GAMMELDAGS FASTELAVNSBOLLER MED CREME OG REMONCE –
Bagværk, Højtider, Søde sager

GAMMELDAGS FASTELAVNSBOLLER MED CREME OG REMONCE

fastb4
fastb1

Fastelavn nærmer sig – faktisk helt præcist den 19 februar! Og dertil hører selvfølgelig ægte gammeldags fastelavnsboller (måske vi er i lidt god tid). Nu skriver vi ægte gammeldags fastelavnsboller for med det mener vi denne lækre svampede bolle, der har fyld af creme, marcipan, syltetøj eller f.eks. nougat, netop som dem vi har prøvet at lave. De “vandbaggelses”-agtige andre fastelavnsboller fyldt med nærmest dobbelt flødeskum og creme ift. dej er for vores vedkommende fuldstændig uspiselige – men det er jo heldigvis smag og behag :-). Derfor blev det altså disse med med creme og remonce, inspiration fra Meyers fastelavnsboller – dog med lidt ændring i nogle mængder. Og ja de var bare super super lækre – pyntet med masser af glasur, hakkede pistacie nødder og frysetørrede bær!

 

Ingredienser til ca. 32 stk:

500 g. hvedemel
150 g. kammut fuldkornshvedemel
120 g. smeltet smør
1 pakke gær
2 dl. mælk
2 æg
1 tsk. salt
30 g. sukker

 

  1. Lun mælken en smule og opløs gæren i. Bland mel og smør i en skål.
  2. Pisk ægget med salt og sukker og bland det med mælken. Ælt melblandingen og mælkeblandingen godt sammen, og dæk den til med et viskestykke, sæt den til hævning i ca. 1 time.
  3. I mens dejen hæver kan man passende starte på ens fyld. Vi lavede både en kagecreme og en remonce og puttede begge ting i fastelavnsbollerne. Mængderne er en smule store og man kan sagtens lave dem lidt mindre, specielt hvis man ikke både ønsker creme og remonce i bollerne. Start med cremen, således at den kan nå at køle af.

 

Creme:
Vanilje, kornene fra 1 vaniljestang
2 æg
30 g. sukker
4 spsk. maizena
5 dl mælk

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør dem sammen med lidt af sukkeret, således at kornene kan skille sig fra hinaden (et tip fra Mette Blomsterberg).
  2. Pisk æg, sukker, maizena og vanilje godt sammen.
  3. Varm mælken til lige under kogepunktet (sådan ca.) og bland den med æggeblandingen.
  4. Hæld blandingen af æg og mælk tilbage i gryden og opvarm mens der piskes til cremen bliver tyk. Lad den køle af inden brug.

Remonce:
170 g sukker
170 g. marcipan
150 g. blødt smør

Mos med hænderne alle ingredienser godt sammen til en ens masse.

Efter hævning æltes dejen hurtigt igennem og deles i to stykker. Hvert stykke rulles ud til ca 1/2 cm. tyk plade, hvorefter den skæres i 16 lige store nogenlunde kvadratiske stykker. På hvert stykke lægges creme og remonce.

  

 

 

 

 

 

Til at samle bollerne skal de fire hjørner foldes ind og over fyldet, alle sider samles godt og boller bliver rundt. Sørg for at det hele er trykket godt sammen, så fyldet ikke løber ud når de bages. Lad bollerne hæve yderligere til ca. dobbelt størrelse, pensl dem med vand og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter.

fastb2
fastb5
tidligere indlæg næste indlæg

15 Kommentarer

  • Reply Anonymous 5 februar, 2012 at 19:01

    Moms :-)

  • Reply Anonymous 17 februar, 2012 at 00:32

    Wow! Ser gode ud – dem skal jeg lave :-)

    • Reply Laura og Christine 17 februar, 2012 at 08:04

      De smager så godt! Du må gerne skrive hvordan det er gået :-)

  • Reply Julie 5 februar, 2014 at 10:55

    Ihhhh, de er så fine – dem skal jeg have prøvet. Tror I, at de kan fryses ned og være ligeså fine, når de kommer op igen?

