
Da jeg i går morges kom ud i køkkenet og så, at der lå to meget overmodne bananer, vidste jeg med det samme hvad de skulle bruges til- nemlig en smoothie. Jeg elsker at starte dagen med en smoothie, da de mætter på sådan en behagelig måde, hvor man ikke føler sig proppet. Jeg havde købt havtorn til Food Festival i lørdags, og de lå bare i køleskabet og ventede på at blive brugt. De blev tilsat til smoothien for at give lidt syre og derudover blev der også tilsat frosne jordbær & blåbær og honning for at give den sødme. Jeg synes at smoothien blev smadder god og havtornene var lige prikken over i’et – dejlig måde at starte dagen på! :-)









