Hverdagen er startet for mange igen, og i vores optik betyder det nemme hverdagsretter :-) Nemme hverdagsretter, som ikke tager lang tid at lave, ikke kræver for mange ingredienser, men som stadig smager godt.
Her er en dejlig nem hverdagsret, hvor inspirationen til den, kom fra den traditionelle spaghetti carbonara. Kødet er skiftet ud med varmrøget laks, som bliver vendt rundt på panden sammen med pasta og de andre ingredienser. Vi har valgt at bruge frisk pasta, men man kan sagtens bruge andet og også fuldkornspasta, hvis man har lyst til det :-) På toppen pyntede vi med persille og ekstra parmesan!
Ingredienser (2-3 pers.)
250 g pasta
275 g varmrøget laks
1 rødløg
2 fed hvidløg
6-7 store svampe
3 æg
1/2 dl mælk
1 dl revet parmesan
Persille
Salt og peber
- Hak løg, hvidløg og persille og skær laksen i mindre stykker
- Kog pasta efter anvisning på pakken
- Kom lidt olie på en pande og svits løg og hvidløg
- Tilsæt derefter svampe og steg dem indtil det meste af væden er forsvundet
- Kom laksen på panden og steg den i et par minutter
- I en skål for sig blandes æg, mælk og parmesan – pisk det godt sammen
- Når pastaen er færdig tilsætte dennne til panden og det hele vendes godt rundt
- Til slut tilsættes ægge-massen
- Vend pastaen rundt indtil man kan fornemme at æggemassen stivner
- Server med hakket persille, parmesan, salt og peber
No Kommentarer