PANDEKAGER MED MASCARPONE OG HINDBÆR –
Brunch, Desserter, Morgenmad, Pandekager

PANDEKAGER MED MASCARPONE OG HINDBÆR

raspberry-pancakes

Hvor er det skønt, når man har kort uge, som denne. Det er lige som om at det hele bliver meget mere overskueligt ;-). I de næste par dage bliver der ekstra god til til langsomme morgener og ekstra lækker morgenmad. Disse små buttede pandekager blev lavet i sidste weekend og var et kæmpe hit. I køleskabet var der en rest mascarpone, som skulle bruges og den blev derfor tilsat her. Her kan man også bruge ricotta, som vi tidligere har prøvet her. Derudover kom der birkes i sammen med hindbær – både friske og frysetørrede. Vi kan lige se de små pandekager på et lækkert brunch hvor, hvor vi tænker de vil pynte rigtig fint.

Ingredienser (ca. 24 små eller 10 store)

170 gram hvedemel

1.5 tsk. bagepulver

1.5 tsk. vaniljesukker

1/2 tsk. salt

180 gram mascarpone

1 æg

1.5 – 2 dl. mælk

2 håndfulde hindbær (ca. 150 gram. OBS: Gem 8 hindbær til pynt), her kan man også komme frysetørrede hindbær i

Smør til stegning

Pynt: Friske og frysetørrede hindbær

  1. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål
  2. Pisk æg og mascarpone godt sammen
  3. Tilsæt de tørre ingredienser til mascarpone massen
  4. Kom mælk i dejen lidt efter lidt indtil konsistensen er den rette (vi brugte 1.75 dl, og hvis man ønsker den mere flydende, tilsætter man bare mere mælk)
  5. Vend forsigtigt hindbær i dejen
  6. Varm en pande op med smør og lav små klatter på panden (brug et par spsk. dej til hver pandekage)
  7. Vend pandekagerne når der begynder at komme små bobler i overfladen (det tager 3-5 minutter) og sørg for at de er gyldne på begge sider
  8. Server ved at stille 3 pandekager oven på hinanden (sørg for at de er ca. lige store), stik en madpind igennem et hindbær og derefter igennem midten af pandekagerne

pandekager pandekager-med-hindbær

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Heidi Kokborg 8 maj, 2016 at 18:30

    Ej, hvor ser de altså bare fine ud! De er da den helt perfekte weekendmorgenmad en lun sommermorgen ;)

    • Reply Twin Food 10 maj, 2016 at 20:04

      Præcis – så bliver det ikke bedre :)

    Skriv en kommentar