SUPPE MED OKSEKØD OG PIKANTOST –
Hovedretter, Kød, Supper

SUPPE MED OKSEKØD OG PIKANTOST

Puha! Så er det blevet mandag igen, og weekenden er slut. Mandag er altid hård og skal helst gøres så nem som mulig. En nem start på ugen er denne her suppe, der hurtigt kan gøres lækker og smagfuld. Denne her suppe består af meget få ingredienser, og kan nemt stå og simre i løbet af dagen. Derudover skal den ikke blendes og er altså hurtig klar til servering. Søndage er stille og rolige dage hvor der tit spises nem mad. Vi har før skrevet at vi spiser meget pizza, men suppe er faktisk også noget der tit bliver lavet søndag. I suppen skal porre og oksekød først svitses. Derefter tilsættes bouillon og tilsidst en pakke pikantost. Herefter skal suppen faktisk bare stå indtil servering med et lækkert stykke brød. Vi lod den stå i 2-3 timer og serverede med creme fraiche og lidt revet mynte på toppen.

 

Ingredienser (4 pers.):

2 porrer
450 g. Oksekød
1 pakke levevis pikantost
2 liter bouillon lavet på halv oksekød og halv grøntsags
Creme fraice og hakket mynte

  1. Svits porrer og oksekød i en stor gryde indtil kødet er brunet
  2. Tilsæt derefter de to liter bouillon og rør rundt.
  3. Put pikantosten i, bland det godt og lad det komme op og koge.
  4. Skru ned på lavt blus og lad suppen stå og simre indtil servering (gerne et par timer)
  5. Server med friskbagt brød, creme fraice og lidt hakket mynte til toppen.
tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Johanne 7 maj, 2012 at 08:35

    F*** det ser godt og sundt ud! :-)
    Elsker virkelig jeres blog med alle de dejlige opskrifter.

    http://www.johanneblog.dk

    • Reply Laura og Christine 7 maj, 2012 at 15:44

      Hej Johanne :) Det var lækkert og rigtig nemt! DEJLIGT du følger så meget med – det sætter vi pris på!!

      Kh Laura & Christine

    Skriv en kommentar