BELGISKE VAFLER –
Bagværk, Desserter, Søde sager

BELGISKE VAFLER

Vafler på en søndag eftermiddag med adventshygge er ikke dårligt. Dejen kan laves aftenen inden, og stå natten over i køleskabet. Vi serverede vores med flormelis og marmelade.

 

Ingredienser til dejen (ca. 15 vafler) :

285 g hvedemel
2 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
140 gram smeltet smør
3 3/4 mælk
1 tsk vaniliesukker
3 æg (skilt i blommer og hvider)

  1. Bland mel, sukker, salt, bagepulver og vaniliesukker i en skål. Kom den smeltede smør og mælk i melblandingen. (Hvis den laves aftenen inden sættes denne dej på køl og næste dag følger man opskriften igen)
  2. Pisk æggeblommerne i dejen. Kom æggehviderne i en ren skål og pisk til der dannes stive toppe. Fold forsigtigt hviderne i dejen.
  3. Tænd for vaffeljernet og kom til smør på. Hæld ca. 1 1/4 dl i rummene – tilpas dejmængden efter størrelsen på vaffeljernet. Bag, til de er sprøde, ca 3-5 min.
  4. Vaflerne skal helst serveres straks, hvis det kniber, kan de holdes varme i ovnen ved svag varme (her vil de dog miste lidt af sprødheden)
tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Stinna 30 januar, 2012 at 21:57

    Hvor har i købt jeres vaffeljern? :-)

    • Reply Laura og Christine 31 januar, 2012 at 18:11

      Jamen det er faktisk et fra OBH (købt på tilbud i føtex) men vældig smart da det også kan både grille og lave toast ;-)

  • Reply Kamille 25 marts, 2016 at 20:43

    Behøver dejen stå og hæve natten over? :)

    • Reply Twin Food 3 april, 2016 at 19:50

      Dejen bliver mere fast af det, men vi tænker at de nok skal blive gode, selvom de ikke står natten over ;-)
      God aften!

    Skriv en kommentar