Vi er endnu engang kommet i fredags-drink-humør. Sidste fredag var det den lidt stærke ingefær drink “Dark ‘n’ stormy”, som vi delte med Jer. I dag får i en lidt sødere en af slagsen, nemlig en lækker drink med granatæblesaft. Drinken er lavet på Sourthern Comfort, granatæblesaft, sprite og lidt limesaft – en rigtig tøsedrik efter vores mening med god sødme ;-) – også fordi den er så fin rød i farven! Hvis man synes det virker for sødt, kan sprite nok godt skiftes ud med danskvand. Vi starter vores fredag i bilen med en lang køretur. Lige om lidt sidder vi nemlig på vej på skiferie, hvor vi skal til Zillertal. Et sted vi faktisk aldrig har været, trods mere end 20 år på ski, men vejret ser ud til at blive lækkert (både sne og sol) så det kan kun blive godt – vi glæder os hvert fald !! :-)
Ingredienser (1 glas)
En lille håndfuld is
50 ml southern comfort
75 ml koncentreret granatæblesaft (vi fandt en i føtex, som også havde lidt mynte i sig, hvis man har overskud, kan man lave sin egen)
150 ml sprite
Evt. lidt limesaft
Til pynt: Frisk mynte, lime og granatæble
- Kom is i et glas
- Tilsæt southern comfort, granatæblesaft (evt. lidt ad gangen) og sprite – smag til om den mangler lidt mere alkohol eller sprite
- Tilsæt lidt limesaft
- Pynt med granatæbler og frisk mynte
6 Kommentarer
Næ hvor er den pæn! en smager sikkert rigtig dejligt friskt!
Ja ikke, den røde farve er så fin og nemlig dejlig frisk i smagen :)
Åh! Den tror jeg bestemt, at jeg skal prøve! I mine unge dage var der ikke så mange valgmuligheder som i dag mht. alkoholiske drikke, og det var også meget dyrere, men favoritten dengang var til enhver tid Southern Comfort og Sprite, så jeg tænker, at denne variant med granatæble må være helt fantastisk :o)
Ja, så er vi sikre på at du også vil synes om denne her, den er bare med et ekstra lille surt twist – vi synes den er lækker ;)!
Ser så fin ud! Er det en meget dyr drink, hvis man nu skal lave mange af dem? Tænker bla på koncentreret granatæblesaft – lyder lidt pricy? :-)
Hej Simone.
Vi var meget heldige at føtex lige havde noget på tilbud, da vi skulle bruge det. Det er nok ikke noget, som de har hele tiden, men du kan prøve at tjekke. Vi husker ikke at det kostede mere end 20 kr. Ellers vil man nok også kunne finde det i større supermarkeder, måske kvickly, eller helsekostbutikker :-). Det er ikke sikkert at det er så dyrt som det lyder ;-)
God dag!