SPRØDE RISOTTO KUGLER –
Kerner/bulgur, Nemme hverdags retter, Vegetar

SPRØDE RISOTTO KUGLER

Når vi laver risotto, laver vi altid en kæmpe portion. Det er som om at man altid bliver overrasket over hvor lidt ris man egentlig behøver for at få en portion der snildt kan mætte flere personer.

Vi plejer at spise risotto resterne igen dagen efter, men sidst vi havde en rest blev disse små sprøde risotto kugler lavet. De kræver ikke mere end en rest risotto og så et par få andre ting. Vi panerede kuglerne og bagte dem derefter i ovnen. For at få en lidt sprødere overflade kom vi dem kort på en pande med lidt olie inden servering. Man kan dog sagtens nøjes med at bage dem i ovnen. De kan være lidt skrøbelige at arbejde med i starten, så det kan være svært at lave dem direkte på panden :-)

Vi spiste risotto kuglerne med vores avocado hummus og linsesalat.

 

Ingredienser (16 stk.)

600 g risotto

70 g creme cheese

1-2 æg

1-2 dl rasp

1-2 dl mel

 

forslag til servering: avocado hummus og linsesalat

 

  1. Bland risotto og creme cheese sammen til en tyk konsistens – smag til om der skal tilsættes mere salt
  2. Form ca. 16 små kugler og put dem i køleskabet i ca. 30 min. for at lade dem sætte sig
  3. Put æg i en skål, rasp i en anden og mel i en tredje og paner risotto kuglerne; dyp den først i æg, herefter i mel og til sidst i rasp
  4. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min, hvor de skal vendes undervejs, så de bliver gyldne på begge sider.
  5. For at gøre dem ekstra sprøde stegte vi dem hurtigt på en pande i en smule olie inden servering

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar