Øverste række:
Søndag aften var vi hjemme og spise, hvor vores mor havde lavet en smadder lækker rabarber crumble – selvfølgelig med rabarber fra egen have.
Tirsdag aften var Laura til EDU møde, for at møde nogle af de andre mennesker der også skal tilbringe deres næste semester på SDSU i San Diego. Efter mødet blev der hentet Lecoqdogs fra Haute Friture, en lille hyggelig grillbar der ligger i latinerkvarteret i Aarhus.
Som i nok har fundet ud af, er vi begyndt at lægge en opskrift ud på Eurowomans hjemmeside hver onsdag. I onsdags var det disse små tærter med blåbær creme der kom ud. Den søde Emily fra bloggen emilysalomon lægger også nogle lækre opskrifter derind!
Midterste række
Torsdag aften var vi hjemme og spise ved vores forældre. Det var os der tog lidt sødt med til kaffen, nemlig lækre snickers rocky roads! Opskriften kommer på bloggen i løbet at ugen, og vi kan med det samme afsløre at den er meget meget nem! :-)
Søndag, for en uge siden, sad vi begge og skrev på vores bachelor og have brug for en lille pause på altanen. Danskvand med citrus og frosne hindbær er smadder lækkert og virkelig hurtigt at lave! Vi er begyndt altid at fryse til hindbær ned, når vi køber de friske, så er der altid lidt til at køle drikken ned. Man kan snildt gøre det samme med fx citroner og appelsiner
Fredag kl. 9:15 afleverede Christine sit bachelor projekt, som hun har brugt de sidste 4 måneder på at lave. Det var en meget lettet Christine der kom hjem den dag og om 1 1/2 uger kan hun kalde sig diplomingeniør i bygningsdesign, når bacheloren er forsvaret. Efter sommerferien fortsætter hun på civilingeniør uddannelsen
Nederste række
Christine er taget på arbejde i dag og inden hun tog afsted blev denne lækre morgenmad nydt. Yoghurt med müsli, melon, æble, frysetørrede hindbær og lidt lakrids. Hvis man kan lide lakrids, vil vi anbefale at man prøver at komme lidt på sin morgenmad, det giver en dejlig smag!
Hvis I har lyst må I meget gerne vende tilbage med, hvad i synes om denne slags indlæg – det er nemlig muligt det er noget vi vil begynde på at gøre hver uge, hvis I synes om det! :-) Vi håber I får en dejlig søndag!!
Kh Laura og Christine
4 Kommentarer
Ej hvor ser det lækkert ud. Jeg synes det er godt skrevet, tilpas uddybende, tilpas kort:)
Tillykke med afleveret bachelor.
Tusind tak Ida – dejligt at høre :-)!!
Ha en god weekend!
Mmmhhh, hvornår kommer opskriften til de der lækre snickers-ting? Jeg kan snart ikke vente længere!! ;-)
Den lover vi kommer i løbet af ugen, Trine! Så håber vi du kan vente lidt endnu ;)