Ej altså… kan I også huske de kikse/chokolade kager man kunne købe for en 10-15 år siden, da man gik i folkeskole!? Space hed de og hvor smagte de bare mega godt. Det passede lige med at man for en 20’er kunne købe 4 i mælkebøtten (det hed vores “kantine” i folkeskolen – super mystisk navn egentlig!) og dele med sine skolekammerater – i dag ville den sikkert mindst koste 10 kr.. Hvad der blev af den ved vi ikke, men vi ved at da vi gik ud i 9. klasse var den væk (måske den var for usund). Dog har vi hørt fra en Instagram følger at de er fra Holland!! Siden har den nogen gange været et stort samtale emne og den anden dag ville vi simpelthen prøve at gøre kunsten efter. Den smager ikke helt ligeså godt som dengang man rendte rundt i skolegården, sjippede, legede dåse eller spillede mur, men god vil vi nu stadig sige den er! Digestive fuldkornskiks er smurt med en god omgang hjemmelavet karamel (man må ikke være for fedtet med karamellen ;-)) og derefter overtrukket med chokolade. En lækker syndig kiks, der kan medbringes på madpakken, spises til kaffen eller som forkælelse til en aftensnack. Hvis man lader dem ligge i køleskabet en dag bliver kiksen lidt blødere, det synes vi gør dem ekstra lækre!
Ingredienser (12 stk)
12 fuldkorns digestive kiks
190 g karamel (en dåse kondenseret mælk dækkes til med vand og koges i 3 timer), gem resterne til andet brugt, f.eks. oreo tærter, banan hapsere eller marcipan æg
200 g mørk god chokolade
- Lav karamellem i god tid, hvis ikke du ligesom hos, har en rest i køleskabet
- Læg de 12 kiks ud og fordel karamellen over – gerne et lidt tykt lag ;-)
- Stil kiksene i fryseren, så karamellen lige sætter sig – 15-20 min.
- Smelt i mens chokoladen og smør’ det på den ene side af kiksene ovenpå karamellen
- Frys kiksene ned igen – 5-10 min., vend dem om og overtræk den anden side
- Hvis ikke chokoladen er kommet helt ned af kanterne, kan de fryses lidt igen, hvorefter man med en kniv lige kan smøre kiksene (de behøver selvfølgelig heller ikke at være helt dækket)
- Opbevar’ dem i køleskabet
– Laura og Christine
29 Kommentarer
Man kan købe dem i min svigerfars butik. De smager fuldstændig lige så godt som de gjorde for 10 år siden og de koster 9 kr. så I var ikke helt galt på den:)
Ej men altså, vi må simpelthen købe nogle næste gang vi falder over dem! De var så gode! :)
Man kan også købe dem i Føtex, de hedder bare ikke Space, men bare Digestive med karamel og chokolade! Og de smager også bare rigtig godt!
Ja dem kender vi godt, de er super gode :-)! Der er bare et eller andet med de space, der er super lækkert! ;-)
space bar findes skam stadig, jeg har i hvert fald set dem i utallige kiosker i københavn(:
Vi må have øjnene mere åbne for space – det kunne være sjovt lige at smage dem igen :)
De findes stadigvæk jeg har set dem på forskellige tankstationer. Men jeg skal helt klart prøve at lave jeres variant. Tak for en god blog.
Det lyder godt Marlene – de smager ret godt ;)
Lækkert! De findes dog også i Aarhus :) På mit gymnasium (Risskov) kunne de købes i automaten. I hvert fald fra 2005-2008. Og tit var de blevet varme og så havde al karamellen samlet sig i den ene ende. Og nu kan man også købe dem i ‘min’ kantine på AU. Selv IT-husets kantine på Katrinebjerg. Har da kværnet et par stykker i de sene eftermidagstimer :)
Haha, lækkert med karamel kun i den ene ende ;) Det problem for man hvert fald ikke hvis man laver dem selv :)
På Aalborg Universitet kan “Space” kiksen stadig købes i deres boghandel ……… UHMMMM jeg er helt pjattet med Space kiks, så måske de har skal prøves :)
Den er slet ikke så outdated som vi troede ;-) Vi synes da du skal prøve de her – de er så lette at lave!
De kan skam stadig købes, har set dem i flere kiosker efterhånden, men vil da uden tvivl prøve den her :D
Amen hvorfor er det vi slet ikke har set dem!? :D hah.. Giv endelig lyd når du har prøvet dem :)
Man kan stadig købe dem idag – de går blot under navnet Toffy Pops ;-)
Vi har set toffy pops, men synes nu ikke helt det er det samme som space – men de smager også godt! ;)
Hej!
Super lækker blog i har, jeg tjekker den HVER dag, nam
I har efterhånden lavet mange ting med karamel, men der er noget jeg ikke helt forstår.. Skal man læge DÅSEN i vand, og dække den til, og koge den i 3 timer, og når man så åbner den, er det blevet til karamel? Jeg synes bare lidt lyder en smule spøjst. Jeg vil nemlig så gerne prøve at lave det!
Keep up the good work ;-)
Katrine
Hej Katrine!
Tusind tak for din kommentar.
Vi er helt med på det lyder meget underligt med den dåse kondenserede mælk der pludselig bliver til karamel. Men det er rigtig nok ;-)
Der er et link her: http://www.youtube.com/watch?v=NjwidycuSdk – hvor du virkelig kan se hvordan det gøres :)
åååh ja, den kære space! Jeg elsker den, OG SAVNER DEN! Jeg må så absolut kreere disse en dag ;)
Det var lige hvad vi også gjorde!! Vi synes helt klart du skal prøve de her, så nemme at man ikke har nogen som helst undskyldning ;)
Dem kan jeg godt huske! Men i skal da bage Digestive kiksene selv! Det er super nemt. I kan finde opskriften på min blog :-)
Mvh Ulrika – den glade kagekone
Hehe, det må blive næste gang vi prøver at lave kiksene selv ;-)
:-)
Hej! :)
Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge om, hvor I har gået i folkeskole henne? Kantinen på den folkeskole, jeg har gået i, hed nemlig også Mælkebøtten. :)
Tak for en super lækker og inspirerende blog!
Hej Nina.
Hehe, vi gik på en skole der hedder Skåde Skole. Lidt sjovt hvis der findes flere skoler hvor kantinen hed mælkebøtten :)
Jeg har set de rigtige space i 7eleven!
Tak for tippet, Louise ;-)!
Sad og ledte efter Space baren, og faldt over denne opskrift.. Mmmm de ser godt nok lækre ud, og hvis de smager bare i nærheden af ligeså godt skal de helt sikkert prøves.. :-)
Takker for denne.. :-)
Vi synes smagen var derhen ad og var også selv fuldstændig vilde med space baren :)
Vi håber ikke du bliver skuffet ;)