BAGTE KARTOFLER OG PEBERFRUGTER MED FETA DIP –
Dip/Salsa, Grill, Salater, Tilbehør

BAGTE KARTOFLER OG PEBERFRUGTER MED FETA DIP

Denne salat var en af de ting vi medbragte til middagen nytårsaften som tilbehør. En salat der er meget nem og sagtens kan serveres kold (det gjorde vi), eller lunes lige inden middagen. Kartoflerne skal steges i ovnen, og peberne grilles hurtigt. Grøntsagerne kan krydses som man ønsker. Til salaten lavede vi en feta dip, som vi elsker så meget at vi mener den kan spises til næsten alt ;-) Smagen af feta er ret kraftigt så til et lækkert stykke rødt kød og denne her salat ville dippen passe helt perfekt. Til sommer kan man grille grøntsagerne på grillen og nyde hele herligheden i solen. Lauras dage går med eksamenslæsning og Christine skal første gang på Skovmøllen i dag siden hun kom hjem fra rejse. Hun er så heldig ikke at have en januar fyld med eksaminer, fordi de jo blev klaret i Sydney.
Ingredienser:
600 g. kartofler
1-2 peberfrugter
Lidt oliven olie
Salt og peber

Feta dip
300 g. feta
200 g. creme fraiche light
1 løg
1 hvidløg
Salt og peber
  1. Skær kartoflerne i både, placer dem i en bradepande, drys med lidt olie, salt og peber og steg dem i ovnen i 35-40 min. ved 225 grader eller til de er møre
  2. Skær peberfrugterne i strimler og gril dem hurtigt i ovnen ved “gril program”, hold øje med dem da det pludselig går rigtig hurigt
  3. Feta dip: Blend løg og hvidløg. Tilsæt herefter feta og creme fraiche lidt af gangen til konsistensen er flydende og ren. Stil den på køl
  4. Bland kartofler og peberfrugter og servér med feta dippen :-)

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply Jeanette 4 januar, 2013 at 13:17

    Lyder virkelig lækkert med det dip , mums .
    Må prøves ;)

  • Reply Dots 4 januar, 2013 at 23:24

    MUMS!!! Skal helt bestemt afprøves!

  • Reply Anonymous 5 januar, 2013 at 09:53

    Mmmmh det ser godt nok lækkert ud! :)

  • Reply sorthed 5 januar, 2013 at 15:22

    Uhm det ser godt ud:)
    Jeg har tømmermænd idag og vil lige lave dette!

  • Skriv en kommentar