THAIINSPIRERET GRISEMØRBRAD –
Grill, Nemme hverdags retter

THAIINSPIRERET GRISEMØRBRAD

Thai_svinemørbrad

Reklame for Glad for Gris

Vi kan godt lide at eksperimentere med forskellige køkkener, men holder os faktisk ofte til det samme. Det er lidt kedeligt og derfor har vi i denne her omgang udfordret os selv lidt med en thaiinspireret grisemørbrad. En ganske simpel ret med masser af skønne smage fra blandt andet koriander, peanutbutter, kokos og lime.

Vi lavede rigtig meget grisemørbrad for et par år siden, men det er faktisk længe siden at det er røget med hjem fra supermarkedet og vi havde helt glemt hvor lækkert og nemt det er at tilberede. Vi har altid lagt grisemørbraden i en god marinade – ofte med masser af soya, ingefær og hvidløg. Denne her minder lidt om, men den har blandt andet også fået selskab af peanutbutter og kokosmælk.

Grisemørbraden kan ligge i marinaden i op til et døgn og kan altså nemt laves i god tid, herefter skal den blot tilberedes på panden. Som tilbehør har vi nudler og en skøn syrlig agurkesalat, som er et dejligt frisk pift til grisemørbraden. Det smarte med denne her marinade er også at den faktisk ikke går til spilde, da den efter marinering koges op til en tyk lækker peanutbuttersauce, der hældes over den tilberedte grisemørbrad inden servering. Vi er kæmpe fan og skal helt sikkert snart have denne her ret på menuen igen.

THAIINSPIRERET GRISEMØRBRAD

En smagfuld thaiinspireret ret med marineret grisemørbrad
Udskriv Pin Rate
Ret: Hovedret
Køkken: Asiatisk
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 grisemørbrad (ca. 650 g)

Marinade

  • 2,5 dl kokosmælk
  • 2 spsk brun farin
  • 1 ½ spsk soja
  • saft fra 1 lime
  • ½ tsk spidskommen
  • 1 spsk revet ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl peanutbutter
  • ½ tsk chiliflager
  • salt og peber
  • Til servering: nudler, lime både, frisk koriander og agurkesalat (se nedenfor)

Agurkesalat

  • 1 agurk
  • 2 spsk sukker
  • 1 skalotteløg, hakket
  • frisk koriander, hakket
  • saft fra 1 lime
  • 1 spsk kokosmælk
  • salt

Sådan gør du

  • Rens først grisemørbraden og sørg for at alle sener og urenheder fjernes
  • Bland alle ingredienserne sammen til marinaden i en frysepose og put herefter grisemørbraden i posen – sørg for at den er helt dækket ind i marinade
  • Læg grisemørbraden i køleskabet i alt fra 30 min. til 24 timer – hvis den ligger mere end 2 timer tag den da gerne ud 30 minutters tid inden for at få den til nogenlunde stuetemperatur
  • Varm en pande op ved høj varme, tilsæt lidt olie, tag grisemørbraden op af marinaden (husk at gem marinaden i posen!) og brun grisemørbraden på alle sider - dette kan også gøres på grillen
  • Skru ned til lav varme og steg herefter grisemørbraden færdig med yderligere 5-10 min på hver side – mærk undervejs på kødet, da tiden afhænger lidt af størrelsen
  • Lad grisemørbraden hvile i 10 min på et bræt
  • Varm den resterende marinade fra posen op i en gryde, lad den komme op at koge hvorefter den vil tykne til en cremet sauce
  • Kog nudlerne efter pakkens anvisning og server grisemørbraden i skiver med peanutbutter saucen, nudler, limebåde, frisk koriander og agurkesalaten (se nedenfor)

Agurkesalat

  • Skær agurken i tern og bland den med de resterende ingredienser
  • Stil agurkesalaten på køl ind til servering

 

peanutbutter_svinemørbrad

Thai_svinemørbrad

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar