RUGMUFFINS MED GRÆSKAR OG QUINOA –
Bagværk, Brød, Quinoa, Til madpakken

RUGMUFFINS MED GRÆSKAR OG QUINOA

rugm5

Rugmuffins, der er helt perfekte som en lille ekstra bid i madpakken, til frokost eller som snack. De er svampede og fyldt med skønne ting; kerner, havregryn, rugmel, græskar, gulerødder og quinoa for bare at nævne lidt af ingredienserne :) Selvom ingredienslisten ser lidt overvældende ud, så prøv dem alligevel for de er simpelthen for skønne og de fleste ingredienser haves formentlig i køkkenet. Der blev for nogle uger siden købt et græskar, der jo er kæmpe stort! Det af græskaret, der ikke skulle bruges blev frosset ned i mindre stykker og er super godt at bruge i bagværk og kager og det er netop sådan en “rest”, der er brugt i disse muffins. Græskaret gør dem dejlig svampede samtidig med at de har en helt perfekt sprød skorpe. Opbevar dem i fryseren og ha’ dem til et passende tidspunkt. Men husk nu at rugmuffinsne er allerbedst helt nybagte med et lag smør ligesom alt andet nybagt brød, så det skal i altså også prøve  ;)

 

Ingredienser (ca. 20 stk.):
1/4 pakke gær
1/2 dåse øl
4 dl vand
1 tsk salt
150 g blandede kerner (her blev brugt rugkerner, solsikkekerner og hørfrø)
2 tsk maltsirup (kan undlades)
200 g rugmel
50 g havregryn
150-200 g hvedemel
1/2 tsk sukker
150 g græskar puré (blendet opkogt græskar)
2 revne gulerødder
1 dl kogt quinoa (koges efter anvisning på pakken)

 

  1. Lad gæret blive opløst i vandet sammen med sukker og salt – lad det gerne stå 5-10 min., til gæren bliver aktiv
  2. Tilsæt øl, kerner, maltsirup samt havregryn
  3. Bland græskar puré, de revne gulerødder og den kogte quinoa i dejen
  4. Tilsæt rug- og hvedemel og bland det godt. Massen vil være klistret som en normal rugbrødsdej
  5. Stil blandingen til hævning et lunt sted 1 times tid eller mere
  6. Smør muffinsforme og fyld dem ca. 3/4 op med dej
  7. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 50-60 min – indtil bunden og toppen er sprød

 

rugm2

rugm1

rugm4

tidligere indlæg næste indlæg

6 Kommentarer

  • Reply LisLisee 6 oktober, 2013 at 19:46

    Mh, det lyder lækkert! Jeg har netop en rest græskarmos i fryseren, og denne opskrift er da en fornem måde at få brugt det op på og samtidig ha noget ekstra godt at fylde i ugens madpakker :)

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 10:01

      Det lyder slet ikke dårligt, med en græskarrest er der næsten ingen undskyldning ;)!
      De er nemlig super skønne til madpakken :)

  • Reply Pernillep 7 oktober, 2013 at 13:38

    Det er faktisk kun græskar og quinoa jeg ikke har i køkkenet i forvejen :p
    Så de skal da helt sikkert prøves.

    Jeg går sådan og tænker på om de græskar der bliver solgt som Halloween græskar er spiselige. Eller om det kun er hokaido der kan bruges. Måske du ved det?

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 14:08

      Lækkert! :)
      Opskriften her er med de græskar man bruger til halloween, ved ikke om der er en smagsforskel, men de kan hvert fald sagtens benyttes :)
      KH

      • Reply Pernillep 7 oktober, 2013 at 17:20

        Mange tak, det er godt at vide :)

  • Reply » VARMRØGET LAKSESALAT 12 december, 2013 at 10:01

    […] (selvfølgelig), creme fraiche, hytteost, avocado og mango – det hele serveret oven på en rugmuffin. I skal huske vores giveaway, hvor i har mulighed for at vinde den nye kogebog fra Karolines […]

  • Skriv en kommentar