Denne hindbærtærte blev nydt i går, da det jo var Valentinesdag. Egentlig går vi ikke op i Valentinesdag, men det var en oplagt mulighed til at bage en kage – rigtig god undskyldning ;-)! Der er ikke andet i kagen end hindbær, men hvis man har lyst, kan andre bær også tilsættes. I hindbærcremen kom vi husblas, så den ikke ville løbe ud eller noget, når kagen blev serveret. Der var lidt ekstra dej til overs, så vi lavede nogle små hjerter, som kagen også blev pyntet med. Vi puttede et lag chokolade på bunden, inden hindbærcremen kom på. Det størknede chokolade kan godt gøre, at bunden er et anelse svar at komme igennem og derfor skal kagen nok ud af køleskabet lidt tid inden den skal nydes. Gjorde I noget specielt ud af dagen i går – eller er det heller ikke rigtig noget i går op i?! :-)
Ingredienser (1 stor tærte):
Dej
250 gram hvedemel
120 gram smør
100 gram sukker
1 æg
100 gram chokolade
- Rør hvedemel, smør og sukker sammen med en røremaskinen eller ælt det til en cumble masse med hænderne
- Kom æg i og lad hele dejen samle sig
- Dæk den til med film og lad den stå i køleskabet i ca. 1 time
- Kom lidt mel på et bord og rul dejen ud til en tykkelse på ca. 5 mm – fordel dejen i formen
- Læg et stykke bagepapir i kagen og fordel tørrede kikærter (så holder bunden bedre formen) giv den 15 min ved 170 grader
- Efter de 15 min tages bagepapir med kikærter op og bunden skal derefter yderligere have ca.15 min (bunden må gerne være gylden i kanterne)
- Hvis man ønsker et tyndt lag chokolade på kagen, kan man komme hakket chokolade på bunden, når den er kommet ud, så smelter det nemt og man kan fordele det ud på bunden
- Lad kagen køle helt af inden hindbærfyldet kommes i. I mens kagen køler af, kan fyldet laves
Hindbær fyld
1/2 vaniljestang
3 blade husblas
1/2 dl vand
100 gram sukker
250 gram frosne hindbær
- Lad husblas ligge i blød i vand i 30 min inden det skal bruges
- Sukker, vand, kornene fra vaniljestang + stangen og hindbær i en gryde
- Lad de frosne hindbær blive bløde og tag gryden af varmen
- Vrid husblas for vand og kom den i gryden – lad den smelte sammen med hindbærcremen i gryden
- Fordel fyldet i kagen og stil den i køleskabet til fyldet er stivnet (evt. natten over)
- Pynt med friske hindbær, mynte og hakket chokolade
14 Kommentarer
S M U K T , piger ! Jeg ku’ godt! ;)
Tak Søde Maja – hvis ikke lige det var fordi vi havde spist det sidste stykke havde vi sendt dig et ;-)
Hvor ser den lækker ud, den må afprøves i weekenden..! Jeg var ude og spise og til koncert med en veninde – super hyggeligt..! :)
Det lyder slet ikke dårligt, Sanne! Og hvor lyder det hyggeligt med veninde – hygge :-)
Åh mummenum! Det ser så lækkert og indbydende ud!
Tak Julie, den var rigtig lækker!
God weekend :-)
Nurh hvor ser den lækker ud!
God weekend :0)
Tusind tak Trine, rigtig god weekend til dig også :-)
Det er nogle virkelig fine tærter, I har bagt!
Jeg er specielt vild med jeres flotte billeder :)
Tak, Lise! De smagte mindst lige så godt som de ser ud ;-)
Ha en god aften!!
Min roomie og jeg havde hyggedag i fredags, hvor der var sushi til hovedret og tærte til dessert – begge dele lavet efter jeres opskrifter.
Det var sindsygt lækkert, og det er helt sikkert ikke sidste gang det blev lavet!
Tak for en rigtig god blog! :)
Hvor lyder det bare super hyggeligt Louise :-)!! Og hvor dejligt at det blev så lækkert – tak for den søde kommentar :-)
Den ser lækker ud! Hvor lang tid i forvejen kan man lave den? Og holder den sig bedst i køleskabet ? ☺️
Hej Nicoline,
1-2 dage i forvejen vil vi anbefale. Lad den stå i køleskabet ;-)