DULCE DE LECHE BLONDIE BARER –
Bagværk, Desserter, Søde sager

DULCE DE LECHE BLONDIE BARER

dulce-de-leche-blondie-barer

Det er ikke så længe siden at vi lavede denne her helt vildt skønne karamel blondie, eller som vi kalder opskriften dulce de leche blondie barer. Dulce de leche er den skønne karamel, man får ved at koge en dåse kondenseret mælk. Den har vi lagt i midten af vores bedste blondie opskrift. Faktisk er det den med lakrids lige her, som vi har taget udgangspunkt i (den må i også prøve, hvis i endnu ikke har dette), hvor lakridsen selvfølgelig ikke er med.

Vi er vilde med dulce de leche og bruger det udover i kager også som topping på morgenmad. Opskriften nedenfor passer med en dåse kondenseret mælk, men i kan altså godt lige gemme et par skefulde, hvis morgenmaden skal være luksus.

For at lave denne her dulce de leche blondie, hvor karamellen gemmer sig i midten, har vi først bagt den ene halvdel af blondie dejen, hvorefter karamellen er fordelt henover inden den sidste del af dejen er tilføjet og hele kagen er bagt færdig. Det vigtigste er at tjekke til kagen undervejs og samtidig også sikre sig at den er bagt færdig inden den tages ud.

 

Ingredienser (fad på ca. 20 x 30 mm)

150 g smør

150 g hvid chokolade

150 g sukker

2 æg

1/4 tsk salt

110 g hvedemel

1 dåse dulce de leche (kog en dåse kondenseret mælk i 3 timer (gerne dagen inden) i en gryde (lad dåsen være dækket af vand hele tiden))

en anelse flagesalt

  1. Smelt smøren i en gryde ved middel varme, tag gryden af varmen og tilsæt de 150 g hvid chokolade, som vil smelte i smøren – bland det sammen og lad det afkøle en smule
  2. Pisk sukker og æg luftigt og vend herefter forsigtigt smørblandingen i
  3. Vend salt og hvedemel i forsigtigt
  4. Fordel halvdelen af kagedejen i et fad beklædt med bagepapir og bag den i ovnen ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 10 min (tjek at kagen er tæt på at være færdigbagt inden den tages ud)
  5. Tag den anden halvdel af kagedejen og put den i en frysepose (så er den nemmere at arbejde med senere)
  6. Lad den bagte kage stå i 5 min og afkøle en smule og put i mens dulce de leche’n i en frysepose (så er den nemmere at styre)
  7. Fordel dulce de leche henover hele den afkølede kage (vi brugte ca. hele dåsen) og drys herefter med lidt flagesalt
  8. Fordel den resterende kagedej over karamellen (sørg for at alt er dækket) og bag kagen færdig i ovnen ved 180 grader (alm. ovn) i 20-25 min – tjek med en skarp genstand undervejs om kagen er færdigbagt
  9. Stil kagen i køleskabet og lad den blive helt kold inden servering – det er allerbedst at lave kagen en dag i forvejen

karamel-blondie

dulce-de-leche-blondie

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar