LAKRIDS BLONDIE MED BRÆNDT HVID CHOKOLADE –
Bagværk, Desserter, Søde sager

LAKRIDS BLONDIE MED BRÆNDT HVID CHOKOLADE

Vi håber i alle er kommet godt ind i det nye år. Laura fejrede hendes i Val T, mens Christine var i Warszawa. Vi har iøvrigt samlet vores highlights på instagram, som I jo kan kigge forbi, hvis også i tænker at Warszawa skal have et besøg.

Tilbage til kagen… Vi har altid været helt vilde med brownie, specielt denne her, og det er en opskrift vi altid falder tilbage til når vi skal lave en kage til et større selskab, som for os altid bliver et hit.

Men nu har vi fundet en ny – en skøn lakrids blondie med brændt hvid chokolade, og den har nok været øverst på listen det sidste halve års tid. Vi har bagt den masser af gange til diverse fejringer og den er altid blev taget godt imod – specielt vores far er vild med den!

Vi har egentlig taget en klassiske blondie (en hvid brownie) og tilsat en masse skøn rå lakridspulver og en god omgang brændt hvid chokolade. Vi har altid været helt vild med blanding af hvid chokolade og lakrids og vi må sige at det i denne her lakrids blondie også fungerer super godt. Derudover giver den brændte hvide chokolade lidt ekstra knas, som kun gør den endnu bedre. Hvis man ikke gider lakrids, kan man sagtens undlade det – vi er sikre på at den også fungerer helt udemærket uden denne – men husk den brændte hvide chokolade, den kan man ikke undvære ;-)

 

Ingredienser (fad på ca. 20 x 30 mm)

250 g hvid chokolade

150 g smør

150 g sukker

2 æg

1/4 tsk salt

110 g hvedemel

3 spsk rå lakridspulver/granulat

  1. Start med at tag 100 g af den hvide chokolade på en pande og lad det ligge på panden ved middel varme (rør gerne en gang imellem)
  2. Chokoladen vil først smelte og herefter begynde at gryne (det er meningen)
  3. Når chokolade har fået en karamelagtig farve og er blevet mere sprød tages det af panden og lægges på et stykke bagepapir til afkøling
  4. Smelt smøren i en gryde ved middel varme, tag gryden af varmen og tilsæt de resterende 150 g hvid chokolade, som vil smelte i smøren – bland det sammen og lad det afkøle en smule
  5. Pisk sukker og æg luftigt og vend herefter forsigtigt smørblandingen i
  6. Vend salt, hvedemel og rå lakridspulver i forsigtigt
  7. Hak den brændte hvide chokolade – vi plejer at gøre det groft, da vi godt kan lide de store stykker, der kommer i dejen og vend også denne i
  8. Fordel dejen i et fad beklædt med bagepapir
  9. Bag kagen i ovnen (varmluft) ved 180 grader i 15-20 min (husk at tjek den undervejs, da den ikke må få for meget)
  10. Bag indtil kagen er gylden på toppen og ligeledes har fået en sprød top og lige nøjagtigt har sluppet siderne en smule – det plejer for os at give en perfekt kage, når den er afkølet
  11. Stil kagen i køleskabet og lad den blive helt kold inden servering – det er allerbedst at lave kagen en dag i forvejen

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Katja 9 oktober, 2019 at 10:59

    Hej Twinfood,
    Jeg prøvede denne opskrift igår. Rigtig lækker idé med den karamelagtige brændte hvide chokolade ! Min kage blev dog aldrig færdig. Jeg endte med at bage den i 45 min ved 180 grader i en varmluft ovn og da toppen var næsten brændt var dejen stadig nærmest flydende. En nat i køleskabet har heller ikke hjulpet. Jeg gik igennem opskriften mange gange og jeg er sikker på at ingen ingredienser blev glemt. Har I nogle idéer til, hvordan dette kan fikses? Kan det være fordi jeg brugte kærgården i stedet for rigtig smør?
    Mvh. Katja :-)

    • Reply Twin Food 9 oktober, 2019 at 11:22

      Hej Katja,
      Øv hvor ærgerligt. Det lyder meget mærkeligt – det her er selv vores “go-to” kage og vi har bagt den et hav af gange siden efter denne her opskrift. Det kan sagtens have noget at sige at du har brugt kærgården i stedet for smør. Grunden til at den står godt i køleskabet natten over er også af hensyn til at smøren kan stivne. Der vil vi umiddelbart formode at kærgården ikke helt virker på samme måde. Det var en skamp..
      KH

    Skriv en kommentar