Denne her kyllinge ret med peanutbutter sauce er en nem hverdags ret, hvor man virkelig kan få tømt ud i køleskabet. Det eneste must til retten er næsten kun ris, kylling, kokosmælk og peanutbutter, resten vil vi mene man kan variere og tilsætte efter smag og behag (selvfølgelig skal man ikke tilsætte peanutbutter, hvis man ikke kan lide det :-)). Man må derfor heller ikke blive skræmt af ingrediens listen, for det er kun ideer ift. hvad vi kunne finde i vores køleskab – brug hvad i har og kan li’ ;-) Retten består af en lækker cremet sauce, der har en dejlig smag af peanut sammen med de lidt knasende grøntsager. Vi serverede ris til, men man ville også sagtens kunne bruge kartofler eller pasta. Vi synes bare det sammen med ris bliver rigtig lækkert “boller-i-karry-sauce” agtigt fordi saucen er så cremet og på samme tid lidt sundere med en masse grøntsager. Skriv endelig hvad i kan finde på at putte i, det kan jo være det gemmer sig som en rest næste gang vi kaster os over retten ;-)!!
Ris
Jeg elsker thai-mad som green- og redcurry. De er fuld af smag og så er det nemt at lave dem ekstra stærke, hvis man er til det. Når jeg laver curry serverer jeg det altid oven på ris. Egentlig får vi sjældent ris herhjemme, synes måske det er lidt kedeligt, men i disse retter hører det sig hjemme. Der bliver risen ikke så kedelig, da der er en masse væde fra curry’en som de kan suge. Det er en ret der er meget hurtig at lave og så kan man tilsætte lidt ekstra grøntsager alt efter hvad man nu har i køleskabet. Her blev det til snackpeber og porre, men man kunne også sagtens komme fx squash i. Den røde karrypasta, som jeg har brugt, har jeg fundet i føtex, men man kan helt sikkert købe den andre steder også. Jeg har lavet retten mellem-stærk, og alt efter stærkheden, er det nok en god idé at komme karrypasta’en i lidt efter lidt :-) Jeg vil forresten lige minde jer om, at jeg drager mod Australien (nærmere:SYDNEY) om en uge! Efter hvad Christine siger skulle vejret skønt, så jeg skal have sommertøjet frem igen – nøj hvor jeg glæder mig ;-)
Risotto er noget vi elsker og da det er ved at være noget tid siden, besluttede vi os for at lave denne i lørdags. Det er en ret, som nemt kan gøres billigt, og den er derfor ret SU-venlig – lige noget for os! Den er lidt tung i det og vi synes derfor at den egner sig godt til det blæse vejr det er lige for tiden. For risotto er nok egentlig mest en vinter ret :-) Vi prøvede at gøre denne lidt sommerlig ved at tilsætte asparges – derudover kom der også squash, svampe og serranoskinke i. For at give den en cremet konsistens (som vi rigtig godt kan lide) tilsatte vi lidt friskt mozzarella. Vi valgte at komme squash og asparges i til sidst så de stadig havde bid i sig – man kan selvfølgelig bare komme dem i før, hvis man vil det. Hvis man synes der mangler kød i retten, ville man sagtens kunne tilsætte lidt stegt kylling. I aften skal vi løbe “Alt for damernes kvindeløb” med vores mor, musikken er sat i orden – så kan det da næsten ikke gå dårligt!
Denne her wok-ret er vi blevet præsenteret for, af Christine’s kæreste’s lillesøster. En sund ret, der er virkelig nem og smager fantastisk. Det er muligt at putte alverdens grøntsager i, alt efter hvad der nu er yndlings. Derudover kan man også sagtens variere med type kød. I denne her er der kylling, men der kunne sagtens være brugt okse-, kalkun- eller svinekød også. Af grøntsager blev der brugt svampe, squash og peberfrugter. Det der ren faktisk tager længst tid, når denne her ret skal laves er at koge risene, hvis altså de skal have ligeså lang tid som dem vi lavede. :-) Kyllingen skal først steges på panden, hvor den blev krydret med karry, salt og peber. Bagefter skal grøntsagerne steges på en anden pande i et par minutter. Det er bedst hvis de stadig er lidt knasende i konsistensen. Til grøntsagerne tilsættes den færdig kogte kylling og der hældes kokosmælk over hele blandingen. Server med kogte ris og drys med lidt skåret æble. Og husk denne her ret kan laves mange gange på flere forskellige måder, så bare fordi den er brugt en gang, kan man jo sagtens prøve igen. Hvad er jeres yndlings ingredienser i wok og har i nogle fif?
Dette er den bedste chili man selv kan lave – synes vi hvert fald :-). Vi har døbt den “Glenn’s Chili”, da det er vores onkel fra USA opskriften kommer fra. Efter gymnasiet boede vi ved vores moster og onkel i tre måneder, der bor i Oregon i USA. Da vi første gang fik serveret denne ret, vidste vi, at det helt sikkert var en opskrift, der skulle med hjem. Chili eller chili con carne er en lækker ret til de lidt koldere dage, der selvom den er rigtig lækker, faktisk er ret simpel. Vi serverer altid vores til ris med creme fraiche og revet ost på toppen – MUMS! Man kan nemt lave en stor portion af denne ret, og så bare fryse den ned. Jo længere den står og simre, jo bedre bliver den.
Her til aften, har vores mor været på besøg. Vi valgte at lave risotto, da det ikke kræver så mange ingredienser. Vi synes at den vi har lavet tidligere var super godt og ville lave en lille variation :). Man skal dog have god tid, når det skal laves, da den helt klart bliver bedst når man rører godt i den. Da vi både havde spinat, tomater og svampe i køleskabet, var det hvad vi puttede i. I denne har vi også tilsat chorizo pølse, da det simpelthen giver risottoen sådan en god smag. På toppen er der revet lidt parmesan ost.