Når vejret er så koldt, som det er lige nu, synes vi at suppe er en rigtig god ting at varme sig på. Det gode ved supper er, at de ofte er rigtig lette af lave og så kan man for det meste få brugt nogle rester op fra køleskabet. Denne suppe lavede vi, fordi det var lææænge siden vi havde fået suppe og specielt blomkålssuppe. Til suppen serverede vi også ovn-grillet chili chorizo og på toppen blev der hældt lidt basilikumolie med chili udover. Begge tingene gjorde suppen ekstra smagfuld og en del stærkere :-) Vi kan næsten ikke spise suppe uden brød og til denne suppe delte vi en rugbolle, som vi altid har i fryseren – smadder lækkert!
Ingredienser (3-4 pers.)
1 blomkålshoved (ca. 1200 g. i alt)
1 rødløg
1 hønsebouillonterning
8 dl vand
250 ml madlavningsfløde 4 %
15 g. ingefær
1 spsk. æblecidereddike
Salt og peber
Pynt: 75 g. chorizo og lidt basilikumolie med chili
- Hak rødløget og del blomkålen i mindre buketter
- Svits løget i en gryde og steg derefter blomkålen og bouillon terningen sammen med
- Tilsæt vand og lad blomkålen koge mør i ca. 15. min
- Blend massen og tilsat madlavningsfløden og lad det hele koge op igen
- Tilsæt fint revet ingefær, æblecidereddike og smag til med salt og peber
- Steg chorizoen et øjeblik i ovnen til den er sprød og del den i mindre stykker
- Server suppen i en skål, drys med lidt basilikumsolie og den stegte chorizo
2 Kommentarer
Mums! Det skal prøves! :)
//Emilie
http://gravidmedlupus.blogspot.dk/
Lyder godt, Emilie! Vi synes specielt chorizo’en gjorde den ekstra god :)