HJEMMELAVET SUSHI –
Fisk, Hovedretter

HJEMMELAVET SUSHI

sushi6 sushi2Vi elsker sushi og kan faktisk næsten ikke få for meget af det. Sushi er noget vi synes er dyrt som take-away (eller hvis det indtages på restaurant) og man kan faktisk sagtens lave det selv, hvor det slet ikke er ligeså dyrt. Vi bruger altid grød ris til at lave risene, hvilket vi synes fungerer helt fint! Indholdet i vores sushi kan variere meget, men en sikker vinder er crispy ebi. Her i indlægget har vi også billeder af sushi med laks, avocado og agurk samt en med krabbesalat – begge er virkelig gode!! Vi kan godt lide at stykkerne ikke at alt for store og derfor deler vi 1 stykke tang i 2 lige store stykker. Vi har prøvet at tage lidt billeder af fremgangsmåden og håber I har lyst til at kaste Jer ud i projektet (hvis i nu ikke har prøvet det før) :-)

Ingredienser (ca. 10 ruller):

Ris

600 gram ris

6 dl vand

8 spsk sushieddike

4 spsk sukker

1 tsk salt

  1. Skyl risen grundigt (indtil alle uklarheder er væk) ved at hælde risene op i en si.
  2. Stil sien med risene i en stor skål med vand og lad dem stå og trække (dækket med vand) i 1 time.
  3. Dryp risene af og kom dem op i en gryde med 6 dl vand. Kog risen i 5 min – her er det vigtigt at låget ikke bliver løftet for meget.
  4. Skru ned på svag varme og lad risene simre i 30 minutter
  5. Spred de kogte ris ud i en stor skål og hæld eddikeblandingen (sushieddike, sukker og salt) over risene – rør rund og lad risene stå indtil de er nået stuetemperatur.

Krabbesalat
10 krabbestænger skåret i tern

1 stk hakket rødløg

lidt citron saft

lidt hakket agurk

smagt til med salt og peber

150 skyr

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og smag til med salt, peber og citronsaft

 

Tilbehør

Crispy ebi (fås i asiatiske forretninger

Tang

Agurk skåret i tynde staver

Laks

Avocado

Evt lidt smøreost (eller mayo) til at smøre i rullerne

Wasabi

Syltede ingefær

 

  1. Fordel ris på et 1/2 stykke tang i et jævnt lag (men endelig ikke for tykt). Kom fyld på risen eller vend tangen om og kom fyld på tangen (inside out)
  2. Rul forsigtigt rullen sammen – her kan man finde gode videoer på youtube af hvordan dette gøres nemmest. Det er vigtigt at lave rullen stramt
  3. Læg evt. rullen på køl og skær den ud i ønskede stykker inden den skal serveres
 sushi3 sushi4
sushi5
sushi1
tidligere indlæg næste indlæg

13 Kommentarer

  • Reply Charlotte 23 oktober, 2011 at 17:51

    Super lækkert

  • Reply Pernille 7 maj, 2013 at 13:34

    Hej Twin-food
    Hvordan laver du maki-rullerne med rejer? Sidst jeg gjorde det, blev det for vandet, så tangen sprækkede..
    Hvis du har et godt råd, ville det være fedt! Og tak for opskriften (og idéen) på krabbesalat, det skal jeg helt sikkert prøve :)
    Vh. Pernille

    • Reply Twin Food 7 maj, 2013 at 20:40

      Hej Pernille!
      Øv hvor træls. Vi har haft rejerne liggende på et par stykker køkkenrulle sådan at det kunne suge noget af væden fra rejerne – det fungerede helt fint :-) Vi håber det lykkedes næste gang!

  • Reply SUSHI SOM DESSERT | TWIN FOOD 18 juli, 2013 at 09:03

    […] nødder, mandler og frysetørret hindbær. Vi synes selv den søde sushi ligner meget godt den “ægte” og så er den ret festlig at servere som dessert. Chokoladen kan godt drille lidt og knække, så […]

  • Reply Anonym 20 juli, 2013 at 23:13

    Kan rejerne købes færdiglavet i asiatiske butikker? :-)

    • Reply Twin Food 21 juli, 2013 at 20:01

      Crisby Ebi rejerne kan købes i asiatiske butikker rullet i en tempuradej, inden de bliver puttet i sushien skal man selv stege dem i olie :)

  • Reply » SPRØDE ASPARGES 31 maj, 2014 at 22:25

    […] sige – vores barndoms-gymnastiktimer rækker ikke så langt ;)! Dagen sluttede med en omgang hjemmelavet sushi, hvor der er rigeligt med rester til i dag. I aften skal vi grille – det gjorde vi også […]

  • Reply Pernille 15 januar, 2015 at 23:51

    Hej I to,
    De der færdige crispy ebi’er – hvor i Århus har I fanget dem?
    Mvh Pernille

    • Reply Twin Food 16 januar, 2015 at 08:37

      Hej Pernille
      De er simpelthen bare fanget i en fryser hos en asiatisk butik ;-)
      Vi plejer at handle dem i den på Banegårdsgade!

      KH

      • Reply Pernille 16 januar, 2015 at 12:12

        tak for hurtigt svar :) Det er filme også en skøn biks – jeg smutter fluks derop. God weekend :)

  • Reply » QUINOA SUSHI 2 marts, 2015 at 08:43

    […] sushi og nyder til enhver tid gerne en omgang!! Gerne udefra, men hvis tiden er der, kan en omgang hjemmelavet være næsten ligeså god ;-)! Man kan hvert fald være garanteret en kæmpe portion med rester til […]

  • Reply Cecilie 28 april, 2019 at 14:39

    Hej twin food

    Hvor har I købt laksen? For er det ikke noget med, at man skal benytte sig af noget bestemt laks til sushi? :-)

    • Reply Twin Food 28 april, 2019 at 16:25

      Hej Cecilie,
      Vi plejer at købe laksen hos fiskehandleren og informerer om at det skal bruges til sushi – så plejer de at vide, hvilket man skal bruge ;-)
      KH

    Skriv en kommentar