Vi ved godt at det er ved at være slut med græskar, men der er stadig lidt i fryseren herhjemme, så helt slipper i ikke ;) Det kan jo være I også har frosset lidt ned? Da sæsonen startede blev der købt et kæmpe halloween græskar og det er altså stadig det, der laves retter ud fra – utroligt hvor meget græskar, der egentlig er/var. Her er de tidligere banan trøfler blevet videre udviklet, til også at indeholde græskar, fuldkornskiks, kanel og hvid chokolade :) En skøn kombinationen, der videre blev overtrukket med hvid chokolade. Græskartrøflerne opbevares i fryseren, og tages ud lidt inden servering til en skøn aften kaffe eller måske til eftermiddags hyggen. Hvis ikke i har græskar, kan i jo bare prøve banan trøflerne for de er altså også gode :)
Ingredienser (ca. 20 stk)
150 g græskar puré
2 bananer
50 g knuste fuldkorns digestive (gem en lille smule til drys)
1/2 – 1 tsk kanel
100 g hvidchokolade
Til overtræk: 200 g hvid chokolade
- Mos bananerne sammen med græskarpureén til en ensartet masse
- Tilsæt de knuste kiks og kanel og bland godt
- Smelt 100 g. hvidchokolade og bland det i græskarmassen
- Put massen i en frysevenlig beholder og herefter i fryseren i et par timer
- Tag massen ud og brug to skeer til at forme nogenlunde runde kugler, der bagefter puttes tilbage i fryseren hvor de snildt kan stå en nat
- Smelt de 200 g hvidchokolade og overtræk græskartrøflerne (der tages ud af fryseren lige inden de skal overtrækkes)
- Opbevar dem i fryseren, men tag dem gerne ud lidt inden de skal spises – ellers kan man godt få lidt isninger på tænderne ;)
6 Kommentarer
De ser lækre ud de græskar kager og tror jeg vil prøve dem, selv om jeg normalt ikke er så vild med græskar.
Tak for din inspiration og smuk madblog:-)
Kender du http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
Hun har en del DIY, mad osv.
Mary-Liz
Tusind tak – de var skønne og har ikke dens store græskar smag, så vi håber de falder i god jord ;)
Rigtig god aften :)
Det lyder rigtigt lækkert. smart at bruge græskar på dén måde.
Dem bliver jeg nok nød til at prøve, bare med nogen andre kiks! (jeg er veganer)
Græskaren er nemlig super god :)
Dejligt at høre ;)
hvordan laver man græskar pure
Du koger græskarkødet mørt – ca. 10 min. og blender det herefter – lidt som at lave kartoffelmos bare med græskar ;)