JORDSKOKKESUPPE –
Supper, Vegetar

JORDSKOKKESUPPE

Det er ved at være længe siden vi har fået suppe herhjemme, og jeg synes derfor det var på tide i løbet af sidste uge. Det varmer altid så godt med en skål suppe, når vejret er så koldt og snefuldt. Den eneste grøntsag er der i denne suppe er jordskokker, og derudover er der tilsat et stærkt twist i form at noget rød karry pasta – her kan man også sagtens tilsætte friskt hakket chili. Jeg har tilsat mælk og bouillon som væske, men noget af mælken kan godt erstattes med fløde. Alt efter hvilken konsistens man ønsker suppe skal have, kan man altid tilsætte ekstra eller lidt mindre mælk. På toppen pyntede jeg med lidt sprøde rødbede chips. I dag har min far fødselsdag, og det betyder at vi skal fejre ham i aften, hvor vi skal ud og spise – jeg glæder mig :-)!
Ingredienser (2-3 personer):
750 gram jordskokker
2 spsk smør
2 fed hvidløg
1 rødløg
1 tsk rød karrypasta
1-2 dl mælk
5 dl grøntsags bouillon
salt og peber
  1. Skræl jordskokkerne og skær dem i mindre stykker. Hak også løg og hvidløg
  2. Kom smør i en gryde og svits løg og hvidløg et par minutter
  3. Tilsæt jordskokkerne og svits også disse 2-3 minutter
  4. Kom bouillon i gryden og lad jordskokkerne koge til de er møre (ca. 10-15 min)
  5. Blend jordskokkerne til en ensartet masse
  6. Tilsæt mælk og rød karrypasta (hvis konsistensen er for tyk tilsættes mere mælk)
  7. Smag til med salt og peber

 

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Anonymous 10 december, 2012 at 18:32

    Den ser rigtig lækker ud :)

  • Reply Trine 11 december, 2012 at 13:42

    Jeg er ret vild med jordskokker, så skal da helt sikkert prøve denne opskrift :) Tak!

    • Reply Laura og Christine 11 december, 2012 at 22:17

      Så er jeg sikker på denne suppe er lige noget for dig, Trine :)

    Skriv en kommentar