    • Reply Twin Food 6 februar, 2014 at 10:57

      De er ligeså fine efter de har været i fryseren – vi har selv en stak liggende som vi lige giver 1 minuts tid i mikroen og så er de så gode som nybagte :) Vent med glasur på dem du fryser ned og put det på når de har været i mikroen!
      KH

  • Reply » FASTELAVNSBOLLER MED LAKRIDS 7 februar, 2014 at 09:40

    […] hvis man er lakrids-elskere ligesom os, men vi har selvfølgelig også en traditionel opskrift lige her. Lakridsen er blevet blandet i cremen hvilket vi synes virker rigtig godt. Og lige til noget helt […]

  • Reply Fuldkornsfastelavnsboller | TRINETHEODORA 9 februar, 2014 at 21:17

    […] ikke op i fastelavn og er faktisk generelt ikke så vild med at klæde mig ud, MEN da jeg så denne her hos de dygtige piger fra Twin Food og derefter den ernæringsforbedrede udgave af den klassiske […]

  • Reply » SUNDERE ALTERNATIV PÅ FASTALAVNSBOLLER MED ET TWIST AF BANAN OG PEANUTBUTTER 26 februar, 2014 at 10:57

    […] altid godt med gode undskyldinger når det handler om lækre ting ;-) Hvis vi skulle lave de gammeldags fastelavnsboller  eller dem med lakrids hver gang vi havde lyst til nogen, ville vi nok godt kunne få et par kilo […]

  • Reply FASTELAVNSBOLLER | matildesblog blog 14 september, 2014 at 20:59

    […] valgte jeg at bage fastelavnsboller til mine gæster. Den oprindelige opskrift er fra Twin Food, har dog lavet lidt ændringer i den. Ingredienser: 500 g hvedemel 150 g fuldkornshvedemel […]

  • Reply Anne Poulsen 12 februar, 2015 at 15:49

    Ville man kunne fryse dem ned rå ??

    • Reply Twin Food 13 februar, 2015 at 20:07

      Det har vi ikke prøvet. Vi plejer at fryse dem efter de er bagt og putte glasur på efter optøning – det fungerer rigtig fint :)

  • Reply Camilla 10 februar, 2016 at 19:41

    Hej! Kan jeg bruge andet fuldkornsmel end kammut? F.eks. speltmel eller rugmel?

    • Reply Twin Food 10 februar, 2016 at 19:47

      Hej Camilla,
      Det kan du sagtens, speltmel, sigtemel eller fuldkornshvedemel vil vi foreslå :)

  • Reply Camilla 12 februar, 2016 at 08:28

    Hej igen! Tak for svaret før – jeg har lige endnu et spørgsmål. Eller, nærmere et par stykker. Jeg lavede bollerne igår og brugte en bagemaskine til at røre det sammen og jeg æltede derfor kun dejen meget lidt da den havde hævet. Mit problem er, at når jeg skal rulle den ud bliver den ikke så fin og firkantet som jeres, og derfor er det svært at lave flotte, lige store stykker til bollerne. Hvad kan jeg gøre,så den kommer til at ligne jeres? Derudover var jeg så uheldig at cremen klumpede, da den skulle i bollerne og da de var bagte lå den stadig i de her klumper. Da cremen var lavet, stod den bare og kølede af uden låg eller noget. Kan det være derfor? Det er meget frustrerende og jeg er nødt til at bage en ny omgang, som bliver som den skal.

    Beklager den lange besked. Jeg håber, I kan hjælpe!

    • Reply Twin Food 15 februar, 2016 at 20:37

      Hej igen Camilla,
      Vi er ikke helt klar over om det er dejen der har den forkerte konsistens eller om det er fordi du ikke ruller den ud til en firkant? Man kan nogenlunde forme og rulle dejen til en firkant, så det passer :) hvis den er for klistret, må du tilsætte lidt mere mel, der kan være forskel på mængderne alt efter om man bruger maskine eller ælter i hånden.
      Mht. cremen er det vigtigt at du får opløst maizena ordentligt, ellers er vi ikke helt sikre på hvad det er der går galt. Vi brugte selv samme opskrift til vores fastelavnsboller i år, og den klumpede ikke.
      Det er super ærgerligt og vi håber det lykkeds :)

    Skriv en kommentar