt jordbærskum.
I dag skal gå med hygge, hygge og hygge. Christine skal med toget kvart i 5 i morgen tidlig mod Kastrup, hvor flyet går 11.20. I aften skal vi spise sammen allesammen; mor, far, lillebror og kærester. Værelset er pakket ned og det hele er næsten ved at være klar. Så sidste indlæg fra Christine på dansk jord i denne omgang. Nu må vi se hvor meget der kommer fra Australien :-)

Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

SMÅ MARENGSLAGKAGER

Så kom de små marengslagkager fra i søndags på bloggen. Vi har haft nogle skønne dage med familie, kærester og venner. Nu er dagene overstået og vi kan igen se frem mod næste fødselsdag og til alt det der skal nås i mellemtiden. Utroligt så hurtigt sådan en dag er overstået! De små marengslagkager var lækre og meget sommerlige med de friske bær man nu ønsker at tilsætte. Vi lavede en jordbærskum (med dejlig inspiration fra Luise og Plat du jour) med lidt hvid chokolade. Derudover var der i skummen tilsat lidt flødeskum, græsk yoghurt og vaniljesukker. Denne skum kom både imellem marengsbundene og selvfølgelig også lidt på toppen til sidst. Derudover blev der pyntet med revet chokolade, friske jordbær og lidt krymmel – rigtig fødselsdagsagtigt ;-)
I dag skal bare gå med hygge, og så skal vi lige et smut ned i byen for at bytte nogle af de få gaver, der blev givet dobbelt af. Forhåbentlig bliver det en solskinsdag, så vi kan nyde solen lidt ude på altanen :-) Læs mere

Desserter, is, Søde sager

YOGHURTIS MED FRISKE JORDBÆR OG TWIX

Mmmm endnu et forsøg på en lidt sundere is, ligesom den nemme blåbæris. Denne her gang har vi forsøgt med nye ingredienser; jordbær og twix. En lækker kombination, der sammen med den græske yoghurt smager af en masse sommer og knas når man får et stykke twix med på skeen. Og sommer er vidst lige nøjagtig hvad vi har brug for. En ekstra bonus ville så være hvis man kunne nyde en lækker skål is på terrassen mens aften solen går ned… men det må vi nok vente lidt på, og måske Christine slet ikke når at opleve det inden hun rejser. Denne her is er ligeså nem som sidste gang. Den kræver græsk yoghurt, jordbær, twix, vaniljesukker og sirup. Den kan nogenlunde passe sig selv i fryseren, hvor den blot skal røres i engang i mellem og så vil den være klar efter 3-5 timer. Læs mere

Desserter, Søde sager, Tærter

TÆRTER MED SOMMERBÆR

I torsdag, da Laura fik sommerferie og vejret var rigtig godt, besluttede vi os får at lave disse små tærter med en sommerbær. De passede perfekt til vejret og vi spise dem til dessert! Opskriften på bunden er tyvstjålet fra de søde piger – Plat du jour, dog med få ændringer! Cremen er hjemmelavet og bestod af mascarpone, creme fraiche, limesaft, vaniljekorn og lidt sukker. Under cremen kom der et lille lag af smeltet chokolade og nougat – dette vidste vi smagte godt sammen fra crunchy chokolade. Tærterne blev rigtig gode, og smagte meget af sommer! Bærerene gør det rigtig godt og kan selvfølgelig varieres alt efter hvad man bedst kan lide, vi brugte jordbær, blåbær og hindbær. Dagen i dag skal ikke gå med det store, Laura var i byen i går og skal pleje hovedet og i aften har Christines kæreste lovet at lave aftensmad – lækkert! Det kan være vi prøver at finde et bål efter aftensmad- nogen der ved om der er nogle stedet i Århus hvor der laves bål?! Rigtig god Sankt Hans aften til jer! :-) Læs mere

Desserter, Søde sager

CRUNCHY CHOKOLADE

Det er ved at være noget tid siden, at der er blevet lagt noget sødt ud på bloggen og det beklager vi selvfølgelig! Her er der en rigtig sød lille chokolade sag, som smager sindsygt godt! Inspiration er fundet ved Odense Chokolade, dog med lidt ændringer på mængden af ingredienserne. Vi er helt vilde med rittersport med kiks og vi vil faktisk sige, at disse smager meget tæt på! De er lidt bløde i det pga. nougaten og sammen med den knasende kiks er det rigtig godt. På toppen valgte vi at pynte med frysetørrede hindbær, som giver dem et surt lille pust :-). Der kan sagtens pyntes med andet end frysetørrede hindbær, fx andre frysetørrede bær eller hakkede pistacie nødder. Chokolade bidderne er helt ideelle til en god kop kaffe til dessert eller hvis man får gæster om eftermiddagen. De er meget nemme at lave, så det er bare med at komme igang ;-)! Læs mere