FEDTFATTIGE KAKAO MUFFINS –
Bagværk, Desserter, Søde sager, Sundere alternativer

FEDTFATTIGE KAKAO MUFFINS

sundc1

sund4

Efter vi lavede vores fedtfattige muffins med banan og æble var vi ikke i tvivl om, at vi også skulle prøve en udgave med kakao. I disse er der hverken banan (selvom pyntet måske indikerer det) eller æble i. I stedet for banan har vi tilføjet skyr, som jo også er en del sundere end smør! Ligesom bananerne giver skyr’en en svampet konsistens til muffins’ne. De er lækre og kan sagtens bruges som en eftermiddagskage til kaffen, som jo kan nydes med god samvittighed. Vi valgte at bage muffinsne med bananerne på, hvilket man ikke behøver hvis man ikke er så god til bagt banan :-)!

 

Ingredienser (ca. 8 stk.):
2 æg
175 gram skyr
50 gram grovvalsede havregryn
30 gram kakaopulver
50 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
50 gram sukker

Pynt: 1 banan

 

  1. Pisk æg og sukker lysebrunt og luftigt
  2. Tilsæt bagepulver, vaniljepulver, kakaopulver samt havregryn og bland godt rundt
  3. Kom skyr i massen og rør igen godt rundt
  4. Tilsæt mel
  5. Fordel dejen i 8 muffinsforme (hvis man bruger store muffinsforme, er der nok ikke til 8 stk.)
  6. Skær evt. en banan i skiver og fordel skiverne på toppen
  7. Bag dem ved 190 grader i 15-20 min

sundc2

sundc3

– Laura og Christine

tidligere indlæg næste indlæg

16 Kommentarer

  • Reply Madling 28 juni, 2013 at 09:32

    De ser rigtig lækre ud!
    Hvordan er de i konsistensen? De ser bløde og svampede ud, altså ment på en god måde :-) Er der ikke banan i selve dejen?

    Man kan sagtens lave super lækre muffins, som er fedtfattige. Jeg havde en periode, hvor jeg holdt igen med kulhydrater, og der lavede jeg flere forskellige slags muffins bl.a. gulerodsmuffins med creme og bananmuffins uden smør og æg. Har I lyst kan i se dem her:
    http://www.madling.dk/

    • Reply Twin Food 28 juni, 2013 at 18:34

      Hejsa! Vi synes de var svampede uden at være for tørre, hvilket nok skyldes skyren. I denne er der ikke banan, men det kan man sagtens tilsætte :) Vi kigger nærmere på dine muffins ;-)!

  • Reply pilla 28 juni, 2013 at 15:46

    Otroligt läckra!

    http://pernillabredolt.com

    • Reply Twin Food 28 juni, 2013 at 18:35

      De var så lækre ;-)!

  • Reply Christina 29 juni, 2013 at 16:26

    Hvor ser de gode ud!! Dem må jeg helt klart prøve at lave snarest muligt :-)

    • Reply Twin Food 1 juli, 2013 at 09:33

      Hej Christina! Tusind tak, de var også rigtig lækre :)

  • Reply Sarah 1 juli, 2013 at 15:16

    MMMMM hvor ser de skønne ud! Dem må jeg prøve, og skifte hvedemelet ud med mandelmel eller rismel. Tror I det kan fungere, når nu der er så lidt hvedemel i, i forvejen?

    • Reply Twin Food 1 juli, 2013 at 21:46

      Hej Sarah – det tror vi godt kan lade sig gøre! :-)

  • Reply cathrine 1 juli, 2013 at 20:20

    Jeg har prøvet at bage dem i papirsmuffin forme. Bageparpiret sad fast i dejen, nogle fif mod dette?

    • Reply Madling 1 juli, 2013 at 21:15

      Silikone muffinsforme!
      De er super gode, og behøver ingen olie/smør :-)

      • Reply Twin Food 1 juli, 2013 at 21:50

        God idé med silikone forme – sådan nogle vil vi også prøve at bruge næste gang! :)

    • Reply Twin Food 1 juli, 2013 at 21:49

      Vi tror at den manglende mængde fedtstof gør at de hænger lidt fast, og man kan nok ikke undgå det med papirsforme så længe man undgår fedtstoffet. :-)!

  • Reply Karen 1 juli, 2013 at 21:16

    Jeg har lige prøvet at lave dem. Konsistensen er rigtig god, men de er meget mørke i smagen – de mangler efter min smag sukker. :-) Men skøn idé med at lave kager som er fedtfattige uden alle mulige kunstige stoffer. :)

    -Karen
    http://the-flying-rabbit.blogspot.com/

    • Reply Twin Food 1 juli, 2013 at 21:51

      Ja, det er jo lige det med at finde middelvejen ift. hvor meget sukker og fedt man kan undvære, heh – det er meget smag og behag. Næste gang må du tilsætte lidt mere sukker ;-)!

  • Reply Michael 11 juli, 2013 at 20:24

    Så er min søgen efter en opskrift jeg skal lave sammen med børnene her i weekenden slut :)

    Jeg tror børnene vil syntes de muffins er et hit.

    • Reply Twin Food 12 juli, 2013 at 20:02

      Ej hvor skønt og hvor lyder det bare hyggeligt! Vi håber du og dine børn synes om dem :-)!

    Skriv en kommentar