Det var denne uge hvor opskriften på vores sundere solero-is ramte bloggen – er der egentlig nogle af Jer som har fået prøvet dem?! TIl aftensmad i løbet af ugen blev der bl.a. nydt en pasta-salat med stegte svampe, tomater, hytteost og mini laksedeller – en lækker salat som ikke behøver at serveres med andet end den selv. Vi lavede også nogle lækre hytteost deller, hvor vi blandede 1 dl hytteost med 1 æg, 2 spsk havregryn, 1-2 spsk mel, salt og peber. De blev bare klattet ud på et stykke bagepapir og fik ca. 15 min ved 200 grader (det kan være de skal vendes undervejs). Dellerne blev spist i grov pita med lidt ekstra hytteost!
I torsdags have Laura sidste dag i det laboratorium hvor hun har lavet bachelor, og derfor skulle der selvfølgelig en kage med. Der blev lavet en blondie kage, som er en sikker vinder hjemme ved os. I kagen kom der både hakket mørk- og hvidchokolade. Der var lidt ekstra dej til overs, så det blev til et par ekstra muffins. Vi fik nydt en ekstra god morgenmad, hvor vi lavede en smoothie ved at blende skyr, frosne jordbær og lidt havregryn. I denne uge var det vores tur til at holde madklub og det blev til lidt forskellige pizzaer hvor fyldet blandt andet var kartoffel + pesto og bagte auberginer + hakket oksekød + røde/gule cherry tomater og pikantost+kartoffel+parmesan. Pizzadejen blev lavet efter en tidligere opskrift (LINK) hvor der blev lavet dobbelt portion og grahamsmel blev udskiftet med rugmel.
Foodgawker er en hjemmeside hvor vi finder rigtig meget inspiration. Det er et sted der er farligt at gå ind hvis man er lækker- eller bare almindelig sulten. Vi fandt nogle ting derinde, som vi snildt kunne spise (næsten) når det skulle være. På følgende link kan de tre ting findes: Banan sushi, oreo shake og en sundere udgave af tiramisu. Sidstnævnte er fra en blog, der hedder “Desserts with benefits” og der kan man bare finde nogle lækre ting! Vi prøvede selv at lave en sundere udgave af nogle cookie-dough kugler og blandede dem sammen med den kendte lækre banan-is.
I næste uge kommer der til at ske en masse. I morgen skal Laura op og fremlægge sin bachelor og samtidig bliver vores lillebror student! Ugen kommer derfor både til at stå på studenterfest, studenterkørsel og dimension. Har I det også sådan at I sagtens kunne tage Jeres studenterhuer på igen og tage en tur i studentervognen!? – det kunne vi hvert fald sagtens! Det var godt nok nogle helt fantastiske dag :-) Hvis i skal til at være studenter så nyd det!! :)
Fra sidste uges insta-week kan der nu findes opskrift på lakserulle og solero isen. Bananisen med sundere cookiedough stykker kommer på bloggen.
– Laura og Christine
10 Kommentarer
Hejsa
Det lyder som noget af en uge, I har haft. Jeg er vældig interesseret i jeres sunde opskrift på Tiramisu, men kunne ikke finde den via det link, som I har lagt på.
Er det mon en opskrift, som I vil af med?
Mvh Kathe
Hej Kathe!
Kan se det var et forkert link der var blevet lagt på – men det skulle være i orden nu ;-)!
Hav en god søndag :)
Jeg har desværre ikke fået prøvet soleo opskriften af endnu, men der er blevet købt ind til det. Skal nok give en lille tilbagemelding når de er blevet lavet.
Det lyder rigtig godt Sine! ;-)
God søndag!
Puha i lever godt:)
:) Ja det synes vi også ;)
Hold da op en uge. Det ville godt nok være lækkert at holde ferie hos Jer en uge med den slags mad. Mums. Har ikke smagt solero isen, men skal jeg helt sikkert. Er ret keen på især Oreo shaken og banan sushi. Det er virkelig lækkerier. Tak for super lækre opskrifter og skøn inspiration
Tak hvor er du sød Marianne :)! Ja vi vil også snart afprøve dem de ser jo alt for vilde ud!!
Tak for din dejlige kommentar :)
Wauw, det ser ud til at være en super lækker uge, i har haft. Smovs!! :D
Jeg tænkte, om I mon har en god opskrift på hyldeblomstsaft? Det er jo lige ved at være ved denne tid og jeg elsker det simpelthen sådan!
Tak for en lækker blog fyldt med inspiration og smukke billeder :)
Tak Line :)! Jep vi lavede en omgang sidste år, nu må vi se om vi når det i år, men har hvert fald en opskrift på dette link: https://twin-food.dk/hyldeblomstsaft-og-hyldeblomst-popsicles/
Tak for de søde ord og held og lykke med saften ;)!